Mit første våben
En verden fuld af oplevelser, spænding, dramatik, fællesskab og ikke mindst vidunderlige naturoplevelser. Jagten bygger på stolte traditioner, og den har sit helt eget sprog og er fuld af fagudtryk – det gælder både for våben, vildtet og når jagten afvikles. Der er mange nye ting at lære som ny jæger, og det glæder vi os til at hjælpe dig med i Jaguarbutikkerne.
Kenneth Pedersen, Østjysk Våbenhandel HEDENSTED
– Det første våben, jeg købte selv, var en Miroku kaliber .12 med over/under-pibe. Jeg var 12 år gammel og havde den til at skyde lerduer med. Jeg har den stadig, men jeg bruger den sjældent – jeg har jo temmelig mange våben. Personligt har jeg måske 15 jagtdage om året, men det varierer selvfølgelig. Typen af jagt varierer også – jeg kan godt lide såvel trykjagt som klapjagt. Jeg jager både med kugle og hagl. Jeg kan godt lide begge dele, men jeg foretrækker at jage vildsvin og kronvildt.
– Mit tip til, hvordan man får et våben, der holder længe, er at købe et af høj kvalitet. Så holder det i mange år. Men det afhænger selvfølgelig også af, om du affyrer 5.000 eller 50.000 skud om året. Hvis du affyrer 30.000 skud om året, så holder våbnet sandsynligvis ikke i 50 år. Våben er lidt som biler – jo mere man bruger dem, desto mere slidte bliver de. Hvis man køber høj kvalitet, er man naturligvis nødt til at betale mere; hvis man vil have en Miroku, Browning eller Beretta, så køber man det, hvis man har råd. Men hvis man er ny som jæger, så kan man lige så godt købe et gevær til 5.000 kr. og så have det i fem år. Derefter, når man har fået større erfaring og har sparet lidt penge sammen, så kan man opgradere. De fleste køber noget til under 10.000 kr. til at begynde med.
Lars Olsson, Michaels’s Jagt Svendborg
– Mit første våben var et luftgevær, som jeg fik af min morfar, da jeg var 11-12 år. Det har jeg ikke længere. Det første jagtvåben var en haglbøsse, en Franchi SL, som jeg fik af min far, da jeg var 16 år gammel. Den har jeg heller ikke længere, men det er kun tre-fire år siden, jeg solgte den.
– I dag har jeg flere forskellige våben, afhængigt af hvad jeg skal bruge dem til. Men alle mine rifler er Sauer – de har aldrig svigtet mig, så gammel kærlighed ruster ikke. Af alle de våben, jeg har prøvet, er det dem, der har fungeret bedst. Der er ingen problemer med Sauer. De er mine favoritter, både med hensyn til kvalitet, holdbarhed og brugervenlighed.
– Hvis man vil have, at ens våben skal holde, skal man passe godt på det og sørge for at få det gjort rent og smøre det – det er noget, jeg virkelig anbefaler. Så fungerer de altid – også efter mange år i dårligt vejr.
Jakob Skov, Kr. O. Skov BORDING
– Mit første våben var en SAUER 202, som jeg fik af min far, da jeg fyldte 16 år. Eftersom jeg arbejder i en våbenforretning, har jeg haft og solgt mange våben siden da, men min Sauer er ikke til salg! For at den skal blive ved med at være ren og fin, smører jeg den ind i olie, hver gang den har været ude i regnvejr, og jeg pudser stiften med tysk stiftolie. En gang om året får den en grundig gennemgang.
– Personligt jager jeg så meget, jeg overhovedet kan – det bliver til mellem fire og femten gange om året, altså så meget som muligt. Jeg jager helst med kuglegevær og kan bedst lide at jage sammen med andre.
– Et råd, som jeg ville ønske, jeg havde fået, da jeg begyndte at jage, er, at jo mere du øver dig, desto bedre bliver din jagt.
Johnny Jørgensen, Jafi VIBORG
– Jeg fik mit første våben, en Carl Gustaf 6,5, af min daværende chef, da jeg arbejdede i en jagtforretning i Aalborg. Det var i 1998, men jeg har den ikke længere. I dag jager jeg med Blaser. Jeg jager ca. 40 dage om året, hver søndag i sæsonen, og så rejser jeg en del. Sidst jeg var af sted jagede jeg vildsvin i Kroatien.
– Det, jeg ville ønske, at nogen havde
fortalt mig, dengang jeg var ny som
jæger, er, hvor dyrt det er! Jeg elsker virkelig alt, der har med jagt at gøre, men det koster utroligt mange penge.
– Hvis jeg skulle give et godt råd til en, der er ny jæger, så er det at lytte til og lære af de ældre jægere. Samtidig synes jeg, at de ældre og mere erfarne jægere burde tage sig bedre af de yngre jægere.
