Nattens øjne

Danske jægere køber natoptik som aldrig før. Årsagerne er flere. Dels er brugen af udstyret lovliggjort under jagt i bl.a. Sverige, som er danske jægeres foretrukne udenlandske jagtrejsedestination. Dels er udstyret tilladt i forbindelse med den omfattende danske reguleringsjagt på det invasive rovdyr mårhunden, og sidst men ikke mindst er udstyret kommet ned i et prisleje, hvor alle kan være med.

Det er primært to typer af produkter, der sælges i jagtbutikkerne. Spottere og sigtemidler. Som navnene antyder, er spottere enheder til at opdage og observere vildtet, mens sigtemidlerne har samme funktion som konventionelle kikkertsigter. Der findes andre anvendelsesområder for natoptik – først og fremmest goggles (altså enheder, som fikseres foran øjnene) – men disse anvendes ikke i vid udstrækning af jægere.

Groft sagt anvender man p.t. tre forskellige teknologier til at se i mørket. Man taler i den forbindelse om henholdsvis analoge, digitale og termiske enheder.

De analoge enheder, hvor teknologien i bund og grund er ved at være 80 år gammel, er på vej ud til fordel for de digitale enheder. De termiske enheder har en helt anden funktion, og de er ikke reelt en konkurrent til de to andre.

Analoge enheder

Analoge natkikkerter forstærker lyset ved, at fotonerne (lyspartiklerne) rammer en såkaldt fotokatode, der frigiver en elektron, hver gang den træffes af en foton. Man kan sige, at fotonerne veksles til elektroner. Elektronen sendes videre gennem enheden til en elektrisk ladet glasplade fyldt med bittesmå kanaler gennem glasset. Hver af disse kanaler svarer til et punkt i billedet, der ses i sidste ende. Når en elektron passerer en af disse kanaler, frigives der flere elektroner i samme kanal, og disse frigiver yderligere elektroner i en kædereaktion. Ud af den enkelte kanal kommer der tusinder af elektroner ud for hver eneste elektron, der kom ind. Glaspladen forstærker med andre ord signalet for hver enkelt pixel. Den forstærkede elektronstrøm rammer nu en fluorescerende glasplade, som afgiver lys (fotoner), hver gang den træffes af en elektron.  Elektronerne er dermed vekslet tilbage til fotoner efter en kraftig forstærkning, og det lysforstærkede billede er nu synligt. I de fleste produkter vises det i nuancer af grønt.

Den oprindelige teknologi (generation 0) fra anden verdenskrig var afhængig af en infrarød lyskilde. Med generation 1 blev teknologien passiv – den fungerede udelukkende med lyset fra måne og stjerner. Efterfølgende generationer er blevet betragteligt bedre for så vidt angår både lysfølsomheden, billedets opløsning og enhedernes forventede levetid. Man opererer p.t. med generation 1, 1+, 2, 2+, 3 og 4. Generation 3 og 4 er underlagt eksportrestriktioner fra USA, og de kan derfor være vanskelige at få fat i. Desuden er prisforskellen mellem generationerne stor.

Generation 1+-sigtekikkerterne kan erhverves for få tusinde kroner, og de kan udmærket anvendes af de fleste vildsvinejægere. Generation 2 og 2+ byder på langt bedre billedkvalitet (først og fremmest bedre opløsning), og de kan derfor bruges på længere afstand. Det gælder for alle kikkerter af denne type, at billedkvaliteten bliver bedre, hvis det naturlige lys suppleres med en IR-strålekaster.

Den analoge lysforstærkningsteknologi bruger mindre strøm end digitale løsninger og starter hurtigere op fra slukket til brugbar tændt tilstand. Dette er to væsentlige årsager til, at der stadig sælges analoge sigter.

Af ulemper ved denne teknologi kan nævnes, at udstyret ikke kan bruges, når det er lyst. Man kan faktisk lynhurtigt brænde enheden af, hvis man bruger den i dagslys. Desuden skal man være opmærksom på rekylen i den riffel, man monterer den på. Trods producenternes egne lovprisninger omkring rekyltolerance, kan det ikke anbefales at anvende enhederne på kalibrer med større rekyl end en .308’er. Tungere rifler med lettere ladninger forbedrer den forventede levetid for følsomt elektronisk udstyr som dette!

