Jaguargruppens butikker
I Jaguargruppens butikker får du hjælp med alt, der har med jagt og et aktivt friluftsliv at gøre. Vi har 8 butikker i Danmark og 7 butikker i Sverige.
Torvet 19
4600 Køge
Tlf.: +45 56 63 15 33
www.aktivfritid.dk
Vandværksvej 29
9800 Hjørring
Tlf.: +4596 23 29 00
www.brasholt.com
Nærum Hovedgade 78-84
2850 Nærum
Tlf.: +4545 80 90 16
www.gamefair.dk
Roskildevej 239
4100 Ringsted
Tlf.: +4557 61 13 60
www.hubertushuset.com
Lundborgsvej 2A
8800 Viborg
Tlf.: +45 86 6000 36
www.jafi.dk
Strædet 2
7441 Bording
Tlf.: +4586 86 11 77
www.koskov.dk
Porthusvej 127
5700 Svendborg
Tlf.: +4562 21 11 53
www.michaelsjagt.dk
Kildeparken 32
8722 Hedensted
Tlf.: +4575 89 00 00
www.huntinglife.net
I Jaguargruppens butikker får du hjælp med alt, der har med jagt og et aktivt friluftsliv at gøre. Vi har 8 butikker i Danmark og 7 butikker i Sverige.
Dit næste eventyr begynder i Jaguargruppens butikker. Våbenbutikker med deres eget særpræg og styrken fra Jaguargruppens samarbejde omkring indkøb og markedsføring. Jaguargruppen er Skandinaviens største frivillige kæde inden for jagt og friluftsliv med 15 våbenbutikker i Danmark og Sverige. Gennem Jaguargruppen kan våbenbutikkerne tilbyde et bredt udvalg af kvalitetsprodukter til markedets bedste priser. Haglgeværer, kuglegeværer, ammunition, kikkertsigter, håndkikkerter, jagtradioer, jagttøj, jagtstøvler, jagttilbehør og meget mere. Alle Jaguargruppens produkter er designet og tilpasset til at kunne klare det varierende skandinaviske klima og modstå store belastninger. I Jaguargruppens våbenbutikker finder du jagtudstyr og friluftsudstyr fra verdens største leverandører til konkurrencedygtige priser. Vi, der arbejder hos Jaguargruppen, er selv jægere, skytter og friluftsmennesker, og vi ved, at vi takket være vores viden og erfaring kan tilbyde vores kunder produkter af høj kvalitet og med høj funktion. Vi udvælger omhyggeligt vores leverandører ud fra kvalitet, sikkerhed og funktion. Vi vil have, at du skal finde de bedste produkter, der passer til dit behov, uanset om du skal ud i skoven og plukke svampe, eller om du skal til Afrika på jagtsafari.
I Jaguargruppens våbenbutikker får du hjælp med alt, der har med jagt og et aktivt friluftsliv at gøre. Vi hjælper dig, når du har spørgsmål om jagttider, jagttegn, skydebiografer, skydebaner, trofæmontering og våbenservice med mere. Vi har stor erfaring med jagt og friluftsliv, og vi er hele tiden på forkant med udviklingen for at kunne videreudvikle branchen, og for os er det en selvfølge at tilbyde vores kunder god service og høj kvalitet. Jaguargruppens våbenbutikker har et stor udvalg af verdenskendte mærker og produkter i alle prisklasser, og vi har et stort lager og et bredt sortiment. Våben, ammunition, optik, jagttøj, jagtsko, våbentilbehør og friluftsudstyr m.m. Du går aldrig forgæves, når du besøger vores våbenbutikker – vi har masser af gode råd og tips, som vi gerne giver videre. Hold øje med vores tilbud og våbenpakker, og spar penge ved at handle i Jaguargruppens butikker.
I Jaguargruppens eget jagtmagasin Jaguarmagasinet kan du læse om nyheder og aktuelle ting i jagtverdenen – her finder du alt til jægere og skytter. I Jaguarmagasinet finder du altid gode tilbud og våbenpakker til nye jægere, hobbybrugere, hundeførere, elgjægere, vildsvinejægere, pürschjægere, sportsskytter – ja ganske enkelt alle, der er aktive inden for jagt, skydning og friluftsliv. Vores produkter er designet og tilpasset til at kunne klare det varierende skandinaviske klima og modstå store belastninger.
Jaguargruppen blev grundlagt i 1991, da Danmarks største jagtbutikker gik sammen i et frivilligt samarbejde i forbindelse med indkøb og markedsføring. Det blev hurtigt en konstellation, som ændrede betingelserne i hele jagtbranchen. I dag findes Jaguargruppen medlemmer i både Danmark og Sverige med i alt 15 jagtbutikker.