Bettina Hansen, Hubertushuset RINGSTED
Vi var fire børn, der deltes om en luftbøsse. Mit første våben ejede jeg ikke selv – det var kun til låns. Det var en haglbøsse cal. 12, og så vidt jeg husker, var det en Sauer. Jeg skulle til skydeundervisning hos datidens mest populære skydeinstruktør på Sjælland, Gustav Rønholt. Han var dog af den ”gamle skole”, så da han så mig ankomme med en cal. 12, gav han min far og mig en lille skideballe, da damer jo ikke skulle skyde med cal. 12. Derfor arvede jeg min mors haglbøsse, en Husquarna cal. 20.
– Det bedste min far gjorde for mig, var at give mig skydeundervisning. Det er en rigtig god idé at investere i lidt hjælp, hvis man ikke er helt dus med sin haglbøsse. Jeg fik fornøjelsen af at jage både sammen med og uden min far. Det blev til en hel del rigtig gode jagter.
– Butikken er altid kommet i første række, og da der kom større fokus på min familie, blev jagten og træningen lagt lidt på hylden. Jeg jager ikke mere end et par gange om efteråret. Men nu har junior vist interesse, så mon ikke jeg får prioriteret at tage mere på skydebanerne i 2020? Så kan jeg måske også få lokket min mand og far med.
– Jeg tjekker altid vejrudsigten, og så er jeg aldrig flov over at spørge, hvis der er noget, jeg er i tvivl om, både før og under jagten. Jeg husker også altid at tage en pakke papirlommetørklæder og en frysepose med – det er så meget ØV at skulle ”på potten” uden papir.
Brian B. Jørgensen, Gamefair NÆRUM
– Det er mange år siden, jeg fik mit første våben. Det var en Winchester Model 101, som jeg fik af min far, men jeg har den ikke længere. Jeg begyndte at jage, da jeg var 16 år gammel. Desværre går jeg ikke så tit på jagt længere – arbejdet kræver meget tid.
– Hvis jeg skal give et tip til nye jægere, så er det at besøge professionelle butikker, blive medlem af en jagtforening og tage de råd til sig, man kan få af dem, der har større erfaring. Man skal stå frem og fortælle, at man lige er blevet jæger, så man kan få hjælp. Hvis man ikke siger noget, så tror folk, at man kan, og det bliver ikke så godt.
– Hvis dit våben skal holde, så følg brugsanvisningen. Gør det rent og smør det med det samme, når du kommer hjem.
Jørn Brasholt, Brasholt HJØRRING
– Mit første våben var en Bühaug fra Sohl i Tyskland. Den købte jeg i 1968, og det var det, jeg havde råd til dengang. Jeg har jaget i over halvtreds år – her i Danmark har det primært været fuglevildt samt hjortevildt. Derudover har jag jaget i Sverige, hvor jeg har gode venner, i fyrre år i områderne omkring Kungshamn og Munkedal. Jeg har jaget elg i Värmland, men så kom ulven og ødelagde det hele der. Jeg jager også i Polen og Tyskland. I dag bruger jeg en Sauer. Jeg har også en gammel Sauer med masser af gravure, men den kan man ikke slæbe med.
– Mit bedste tip til dig, der er nybegynder, er at blive medlem af et jagtkonsortie, hvor man møder mennesker, der har samme interesse som en selv.
Michael Seidenfaden, Aktiv Fritid KØGE
– Mit første våben var en DanArms. Jeg var 15 år gammel og arbejdede i en jagtforretning, så jeg købte den der, hvor jeg arbejdede. Nu har jeg arbejdet i denne branche i 35 år. Jeg skiftede forholdsvis hurtigt det gevær ud med et andet.
– Vi arrangerer mange jagtture gennem butikken, så personligt deltager jeg nok i hundrede jagter om året. Jeg rejser ofte til udlandet og jager.
– Dengang jeg begyndte at jage, kan jeg huske, at jeg tænkte, at jeg sikkert aldrig ville få mulighed for at komme med på en af de der store og fine jagter. Og når jeg ser tilbage, så er mit tip til nye jægere, der gerne vil ud på jagt, at gøre en indsats, hjælp en lidt ældre og mere erfaren jæger, eller sørg for at have en god hund, så du får lov til at være med og hjælpe.
Jesper L. Nielsen, Aktiv Fritid KØGE
– Da jeg var elev i en jagtforretning, købte jeg en Techni-mec, et kaliber .12 haglgevær. Det var også på det tidspunkt, jeg fik mit jagttegn. I dag har jeg en Beretta.
– Man bør tænke på, at man får et personligt forhold til sit våben. Derfor er det vigtigt, at passe godt på det. Når man kommer hjem – inden man sætter sig ned – bør man gøre våbnet rent og smøre det med olie. Det er en god regel.