Digital Night Vision

Der kommer flere og flere såkaldte digitale natsigter på markedet. Kort fortalt er disse bygget op omkring IR-følsomme videokameraer, der filmer gennem sigtet og transmitterer det resulterende sigtebillede til skytten via en lille skærm. Da billedet er digitalt, er det enkelt at lægge sigtemidler på billedet og optage, hvad enheden ser.

I forhold til de analoge lysforstærkende kikkerter går udviklingen af disse digitale enheder stærkt. Der kommer hele tiden nye modeller til med bedre billedgengivelse og et væld af funktioner. Priserne styrtdykker og forventes at falde yderligere i de kommende år.

Den store fordel ved de digitale sigter er, at de kan anvendes i dagslys. I princippet kan man altså bruge disse døgnet rundt. De har også en længere forventet levetid end de traditionelle lysforstærkende enheder, og så er der færre ting, som kan gå i stykker. Til gengæld bruger de rigtigt meget strøm (kort batterilevetid) og er typisk lang tid om at starte op fra slukket tilstand, hvilket gør det problematisk at vente med at tænde, til en skudchance opstår. Er man ude efter et sigte i den billige ende af skalaen, får man ikke desto mindre efter de fleste brugeres mening den bedste totaloplevelse med et digitalt sigte. Omkring rekylfølsomheden gælder de samme forsigtighedsbetragtninger for alle disse løsninger. Magnum og natsigte er ikke to begreber, der svinger med hinanden …

 

Termiske sigter

Et termisk sigte ser udelukkende temperaturforskellene i den infrarøde stråling, der afgives af alt med en temperatur. Billedet er i teknisk forstand et såkaldt termogram. Det er et syn, som ligger uden for, hvad det menneskelige øje kan opfatte under normale omstændigheder. Enhederne viser typisk højere temperaturer som lysere på billedet, og derfor vil et kropsvarmt vildsvin i en kold vinterskov lyse op i mørket, uanset hvor meget den i øvrigt falder i et med vegetationen, når man ser på den med det blotte øje.

Det er lidt forskelligt, hvordan billederne præsenteres på enhederne. De kan i princippet vises som monokrome eller med en farveskala fra kolde grønne og blå nuancer til varme røde og gule. Vi har vel alle set militære videooptagelser, hvor denne teknologi er i anvendelse. Rent intuitivt er det nemt at forholde sig til.

Termiske sigters store force ligger i, at de kan se vildt, som hverken kan ses med det blotte øje eller med andre elektroniske enheder. Man kan således se vildt på længere afstand og vildt, der i en vis udstrækning er skjult af vegetation. Det betyder, at man har mere tid til at forberede sig på skudafgivelsen, men gør det også betydeligt lettere at finde nedlagt vildt både om natten og om dagen. Man kan helt enkelt se den varme krop eller eventuelt følge det varme schweissspor.

Ulemperne er dels den meget høje pris og dels, hvis det er tale om et sigte, den kraftigt forøgede risiko for anskydninger, som er direkte afledt af, at forhindringer i form af buskads foran vildtet kan være næsten umulige at se i sigtet.

Og så lige endnu engang en lille betænkelighed omkring rekylfølsomhed. Jeg kunne aldrig drømme om at montere et følsomt stykke optisk elektronik til over 25.000 kr. på en riffel, der sparker som en hest.

Spottere

Det anbefales på det kraftigste at anskaffe en håndholdt spotter, hvis man vil dyrke natjagt, da det er dybt sikkerhedsmæssigt betænkeligt at observere gennem et sigte.

Spottere er typisk monokulære. Elektronikken i disse enheder er dyr – en binokulær løsning (som en almindelig håndkikkert) er dobbelt så dyr. Håndholdte spottere fås i alle tre natoptik-teknologier, men den mest effektive løsning er helt klart termisk. Billedkvalitet og pris hænger nøje sammen. I den billige ende af skalaen opdager man vildtet, og i den dyre ende kan man også se meget præcist, hvilken type af vildt det er. Termiske spottere fungerer både nat og dag. Håndholdte spottere kræver ingen tilladelse.

