På jagt i Afrika

Flere og flere jægere har oplevet jagter på ”Det Mørke Kontinent”, og efterhånden som efterspørgslen er steget, er udvalget af jagter fulgt med. Der er masser at vælge imellem, og priserne er overkommelige…

De første egentlige jagtrejser i Afrika – altså rejser som først og fremmest havde jagten som målet i sig selv – blev arrangeret i den sidste del af 1800-tallet. Klientellet var ekstremt velhavende mennesker fra den udviklede del af verden, som drog med lokale guider ind i de relativt uberørte dele af kontinentet, og jagede alt hvad de kunne komme i nærheden af. Jagtturene var – set i relation til datidens indtægts- og omkostningsniveau – ekstremt dyre. Det var slet ikke en aktivitet for ”almindelige mennesker”.

I løbet af 1900-tallets sidste halvdel blev storvildtjagterne i Afrika imidlertid mere tilgængelige for ikke-millionærer. Det skete i takt med, at infrastrukturen i Afrika udviklede sig og gjorde kontinentet mere tilgængeligt, samtidigt med at moderne transportmidler og voksende konkurrence imellem udbyderne sænkede prisniveauet på safarirejserne.

Det var dog først i løbet af 1970’erne og 1980’erne, at priserne for alvor kom ned, hvor almindelige lønmodtager med lidt god vilje kunne spare sammen til en jagtrejse efter antiloper. Det skyldtes mere end noget andet, at antallet af lettilgængelige private udbydere i særlig det sydlige Afrika blev flere og flere i disse år. Disse jagter rykkede med andre ord tættere og tættere på kontinentets internationale lufthavne, og en jagtrejse kunne afvikles på en enkelt privatejet farm. De store – og dyre – jagtkaravaners tid var forbi.

 

Moderne jagtsafari

Udviklingen i udvalget af jagtture og af deres kvalitet og pris er fortsat med voksende styrke helt op i vor tid. Det har aldrig været billigere at rejse til Afrika på jagt end netop nu. Udvalget af tilgængelige jagtområder er større end på noget tidspunkt gennem de sidste mange årtier, og det samme er mængden af jagtbare arter, som bare vokser og vokser, for hvert år der går. Jagtturismen har nemlig ikke blot medført at tusinder af landbrugsområder – mest tidligere kvægfarme – er blevet naturgenoprettet for at fungere som jagtområder. Vildtbestandene i de lande, som virkelig satser på jagtturismen er også gået markant op. Arter som før var sjældne og dyre er blevet langt mere almindelige og meget, meget billigere at jage.

Idag er det faktisk mulig at afvikle en jagtsafari på en uge inkl. flyrejse, ophold, forplejning, jagt og trofæafgifter på en lille håndfuld gængse arter for mindre end 25.000,- kr. Jagten i Afrika kan dermed prismæssigt sagtens konkurrere med jagt på langt nærmere destinationer såsom Østeuropa, der da også kæmper en stadig hårdere kamp med at komme af med deres hjortevildt, til de priser de forlanger for det.

Det er betydeligt billigere at rejse til Afrika og nedlægge tre stærke impalaer, end det er at rejse til Polen og nedlægge en enkelt stærk dåhjort eller et par stærke bukke. Men udover at jagterne i Afrika er blevet konkurrencedygtige, er udvalget også blevet markant større. Særligt hvis man har mod på at gå lidt uden for rammerne af det almindelige.

Kødjagt

Når veldrevne jagtområder forvalter deres vildtbestand, vil afskydningen af gamle handyr (”trofædyr”) alt efter art ofte ligge helt nede på 2-4% af bestanden. Er der stærke bestande som størrelsesmæssigt ligger i nærheden af jagtområdets bæreevne, så afskydes der naturligvis også en mængde hundyr og svagere handyr alene for kødets skyld. Nøjagtigt som vi kender det fra de hjemlige jagtmarker. Der er ingen principiel forskel på at forvalte en krondyrsbestand og en antilopebestand.

Disse kødjagter betegnes ofte som biltong-jagter, eftersom de mest bliver drevet af lokale jægere, som forvandler det høstede vildtkød til den eftertragtede kødspecialitet biltong, der er et tørret kødprodukt. I de senere år er det dog blevet mere og mere almindeligt, at kødjagterne – hvor jægeren får langt mere jagt for pengene i kraft af lavere ”trofæafgifter” – tiltrækker et jagtrejsepublikum.

