Bestilling af et unikt og skræddersyet våben

Merkel K5 Custom kipplauf

Jægere og skytter har ét stort mål til fælles. De øver, forbedrer, maksimerer og bruger al tid og energi på at kunne levere en fuldtræffer med den første kugle. Om det så handler om et træf i et vitalt organ på et stykke vildt for at opnå maksimal forblødning eller om at ramme bull’s eye på en papfigur er måske knapt så vigtigt. Målet er det samme. Det, der derimod ofte adskiller sig, er valget af våben, som afgøres af formålet.

En langdistanceskytte

En langdistanceskytte vælger ofte et våben med et tungt løb, aftageligt 10-skudsmagasin, ergonomisk kunststofskæfte, rekyldæmper og et kikkertsigte, som ofte kan have et forstørrelsesinterval på 6-35 gange. En populær kaliber er 6,5×55, 6,5 Creedmor eller .308 Win. Der findes naturligvis et hav af kalibre, der er egnede til dette formål, men det kan vi se nærmere ind på det ved en senere lejlighed.

En anstandsjæger

En anstandsjæger, som vil have et jagtgevær, vælger derimod ofte et våben med et 51-56 cm løb, aftageligt 5-skudsmagasin, kunststofskæfte med justerbar skæfteryg, lyddæmper og et kikkertsigte, der kan være alt lige fra et ikke-forstørrende rødpunktssigte til et sigte med et forstørrelsesinterval på 1-4, 1-6 eller 1-8 gange og et lille objektiv.

En hundefører

Så er der hundeførere. Og ja, deres behov er lidt for komplicerede til, at vi kan gå i dybden med dem her, men generelt kan man sige, at de fleste af dem i dag har våben med en manuel spænding af baskylen (og det er efter min egen helt personlige mening den bedste løsning) for sikker våbenhåndtering i de omgivelser, som hundeførere ofte arbejder i. Og som sagt, det er set ud fra mit perspektiv og med de jagter på klovvildt, som jeg selv plejer at deltage i.

Det optimale våben til formålet

Til disse forskellige formål er det forskelligt, hvilke våbenløsninger, der egner sig bedst. Jeg har selv et våben, der opfylder kravene i hver af de ovennævnte kategorier – og lidt til – og jeg er yderst tilfreds med den løsning, jeg har. I den senere tid har jeg dog indset, at jeg faktisk mangler et våben, som man kan gå rundt med længe, uden at det føles tungt. Jeg har afprøvet diverse våben med skæfter i karbonfiber og fandt en favorit med tommelfingerskæfte og justerbar skæfteryg. Men det har vist sig, at den ikke var helt optimal og sådan, som jeg gerne ville have den. Hvis der var dårligt vejr, blev skæftet glat, og når hvedeaks eller små kviste strøg mod det, larmede hele skæftet, som når man åbner en chipspose. Løsningen var at sætte camouflagetape på, men pludselig lignede våbnet et paramilitært udstyrsstykke. Og ikke fordi det på nogen måde skræmte mig, men det føltes ikke helt rigtigt.

Så tankerne begyndte at køre rundt i hovedet på mig, og jeg kom i tanke om, at jeg i en periode faktisk havde gået og drømt om at eje en Ruger No. 1 i kaliber 22-250 Remington til alle de pyrschjagte på bukke, som jeg i 1990’erne brugte en stor del af min tid på. Efter at have ledt lidt på nettet, fandt jeg en række enkeltskuds rifler, og planerne begyndte at tage form.

Vælg den rigtige kaliber

Men inden jeg skulle vælge fabrikat på våbnet, så ville jeg være sikker på, hvilken kaliber jeg ville have. Og det er sjældent nemt at vælge kaliber. Der findes alt for mange valgmuligheder, og de ligger ofte tæt på hinanden. Jeg var dog sikker på, at det skulle være et klasse 1-våben, da riflen skulle bruges til både vildsvinejagt i kornmarker og traditionel listejagt på dådyr og rådyr. Ja, og selvfølgelig også elg, hvis der nu skulle blive mulighed for det.