 

Sigtemidler

Der er groft sagt tre forskellige typer af natoptik-sigtemidler, der bruges på jagt. Der er det selvstændige komplette sigtemiddel, som monteres på riflen som en konventionel dagkikkert. Dette er klart den smidigste løsning. Sigtet skal naturligvis indskydes, men det giver et sigtebillede, som er meget lig det, vi er vant til med dagkikkerter, og afstanden imellem skyttens øje og bagkanten af sigtet er ligeledes som det, vi er vant til. Altså ingen forøget risiko for flækkede øjenbryn og intet behov for krampagtig tilbagetrækning af hovedet inden skud. Typisk monteres disse sigter på en picatinny rail, som altså ofte skal indkøbes for at systemet fungerer på din riffel.

Der findes imidlertid også løsninger, som bruges i kombination med din konventionelle sigtekikkert, og som derfor ikke kræver indskydning eller montage. Løsningerne kaldes clip-ons og kan fås til montage enten forrest eller bagerst på din sigtekikkert.

Frontmonterede clip-ons har den fordel, at de ikke formindsker øjeafstanden på din kikkert. Til gengæld kan træfpunktet ændres, hvis ikke samlingen mellem enheden og sigtekikkerten er klippefast.

Bagmonterede enheder er populære, fordi de er relativt billige og ikke kan påvirke træfpunktet. Til gengæld kommer de meget tæt på øjet, så man enten begynder at trække hovedet til sig før skud eller hilser på enheden, hvis man skyder med lidt tungere skyts.

Uanset hvilken type af sigteenhed man vælger, anbefales det at vælge enten analog eller digital teknologi for at få det klareste billede af målet og forhindringer foran målet.

Husk på, at både analoge og digitale enheder bør udstyres med en kraftig IR-lampe for optimalt resultat. Denne monteres enten oven på sigtet eller under pibe eller eventuel lyddæmper.

 

Praktiske overvejelser

For vildsvine- eller mårhundejægeren, der gerne vil være optimalt udrustet til natjagt, er den håndholdte termiske spotter vigtigere end sigtet på våbnet. Den er alt andet overlegent i forhold til at opdage og identificere vildt, og den er en stor hjælp i forhold til at finde nyskudt vildt efter skuddet. Med en termisk spotter bliver man en langt mere effektiv vildsvine- og mårhundejæger.

Med hensyn til selve sigtet anbefaler jeg kraftigt, at man styrer uden om de termiske sigter.  De giver simpelthen for mange dårlige skudsituationer med stor anskydningsrisiko på grund af deres blindhed i forhold til krat i skudbanen. De analoge og de digitale elektroniske sigter giver et mere klart billede af forholdene i forhold til skudfeltet.

 

Stor forskel på produkterne

Et godt råd er at prøve enhederne, så vidt det er muligt. Der er stor forskel på produkterne.

En god ven, som har enorm erfaring med elektroniske natsigtemidler, sammenfattede problematikken sådan:

”Hvis du sætter et stearinlys op i et uoplyst rum, kan du måske orientere dig og klare de opgaver, du skal klare. Det er billigt, men også besværligt og ikke specielt fantastisk. Sætter du derimod en lampe med en 100 Watt pære op, har du masser af lys ved et enkelt tryk på en kontakt, men det er en dyrere løsning end stearinlyset. Begge dele fungerer, men kvaliteten er langt fra sammenlignelig.”

Et sidste råd: Når du anskaffer natoptik, så brug den nødvendige tid til at gøre dig fortrolig med udstyret, inden du tager på jagt med det. Husk, at du skal kunne betjene det i mørke!

Det er værd at tænke lidt ekstra på sikkerheden, når der jages i mørke. Selv den bedste natoptik giver dig ikke det samme overblik, som du har om dagen, og det er derfor vigtigt, at du giver dig ekstra god tid til at vurdere, hvad du skyder på og kender terrænet i dagslys, så du har styr på skudretninger og kuglefang. Det er ikke let at orientere sig i mørke – heller ikke med natoptik.

 

TEKST & FOTO:
Preben Henrichsen