Takket være fælles indkøb og produktudvikling sikrer vi et enestående udvalg af de bedste produkter inden for jagtudstyr og friluftsliv til konkurrencedygtige priser. I Jaguargruppens våbenbutikker finder du kendte mærker fra hele verden samlet under et og samme tag. Sammen med kendte leverandører er Jaguargruppen også med til at udvikle branchen for at kunne tilbyde mere kvalitet for pengene, et stort udbud og høj service. Vores motto er ”mere kvalitet for pengene” og i fællesskab gør vi det muligt at tilbyde et bredt sortiment af kvalitetsprodukter til lave priser. Hos Jaguargruppen har vi haglgeværer, kuglegeværer, ammunition, kikkertsigter, håndkikkerter, jagtradioer, jagttøj, jagtstøvler, jagttilbehør og meget mere til markedets bedste priser. Hold øje med vores våbenpakker og pakketilbud til fordelagtige priser, hvor du kan spare penge på at gøre en god handel i Jaguargruppens våbenbutikker.
Jaguargruppens styrke ligger i vores grundlæggende værdier med hensyn til høj service, erfaring, viden, sortiment og gode priser. Det er en stor styrke at tilhøre Jaguargruppen, og det øger den enkelte butiks værdi i form af et konkurrencedygtigt sortiment, større effektivitet og flere kolleger at dele viden og gode råd med. Samtidig kan de enkelte butikker bevare deres eget særpræg. Våbenbutikkerne er spredt over et stort geografisk område, hvor markedet og efterspørgslen ikke altid ser ens ud, og en stor fordel ved at være medlem i Jaguargruppen, Skandinaviens største frivillige kæde inden for jagt og friluftsliv, er, at butikkens grundlæggende filosofi bevares. Alle Jaguargruppens butikker har deres eget særpræg, og nogle af jagtbutikkerne har været aktive på markedet i over 100 år. Al den erfaring og viden, vi kan dele med hinanden, øger værdien for de enkelte butikker. Ved hjælp af fælles markedsføring og indkøb tilbyder vi vores kunder et bredt sortiment af kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser.
Jaguargruppen står frem og forsvarer en veludviklet jagtetik. Hos Jaguargruppen er vi selv jægere og friluftsmennesker, og vi vil ikke acceptere, at vildtet bliver udsat for unødvendige lidelser. God jagtetik indebærer, at vi som jægere i fællesskab tager ansvar og jager på en etisk måde, hvor jagten sker i overensstemmelse med naturen og andre brugerinteresser. Alt jagt- og friluftsudstyr i vores våbenbutikker er testet og godkendt af erfarne skandinaviske jægere og skytter, der stiller høje krav til kvalitet og funktion. Vores udvalgte produkter er tilpasset til at kunne klare det varierende skandinaviske klima og modstå store belastninger.
Det hele begyndte i 1989. Det var et turbulent år i verdenshistorien, måske først og fremmest på grund af de store folkeprotester i hele Østeuropa, der efter generationer af kommunistisk undertrykkelse til sidst endte med Berlinmurens fald.
Erik Jensen, som ejede våbenbutikken Hubertushuset i Ringsted, følte sig inspireret af begivenhederne ude i verden. Al den fælles kraft og vilje til samarbejde og forandring, han så ude i Europa, stod i skarp kontrast til forholdene i hans egen branche. Der var knivskarp konkurrence, og jagtbutikkerne bekrigede hinanden med alle tilgængelige midler. Det var en krig uden vindere – alle taber i sådan en konkurrence.
Da fik Erik ideen til at samle de største jagtbutikker rundt omkring i Danmark i et samarbejde omkring indkøb og markedsføring. Det ville medføre store besparelser inden for begge områder, hvilket igen ville resultere i lavere priser og dermed en kraftig forbedring af konkurrencekraften hos de våbenbutikker, der var tilknyttet.
Det var en enkel ide, men den krævede formodentlig en hel del arbejde, hvis den skulle gennemføres. På papiret var der ingen tvivl om fordelene ved ideen, men var det overhovedet muligt at samle alle de mildest talt yderst individualistiske købmænd under én og samme paraply?
Erik Jensen tog på en tur rundt i Danmark for at præsentere sin ide for nogle udvalgte butikker. Østjysk Våbenhandel, Kr. O. Skov og Korsholm var de indlysende kandidater takket væres deres størrelse og geografiske spredning. Brasholt i Hjørring, Jagt- & Fiskerimagasinet i København og Michaels Jagt i Svendborg blev udvalgt på grund af deres forretningssans og strategiske beliggenhed. Sammen med Erik Jensens Hubertushuset i Ringsted dannede disse butikker et komplet netværk, hvor stort set hele Danmarks jægerkorps befandt sig inden for rimelig køreafstand til en af gruppens butikker.