Da jeg hader rekyl, så ville jeg have, at patronen skulle være håndterlig, og efter en første sortering, så var det kaliber .270 Win, 7x57R, 7x65R, .308 Win eller 30R Blaser, jeg havde at vælge imellem. Man bliver sjældent klogere af at spørge jægere om, hvilken kaliber man skal vælge til jagt – enhver bliver jo salig i sin tro – og dermed var jeg selv nødt til at bruge de små grå, læse og analysere. Jeg fik ret hurtigt en fornemmelse af, at 7x65R kunne være det rigtige valg, men jeg valgte at fortsætte med at sammenligne nogle flere kalibre, hvilket gjorde mig lidt forvirret en overgang. Patron med rand eller almindelig – hvilket er bedst, når mekanikken driller? Hvilken har størst effekt i vildtet og så videre? Spørgsmålene kørte rundt i hovedet på mig.

De forskellige kalibre, jeg overvejede, var:

270 Win

.270 Win er jo en indsnævret 30-06 patron, og den har i mange år været utroligt populær i forbindelse med drivjagt. .270 Win er en yderst behagelig patron at skyde med, og den nedlægger vildtet med et effektivt skud. At den derudover har en generelt meget fordelagtig kuglebane, gør det jo bare endnu bedre. Patronen blev designet i 1925, og selvom den ligger i et 30-06-hylster, så kan den præstere optimalt selv i korte 51 cm løb.

Patron: Barnes Vor-tx TSX BT

Kuglevægt: 9,1 g

Hastighed ved 0 m: 950 m/s

Energi ved 0 m: 4143 joule

Drop på 300 m med
Kuglefald på 300 m med 30 mm overslag på 100 m: 373 mm

7x57R

7x57R er jo en kaliber, der ofte bliver brugt i drillinger, og det er en meget ”tilpas” patron. Næsten lidt halvkedelig. Ikke for kraftig, ikke for svag, ikke for hurtig og ikke for langsom, ganske enkelt bare ”tilpas”. Patronen blev udviklet i 1892, og den har fra starten af været beregnet til knæklåsvåben.

Patron: Sellier & Bellot Exergy

Kuglevægt: 9,7 gram

Hastighed ved 0 m: 754 m/s

Energi ved 0 m: 2757 joule

Kuglefald på 300 m med 0 mm overslag på 100 m: 561 mm

7x65R

7X65R er jo den kaliber til kipplaufs, som man oftest bruger på det europæiske fastland. Patronen er hurtig og har en god kuglebane, hvilket har været populært blandt bjergjægere og andre, som foretrækker at skyde fra lidt større afstande. Patronen blev udviklet i 1920, og den var fra starten af beregnet til knæklåsvåben.

Patron: Sellier & Bellot Exergy

Kuglevægt: 9,7 gram

Hastighed ved 0 m: 839 m/s

Energi ved 0 m: 3414 joule

Kuglefald på 300 m med 0 mm overslag på 100 m: 427 mm

308 Win

.308 Win er en velkendt patron og en af de mest populære kalibre, der bliver solgt i Danmark i dag.

I 1952 blev den udviklet i en civil udgave, der var baseret på den militære kaliber 7,62. Den militære kaliber 7,62 blev udviklet i 1951, og den adskiller sig en del fra .308 Win.

Patron: Barnes Vor-tx TTSX BT

Kuglevægt: 10,9 gram / 168 gn

Hastighed ved 0 m: 820 m/s

Energi ved 0 m: 3687 joule

Kuglefald på 300 m med 30 mm overslag på 100 m: 491 mm

Mit valg

Efter en lang samtale med en person, der er yderst fortrolig med emnet, kom jeg frem til, at 7x65R ville være den optimale kaliber for mig. Patronen har et godt ry, ikke mindst på det europæiske fastland, og den har det, jeg er ude efter.

