Østjysk Hunting & Outdoor – Europas største jagtbutik
I Hedensted finder du Østjysk Hunting & Outdoor. Våbenbutikken, der er på over 5.000 m2, indeholder alt, du kan forestille dig, inden for våben, ammunition, knive, tasker, sko, hundeudstyr, våbenskabe, jagttøj m.m. Det, der begyndte som en lille hjemmebutik i 1976, er i dag Europas største jagtbutik og et shoppingparadis for alle friluftsmennesker. Hundredvis af hyldemeter med vandrestøvler, jagttøj, over 3.000 jagtvåben, kikkertsigter, fiskeudstyr, håndladning og en særlig afdeling med ammunition. Her finder man stort set alt – både til den, der bare vil klæde sig optimalt til en vandretur i skoven, og til den, der skal bruge det helt store udstyr til bjørnejagt i Sibirien. Interessen for jagt er stor, og hvis trenden forsætter, så bliver der flere og flere jægere, og de kommer til at investere mere i deres hobby. Østjysk Hunting & Outdoor har våben og jagtudstyr i alle prisklasser, og som en del af Jaguargruppen kan Østjysk Hunting & Outdoor tilbyde jagt- og friluftsudstyr fra verdenskendte varemærker til konkurrencedygtige priser.
Stort udvalg af brugte kvalitetsvåben
Ud over det store udvalg af jagt- og friluftsudstyr har Østjysk Hunting & Outdoor et komplet våbenværksted og sin egen skydebane. Når du vælger at købe et brugt våben hos Østjysk Hunting & Outdoor, har vi inspiceret våbnet på våbenværkstedet og afprøvet det på vores skydebane. Her kan du med fordel finde brugte kvalitetsvåben i god stand.
Mød eksperter på området
Vi, der arbejder i Østjysk Hunting & Outdoor, har op til 25 års erfaring inden for våben, jagt og friluftsudstyr, og vi giver dig gerne gode råd og tips til dine jagt- og friluftseventyr. Jagtbutikken består af flere spændende afdelinger, og med eksperter inden for de forskellige områder, hjælper vi dig med at finde det, du er ude efter: haglgeværer, kombinationsvåben, kuglevåben, hundeudstyr, optik, jagttøj og friluftsudstyr for blot at nævne nogle. Afdelingen med håndladning har et stort udvalg af dele og udstyr til dem, der har ladetilladelse til at skabe deres egen ammunition. Er du interesseret i at begynde med håndladning? Så kom ind til os, så hjælper vi dig. Vi har også et håndladningskursus i samarbejde med Dansk Jagtforbund. På gensyn hos Østjysk Hunting & Outdoor i Hedensted!