Processen forløb betydeligt mere problemfrit, end Erik Jensen havde turdet håbe på. Alle hans kandidater så mulighederne i det skitserede samarbejdsforslag, og en efter en godkendte de en formalisering af samarbejdet. Jaguargruppen var næsten i havn.
Et par dage inden kontrakterne skulle underskrives, besluttede Korsholm sig dog for at afstå. Men alle andre var med, og i januar 1991 så Jaguargruppen dagens lys. Forholdsvis kort tid efter lukkede Jagt- & Fiskerimagasinet i København, og Jaguargruppen bestod dermed af Brasholt i Hjørring, Kr. O. Skov i Bording, Østjysk Våbenhandel i Hedensted, Michaels Jagt & Fiskeri i Svendborg og Hubertushuset i Ringsted. Fem våbenbutikker, hvoraf tre af dem var blandt de fire største i Danmark.
Navnet ”Jaguargruppen” har sin egen historie, der går betydeligt længere tilbage i tiden, end Jaguargruppen som frivillig kæde inden for jagt og friluftsliv. Mange ældre danske jægere kan formodentlig huske ”jaguarkataloget”, der blev udgivet fra 1960’erne til 1980’erne. Allerede i 1942 blev varemærket ”Jaguar” registreret af den daværende våben- og jagtudstyrsgrossist Guldmann i Korsør. I årenes løb blev navnet flittigt brugt på alverdens jagtudstyr. På et tidspunkt overtog Hubertushuset varemærket, og de valgte derefter at bruge det i den nydannede butiksgruppe i 1990.
De første år var der primært tale om et forholdsvis løst, frivilligt samarbejde i Jaguargruppen. Hubertushuset i Ringsted fungerede på frivillig basis som fælles lager- og logistikcentral for gruppen. Store, fælles bestillinger resulterede, nøjagtig som det var tænkt, i store rabatter hos producenter og grossister rundt omkring i verden, og den intensive markedsføring satte gruppen på verdenskortet blandt de danske jægere. Jaguargruppen var en succes allerede fra starten af, både med hensyn til kunder og tilsluttede butikker. Sagte, men sikkert blev samarbejdet udvidet, og da Tommy Svendsen blev ansat som fælles indkøber for gruppen i 2001, kom der for alvor vind i sejlene. Tommy var tidligere chef for SiniGuldmann A/S og kendte alt og alle i den internationale våben- og jagtudstyrsbranche. Han var ganske enkelt den rette mand på rette sted.
2001 var også året, hvor gruppen var moden til at tage skridtet til at udvide konceptet til endnu et land. Fordelene var indlysende – man ville blive en endnu større kunde hos leverandørerne for at opnå endnu bedre priser og leveringsbetingelser. Alt sammen til gavn for både kunder, der altid er på jagt efter den bedste pris, og butikkerne, som på den måde kan øge deres konkurrencekraft.
Efter en middag i forbindelse med den årlige messe IWA året inden, sendte man en føler ud til de største svenske detailhandlere. Disse butikker indgik allerede i en gruppering, der blev kaldt ”Prispressarna”, men forhandlingerne forløb hurtigt og smertefrit. Fra og med januar 2001 var Jaguargruppen blevet udvidet med yderligere fem medlemmer. Disse var Walter Borg i Stockholm, Torsbo Handels i Torsbo, Vapencentrum i Umeå, Kjells Vapen i Götene og Svante Nilssons Vapen i Uppsala, hvor sidstnævnte havde været initiativtager til ”Prispressarna” på samme måde som Hubertushuset i Danmark tog initiativ til Jaguargruppen. På samme måde som i Danmark var de nye medlemmer alle sammen store detailhandlere – og nu indgik fem af Sveriges største våbenbutikker også i Jaguargruppen.
Senere tilsluttede endnu en dansk butik sig, Gamefair i Nærum, og den svenske del blev også udvidet med Jakt & Friluftsgården i Lund samt Fritid & Vildmark i Piteå. I fugleflugtslinje er der nu over 1.200 km mellem de to butikker, der ligger længst væk fra hinanden. Hvis man kører i bil, er afstanden næsten 1.800 km. Jaguargruppen er på mere end én måde blevet Skandinaviens største jagtkæde!
I 2019 fik de seks danske og syv svenske våbenbutikker i Jaguargruppen to nye kolleger i Danmark: JAFI i Viborg og Aktiv Fritid i Køge. Årsagen til, at de to våbenbutikker gik med i Jaguargruppen, var et ønske om at blive endnu mere attraktive for kunderne. Jaguargruppens arbejde i forbindelse med markedsføring og produktudvikling af deres eget varemærke Nordhunt lokkede de to nye medlemmer til Jaguargruppen. Jaguargruppen har de seneste år også styrket den fælles markedsføring, samtidig med at man har udvidet det strategiske samarbejde med de førende leverandører. Udviklingen ser lovende ud, og med 15 våbenbutikker i Jaguargruppen får gruppen en større indkøbsvolumen, hvilket er en fordel for både butikkerne og kunderne.