Da jeg havde valgt kaliber, skulle jeg jo også træffe et valg med hensyn til våben. Eftersom dette var en riffel, som jeg udelukkende havde planer om at bruge til rolig og selektiv jagt, så havde jeg nogle krav til det våben, jeg skulle vælge. Træskæfte, lav vægt, høj præcision, godt tryk, pålidelig kikkertmontage, udskifteligt løb med gevind, manuel spænding og gerne en graveret låsestol. Med de krav på listen blev udvalget af våben automatisk meget mindre. Jeg havde som sagt været inde på en Ruger No. 1, men da den ikke længere fandtes i den kaliber, jeg ville have, så blev den droppet. Derudover er Ruger ikke ligefrem verdenskendt for sin høje trækvalitet, hvilket talte lidt imod, at jeg skulle vælge en Ruger denne gang. De resterende kandidater var Blaser K95 Luxus, Krieghoff Hubertus, Merkel K5 Extreme og Rizzini RK1. Til at begynde med lod alle disse til at have det, jeg var ude efter. Efter at have besøgt forskellige Jaguarbutikker og set og mærket på riflerne, var der to tilbage: Blaser K95 og Merkel K5.

Som nævnt ovenfor ville jeg have, at dette våben skulle blive et unikt våben for mig – med et yderst personligt præg og forhåbentlig noget, som drengene (mine sønner) kan tænke sig at arve og bære den dag, jeg ikke selv kan gøre det længere.

På dette tidspunkt var jeg kommet frem til følgende specifikationer:

• Et lige og klassisk skæfte for maksimal rekyloptagelse med skræddersyede mål
• Kaliber 7x65R
• Grade 7 eller 8 valnød
• Pistolgrebsroset med gravure og med mine initialer indgraverede
• Låsestol i sølv med dyremotiver
• Guldfarvet aftrækker
• Guldfarvet baskyle
• 56 cm løb med gevind
• Original saddelmontage

Bestilling af et Custom-våben

Når disse kriterier var på plads, så kontaktede jeg Jaguargruppen, og det viste sig hurtigt, at den producent, der kunne levere dette hurtigst (?), var en gammel, velkendt fabrik i Suhl i Tyskland. Eftersom jeg havde mange specifikke krav, fik jeg direkte kontakt med Merkels Custom-afdeling. I min Jaguarbutik hjalp de mig med at skrive mine ønsker ned og sende dem til fabrikken.

De fleste af ønskerne var ikke noget problem, men der var et par punkter, som jeg ikke kunne få opfyldte af rent produktionstekniske årsager. Til at begynde med var det næsten umuligt at få et lige og klassisk skæfte, og skæftemageren gav udtryk for, at ingen skytte ville have sådan et skæfte. Jeg var nødt til at skrive og forklare, at jeg allerede havde det på nogle af mine andre våben, og at det var betydeligt mere behageligt at skyde med disse end med et våben med et bayersk skæfte. Det er naturligvis et spørgsmål om smag og behag, men jeg havde jo set, at man kunne få Blaser K95 med lige skæfte, så det burde ikke være noget problem. Det skal føles rart at skyde, så jeg holdt fast for at få mit unikke våben efter mine ønsker, og efter lidt overtalelse fik jeg mit ønske om et lige og klassisk skæfte opfyldt. Til sidst kom det frem, at skæftemageren selv havde en forkærlighed for bayerske skæfter af traditionelle årsager. Jeg fik hjælp med at blive målt i Jaguarbutikken, og målene blev sendt videre til Merkel-fabrikken.

Næste udfordring var at få et 56 cm løb, men det kunne bare ikke lade sig gøre. Det var nødt til at blive et 51 cm løb, og hvis jeg skulle have et fluted løb, så kunne jeg kun vælge et semi-weight løb. Dette følte jeg, at jeg kunne leve med. Jeg får måske lidt mere ubrændt krudt, når jeg skyder, og dermed en imponerende mundingsflamme. Men det kan sikkert imponere nogen, og hvis man vil undgå mundingsflammen, så er der altid et alternativ, nemlig Freyr & Devik Ultimate Silence 131, selvom det kan betragtes som lidt af et helligbrøde at montere en lyddæmper på en kipplauf. Men nød bryder alle love.

Valnøddekvalitet

En dag i slutningen af september 2021 kom der billeder af de skæfter, jeg kunne vælge imellem. Der var omkring ti forskellige med valnøddekvaliteter på mellem 7 og 8. Desværre var alle i bayersk stil, men det lykkedes mig at finde ét, som havde den farve og det åremønster, jeg var ude efter. Jeg sendte det billede tilbage til skæftemageren og skrev, at træskæftet var, som jeg ville have det, men at det dog var den forkerte skæftemodel. Jeg ville have et lige og klassisk skæfte.

