Nye miljøkrav til jagten

Det er næppe forbigået nogens opmærksomhed at vi -lever i en tid med voldsom fokus på miljøet. Som -aktive og -meget synlige -naturbrugere undgår vi -jægere ikke -politikernes opmærksomhed, og der er med al -sandsynlighed nye stramninger undervejs.

Det er efterhånden mange år siden, at Danmark udfasede brugen af blyhagl til jagt. Da det skete, var de kritiske røster blandt jægere mange og højlydte. Der var frygt for massevis af ødelagte jagtvåben og betydelige stigninger i antallet af anskydninger. Sandt at sige var overgangen nu heller ikke så enkel, som tilhængerne af blyforbuddet havde håbet på, men ulemperne blev relativt hurtigt indhentet af den teknologiske udvikling, og i dag er der stort set ingen, som savner blyhaglene længere.

På trods af, at der er gået mere end 30 år siden den danske udfasning af blyhagl begyndte står Danmark temmelig alene i Europa – og verden – med sit totale blyhaglsforbud. Norge indførte for nogle år siden et lignende forbud, men afskaffede det igen med den begrundelse, at der ikke er videnskabelig belæg for at opretholde et forbud imod anvendelse af blyhagl på landjorden. I langt de fleste andre lande er blyhagl fuldt legale – en del lande har dog begrænsninger i forbindelse med jagt over vand.

Men der er stærke politiske kræfter i spil for at indføre betydelige indskrænkninger for bly i jagtammunitionen – og det gælder ikke blot for hagl, men i høj grad også for riffelammunitionen. Desuden er der voksende fokus på forurening med plast fra haglskåle og hylstre.

EU er imod bly

At bly er et giftigt tungmetal er indiskutabelt, og det er derfor under udfasning i EU. Tidligere blev store mængder bly anvendt i vidt forskellige sammenhænge såsom tilsætningsmiddel i benzin og visse former for maling, beskyttelse af jordkabler, tagdækning og vægte – f.eks. til hjulafbalancering på biler og som tyngde i bunden af fiskegarn og både. Bly er et billigt og letforarbejdet materiale med nogle ret unikke tekniske egenskaber. Men som nævnt er det også giftigt. I langt de fleste af blyets tidligere anvendelsesområder har man fundet alternativer, mens man på andre områder stadig benytter sig af bly i ganske vid udstrækning. Dette gælder f.eks. bilbatterier og ammunition.

Vores problem som jægere og sportsskytter er, at den ammunition, vi fyrer af, ikke uden videre kan opsamles og genbruges, som f.eks. bilbatterierne kan. Vi spreder bly i naturen og det vil aldrig forsvinde derfra. Vi kan godt argumentere for, at der er meget lang vej fra at bly, der ligger inaktivt i jorden, bliver optaget i fødekæden. Vi kan også argumentere for, at den mængde bly, som spredes med riffelammunition udgør så ubetydelig en øgning af mængden af metallisk bly i naturen, at det ikke har praktisk relevans. Desværre taler vi dog imod bedre vidende, hvis vi tager skridtet videre og påstår, at blyet i ammunitionen er helt uden negative konsekvenser.

Det største påviste problem er fuglenes optagelse af blyfragmenter i kråsen. Vandfugle kan opsamle hagl på lavt vand. Rovfugle kan indtage fragmenter fra ådsler og slagteaffald efterladt i naturen, og der skal ikke meget til en alvorlig blyforgiftning.

Let ekspanderende blyprojektiler efterlader masser af små blyfragmenter i indvoldene på de dyr, vi nedlægger med riflen. Efterlades dette i naturen, er vi godt i gang med at forgifte rovfugle. Heldigvis er der en løsning på problematikken. Brug blyfri projektiler i de større riffelkalibrer. At grave indvoldene ned eller udelukkende at anvende bondede projektiler hjælper naturligvis også, men det løser ikke problemet helt.

Udfordringer

At der findes velfungerende blyfri alternativer i de store kalibrer gør dog ikke et blyforbud for riffelammunition fuldstændigt uproblematisk. Dette vil for eksempel stadig være en stor udfordring i forbindelse med små riffelkalibrer – såsom .223 og .17 – der klarer sig rigtigt dårligt uden bly. Det ville være ærgerligt at blive tvunget til at afskrive de små kalibrer som jagtkalibrer med tanke på blandt andet sikkerheden. Andre problemer er prisen på træningsammunition og skydning med historiske våben – herunder forladere. Hvor mange vil dyrke sportsskydning, hvis prisen på ammunition mangedobles? Er bly overhovedet et reelt problem, når det opsamles i volde på skydebaneanlæg?

Der er ingen tvivl om, at der venter jægere og sportsskytter et stort politisk slag om blyet i jagtammunitionen i nær fremtid. Vi må håbe på en nuanceret langsigtet løsning, som ikke forringer jagtmulighederne, sikkerheden og træningsniveauet.

Et andet miljø-slagsmål er også nært forestående. Det drejer sig om plast i haglammunition. Ordentlige jægere samler hylstrene op, men der er ingen chancer for at bjærge haglskålene. Lige nu er der en rapport på vej gennem EU-systemet omkring denne problematik. Der findes nedbrydelige alternativer til de almindelige plastskåle, og det er nok realistisk at forvente sig politiske krav om generel udvikling i den retning.