De seneste år har Jaguargruppen også ansat flere nye kræfter på indkøbs- og markedsføringsområdet, både i Sverige og Danmark, med et positivt resultat. Også fremover kommer kunderne til at opleve en markant udvikling af gruppens våbenbutikker. Jaguargruppen er uden tvivl en skandinavisk solskinshistorie! I alle disse snart 30 år har ikke et eneste af medlemmerne valgt at afslutte samarbejdet. Og selvom gruppens butikker egentlig er konkurrenter, har samarbejdet styrket dem alle, hvilket i sidste ende også gavner kunderne, som i alle år har nydt godt af Jaguargruppens store udvalg af kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser.
Jaguargruppen udvælger omhyggeligt deres leverandører ud fra kvalitet, sikkerhed og funktion, for at du skal få de bedste produkter, der passer til dine behov, uanset om du skal en tur i skoven med familien, på en krævende klapjagt eller på safari i Afrika. I alle de år, Jaguargruppen har arbejdet i branchen, er vi konstant stødt på samme dilemma: spørgsmålet om, hvorvidt produktet lever op til den funktion og kvalitet, det lover. Vi vil have, at vores kunder skal kunne finde alt det, de har brug for til deres eventyr hos os, uden at være bange for, at kvaliteten ikke er tilstrækkelig høj, eller om produktet lever op til det, det lover. Her så ideen til Jaguargruppens nye varemærke, Nordhunt, dagens lys.
I 2018 gjorde Jaguargruppen en stor satsning ved at begynde at udvikle deres egne produkter under det fælles varemærke Nordhunt. Jaguargruppens medlemmer har stor erfaring med jagt og friluftsliv og sørger hele tiden for at være på forkant med udviklingen for at kunne videreudvikle branchen og tilbyde deres kunder god service og høj kvalitet. Nordhunt er et varemærke til alle skandinaviske jægere og friluftselskere, og det tilbyder udstyr og produkter, som er tilpasset efter det varierende klima i Skandinavien.
Efterhånden som Jaguargruppen er blevet stærkere, og samarbejdet mellem våbenbutikkerne er blevet styrket, er markedsføringen også blevet tydeligere og mere effektiv for medlemmerne. I 2015 udgav Jaguargruppen det første nummer af Jaguarmagasinet. Det er en videreudvikling af tidligere produktkataloger, som blev trykt i større oplag og delt ud i butikkerne. I dag er de trykte produktkataloger stadig vigtige for at vise Jaguargruppens brede sortiment af førende varemærker inden for jagt og friluftsliv, men man kunne se, at der var en efterspørgsel blandt kunderne efter tips, råd og praktisk information, der var nemmere at forstå end en teknisk specifikation. Sådan opstod ideen til Jaguarmagasinet. Jaguarmagasinet kombinerer teknisk produktinformation med spændende våbentests, leverandørportrætter, tilbud samt tips og råd fra erfarne jægere og friluftsmennesker. Jagtmagasinet voksede hurtigt og blev en succes blandt læserne. Jaguarmagasinet er et digitalt jagtmagasin, som alle med adgang til en computer, tablet eller smartphone kan læse helt gratis. Jaguarmagasinets abonnenter modtager en besked, når et nyt nummer af jagtmagasinet er tilgængeligt, og dermed har de mulighed for at reagere hurtigt på de tilbud og våbenpakker, som Jaguargruppen har på det pågældende tidspunkt.
Nu har gruppens medlemmer en stærk stilling på både det danske og det svenske marked. Især i de dyrere varekategorier som våben, optik og jagttøj er markedsandelen stor, og den fortsætter med at vokse. Man kan ikke sige andet, end at Jaguargruppen hviler på et solidt og stabilt fundament.
Trenden går i retning af større og mere eksklusive butikker med et bredt udvalg af kvalitetsvarer, som kunderne gerne står i kø efter. Alle Jaguargruppens medlemmer har udvidet deres butiksarealer betydeligt de seneste år, og de har udviklet sig i et rasende tempo i retning mod de store jagtcentre, hvor kunderne kommer langvejs fra for at tilbringe mange timer med at finkæmme sortimentet. Alle Jaguargruppens butikker har deres egne våbenværksteder, og flere af våbenbutikkerne har også deres egne skydebaner, skydebiografer og endda jagttegnskurser. I dag kan Jaguargruppens våbenbutikker hjælpe dig med alt, der har med jagt og et aktivt friluftsliv at gøre. Vores store erfaring og samlede viden bliver yderligere en stor fordel for kunderne. Du går aldrig forgæves, når du besøger vores våbenbutikker – vi har masser af gode råd og tips, som vi gerne giver videre.