Efter yderligere et par måneder kom der en ny serie billeder med råemner til skæfter, men denne gang med et åremønster, der spontant fik mig til at juble. Skæfterne var ubehandlede og kun groft udsavede, men man kunne allerede skimte åremønstret og farveforskellene mellem det lyse og mørke i træårerne.

Hvilket valnøddetræ man foretrækker, og hvad man synes er pænt, er jo meget personligt. Mange kan godt lide knasterne i skæfterne, men dem har jeg aldrig været særlig vild med. I mine øjne bliver skæftet lidt ”rodet” med det udseende, og det er ikke lige mig. Personligt foretrækker jeg et skæfte med linjer, der følger våbnet, og der må gerne være harmoniske farvevariationer i træet. Og det havde jeg fundet nu 🙂

Jeg gav skæftemageren klartegn til at gå i gang, og da mine skæftemål var markeret på skæfteemnet, begyndte knivene at arbejde hos ham.

Følelsen af at holde i sit eget helt unikke Custom-våben

Tiden gik, og hver uge føltes som en evighed. Mit mål var jo, at våbnet skulle være klar til pyrschjagten i august 2022. Jeg bestilte riflen i september 2021, men efterhånden som månederne gik, føltes det som en umulighed.   

I maj 2022 kom der nye billeder fra Merkels fabrik i Suhl af en kipplauf, der var klar til at blive samlet. Billederne var ikke superskarpe, men ud fra det, jeg kunne se, så våbnet helt perfekt ud. Måske kunne det endda nå at blive leveret inden bukkejagten. Nu var der igen håb, og jeg begyndte så småt at se efter et passende kikkertsigte. Og så kom dagen endelig! I juni måned ankom min Merkel K5 Jagd Custom til butikken, og viftende med licensen i hånden kørte jeg hen til min Jaguarbutik for at hente dette pragteksemplar.

Følelsen, når man åbner en brun papkasse med teksten ”Patrik Sandquist Custom”, er noget helt særligt. Det er lidt som at åbne en julegave, man har gået og glædet sig til længe. Selvom man godt kender indholdet, så bobler det i hele kroppen. Jeg løftede kufferten ud af indpakningspapiret, lagde den på bordet foran mig og åbnede. Der lå hun, min nye perle, og skinnede som en juvel! Skæftet havde de rigtige farver, det rigtige åremønster, den rigtige form, fluted løb, guldfarvet aftrækker. Ja, den var ganske enkelt perfekt! 

Montering af lyddæmper og optik

Alle Merkel-våben leveres med løb med gevind samt aftageligt sigtekorn og sigte som standard. Det er supernemt at skrue det af, og hullerne dækkes med de medfølgende tapper, så de ikke kan ses med det blotte øje. Eftersom jeg ville have minimal vægt og et ”rent” løb, så røg de ned i en pose og blev lagt til side. På løbet monterede jeg en rekyldæmper fra Dentler for at have våbnet under kontrol, når jeg skulle skyde. Takket være den lave vægt havde jeg jo en anelse om, at den ville kunne afgive nogle gnister ved affyring.

Til at begynde med monterede jeg et gammelt Zeiss Victory 3-12×56, som jeg havde liggende derhjemme, i den medfølgende saddelmontage til K5. Det var forholdsvis nemt at montere det selv, men jeg anbefaler, at man lader en professionel våbentekniker gøre det, så det bliver 100 % rigtigt. Efter at have skruet og justeret en del, sad mit Zeiss kikkertsigte der, hvor det skulle. Til sidst manglede bare en hurtig rengøring af våbnet – bare for en sikkerheds skyld – og så af sted til skydebanen.

Testskydning af Merkel K5

Der blev sat en skive op på 30 meters afstand, og jeg lagde min nye Merkel K5 i min Nordhunt 4-bens skydestok og justerede sigtemidlet. Efter et antal klik til venstre og et antal klik nedad lod trådkorset til at ligge der, hvor det skulle.

Følelsen, da jeg lagde mine nyindkøbte blypile fra RWS, som jeg havde købt ved et besøg i Hubertushuset i Ringsted, var ubeskrivelig. At høre lyden af patronen, der glider ned i kammeret, og derefter lukke geværet, er noget helt specielt. Ingen skramlende lyde, ingen problemer. Det føltes som et schweizisk urværk, hvor alt bare passede perfekt sammen.