Stort set alle jagtrejsebureauerne tilbyder disse kødjagter, og der er som nævnt masser af jagt for pengene, og der er masser af lokal jagtkolorit over arrangementerne. De kan naturligvis også arrangeres direkte. Flere og flere danske jægere bruger denne form for jagter til intense gensyn med Afrikas jagt efter at have oplevet den mere traditionelle jagtturisme, som primært er indrettet på trofæjagt . Der er egentlig ikke den store forskel på de to jagtformer, ud over at kødjagten er meget billigere og typisk ikke giver horn på væggen.

Eksotiske destinationer

Langt de fleste jagtrejser til Afrika går i dag til de to store jagtrejsenationer Sydafrika og Namibia. Det er helt bestemt fortjent, at de får så stor en del af jagttrafikken. De to lande har virkelig masser at byde på til stærkt konkurrencedygtige priser. Men der er faktisk mange andre lande i Afrika, som byder på store jagtoplevelser som både jagtmæssigt, naturmæssigt og kulturelt adskiller sig markant fra antilopejagterne i Sydafrika og Namibia. Lande som Zimbabwe, Mozambique, Zambia og til dels Botswana, hvor der stadig er en del jagt på privatejede områder, tilbyder typisk mere primitive arrangementer end de to mest populære destinationer. Forskellen ligger først og fremmest i den kulturelle del af oplevelsen og i den følelse af ekstra nærhed af naturen, det bare giver at befinde sig ”længere ude” i en mere primitiv og naturnær camp.

Vil man opleve en helt anderledes antilopesafari, er det i dag muligt at arrangere ture til forskellige destinationer i Vestafrika, hvor arterne og kulturen (samt sproget) er helt anderledes end det, som kan opleves i det sydlige Afrika. At kulturen er væsentlig anderledes der, skyldes ikke mindst at det meste af Vestafrika var under fransk koloniherredømme, mens det sydlige og østlige Afrika – hvor man kan jage i Tanzania og efter mange års jagtstop nu også i Uganda – primært har været kontrolleret af Storbritannien. Etiopien er også en voksende jagtrejsedestination med nogle helt specielle arter, men landet hører til blandt de mere kostbare jagtrejsemål.

Kan man klare sig på fransk, og er man indstillet på at researche tingene lidt, kan man komme på nogle relativt billige jagter i Vestafrika, og man kan til og med gå på jagt på egen hånd i Cameroun, hvis man har mod på den helt store udfordring. Man kan også jage vildsvin  – primært på drivjagter – i det nordlige Afrika, som har en ganske tæt bestand. Igen er det en klar fordel at en af jægerne eller to i gruppen har grundlæggende kundskaber i fransk. Vildsvinejagterne i Nordafrika foregår typisk med slugs (også kendte som brenneckekugler) i enkeltløbede haglgeværer…. I den muslimske del af verden har vekslende diktatorer altid har et paranoidt forhold til rifler.

Eksotisk småvildt

Småvildtjagt efter fugle og mindre pattedyr har været drevet lige så længe, som der har boet folk i Afrika. Det har først og fremmest været en lokal foreteelse, som man en gang imellem kunne supplere de mere traditionelle jagtture med riffel med. I de senere år er der ikke desto mindre dukket masser af spændende tilbud op på det afrikanske jagtrejsemarked henvendt specifikt til småvildtjægeren.

I den flyvende del af spektret, er der fine high-volume fuglejagter fra nord til syd. Man kan f.eks. jage duer og ænder i Nordafrika. Der er masser af eksotiske arter på programmet i Vestafrika, hvor fuglevildtet til og med kan suppleres af f.eks. vortesvin, når man er på småvildtjagt med haglbøssen. I Kenya – hvor der råder jagtforbud i forhold til storvildtet – kan der arrangeres fine fuglejagter på en lang række jagtbare arter. Det sydlige Afrika er efterhånden også blevet kendt for nogle actionfyldte duejagter – bl.a. efter den stærkt flyvende rock pigeon – samt vandfuglejagter. Det fine er, at ingen af disse småvildt-jagtrejser er specielt kostbare. Men i kraft af at de ikke er nær så efterspurgte, må man være forberedt på at arrangere det meste selv.

Rigtigt mange steder er der også en lang liste af mindre pattedyrarter, som er jagtbare men sjældent sete i jagtrejsebranchens kataloger. Er man en eventyrer løber man aldrig tør for spændende muligheder på Afrikas jagtmarker!

TEKST & FOTO: Preben Henrichsen