Jeg lagde min Merkel K5 til rette, og korset fandt hurtigt klistermærket på skydeskiven. Mekanismen spændtes, og jeg lagde fingeren på aftrækkeren – BANG. Det første, jeg lagde mærke til, var, at der ikke var nogen rekyl overhovedet. Den føltes som rekylen fra en 222 Remington. Efter tre pletskud, var jeg nødt til at prøve uden rekyldæmper. Der var selvfølgelig forskel, men skæftet løste opgaven og leverede rekylen lige ind i skulderen som et venligt, men bestemt skub.

Efter at have placeret skuddene dér, hvor de skulle sidde, bakkede jeg og lagde mig til rette på skydemåtten 100 meter fra skiven. Trådkorset dækkede midten af skydeskiven, og skuddet blev affyret. Endnu en gang blev jeg overrasket over den fuldstændige mangel på rekyl, da mange, jeg har talt med, har sagt, at kipplaufs kunne studse kraftigt ved affyring. Der var dog en lille ting, der var begyndt at irritere mig. Rekyldæmperen, som jeg havde monteret, lod ikke rigtigt våbnet vise sit rette jeg, så da jeg var kommet hjem, fandt jeg de rekyldæmpere frem, som jeg havde liggende. Efter at have ledt lidt, fandt jeg en dualbrake fra Sauer, som passede perfekt på løbet. Linjerne blev slanke og fine. Derudover så de ud til at have den samme overfladebehandling, så det passede som hånd i handske.

 åbnet begyndte at blive, som jeg ville have det, og så var det jo klar til bukkejagten!

Komplet våbenpakke

Efter yderligere en måned modtog jeg også den sidste del af våbenpakken. Et Swarovski 1,7-10×42, som inklusive saddelmontage vejede 679 gram – sammenlignet med Zeiss-modellens 890 gram. Det er måske ikke så meget, når man ser på helheden, men hvis man jager gram, så gør det jo en forskel. Selve våbnet vejer 2.950 gram inklusive våbenrem og rekyldæmper.

Jeg kørte en tur ud til skydebanen for at skyde våbnet ind med den nye konfiguration. Optikken var som forventet knivskarp, og trådkorset fandt midten af skydeskiven, der blev ramt af tre hurtige skud, som sad inden for 15 mm ved en afstand på 100 m. Løbet lod til at være tilfreds med de blypile, jeg havde købt, men de skal snart skiftes ud med en blyfri variant.

Kipplauf – nette, praktiske og velbalancerede våben

Når nu alle delene er på plads, og våbnet er blevet brugt til jagt i et par måneder, så kan jeg spontant sige, at hvis man vil have et rigtigt traditionelt våben med sit personlige præg, så er en skræddersyet kipplauf uden tvivl en interessant løsning. 

Våbnet er let at bære og utroligt nemt at bruge, og det er jo i bund og grund et optimalt pyrschvåben til den selektive jagt. Kipplaufen har i mange år været – og er stadig – det naturlige valg for mange pyrschjægere på det europæiske fastland. Kipplaufs er jo, til forskel fra en almindelig repeterrifler, ”nette, praktiske og velbalancerede”. For jer, der aldrig har set eller rørt ved en kipplauf, så kan jeg varmt anbefale, at I besøger en Jaguarbutik for at se nærmere på de modeller, der findes. Bergera, Haenel, Sabatti, Merkel og Blaser m.fl.

I Jaguarbutikkerne er der som sagt et hav af forskellige mærker, og noget i enhver prisklasse, så det er nemt at vælge, uanset hvilket prisniveau man har. Jeg kommer ikke til at fortryde mit køb af en Merkel K5 Jagd Custom, som jeg selv har fået lov til at sætte mine initialer på og endda selv har haft mulighed for at være med til at designe. Det er en særlig følelse, når man ved, at man har været med til at designe noget, der ikke allerede findes på markedet – og så endda i direkte samarbejde med producenten. Sikke en oplevelse!

 

TEKST: Patrik Sandquist
FOTO: Jaktguide