De nye jægere

Hvad motiverer danskere til at tage jagttegn – og indfries de nye jægeres forventninger, når jagttegnet er i hus?

I midten af 1980’erne blev jagttegnskurserne afholdt som et aftenskolekursus over en hel vinter. En gang om ugen blev der terpet ænder, toplukkenøgler, sikkerhed og jagtlovgivning. Klasselokalet var godt fyldt op, og langt de fleste af os var 15-20 år gamle sønner af jægere eller landmænd. Et par enkelte håndværkere midt i tyverne havde også sneget sig ind, men der var ikke skyggen af kvinder eller mennesker midt i livet. I dag – mere end tre årtier senere – er billedet af de nye jægere fundamentalt anderledes.

Jagttegnsuddannelsen har udviklet sig enormt. Pensum er blevet mere omfattende, men læremidlerne er samtidigt blevet mere effektive, og aspiranterne er blevet mere motiverede. Kurser kan nu afvikles som intensive weekendkurser, og det har mere end noget andet åbnet for en strøm af nyjægere, som er betydeligt mere etablerede i tilværelsen end flokken af 15-16-årige, der før fyldte undervisningslokalerne. Mange af de nye elever er højt uddannede og vant til at tilegne sig viden effektivt. Beståelsesprocenten er derfor høj blandt de nye jægere, som ofte har lært sig pensum allerede inden kursusstart.

Etablerede mennesker midt i livet

Jagttegnsunderviserne bekræfter, at billedet af den nye jæger i vore dage er et helt andet, end det var engang. Nu er gennemsnitsalderen et sted omkring de 40 år. Eleverne er typisk bedre uddannede, de er i fuld gang med en erhvervskarriere, de har stiftet familie, købt hus og Puch Monzaen er i mange tilfælde erstattet af en Toyota. Der er sågar kommet en del kvinder til – og andelen er stigende. Helt generelt er feltet af nye jægere betydeligt mere spredt på tværs af forskellige befolkningsgrupper end nogensinde før. Der er nu jagttegnselever i alle aldre på kurserne og det er f.eks. ikke længere usædvanligt, at folk, der har nået eller passeret pensionsalderen, vælger at tage jagttegn. Alle indkomstgrupper, alle uddannelsesmæssige og kulturelle baggrunde er repræsenterede. Indvandrere, som for få år siden stort set ikke gik på jagt i Danmark, er også til stede på jagttegnskurserne. Der tegner sig et klart billede af, at fremtidens jægere repræsenterer en betydeligt større diversitet end før. Stereotyperne er på vej ud. De gamle mænd med brede jagtseler bliver langsomt men sikkert suppleret af en voksende og spraglet flok mennesker med vidt forskellige tilgange til jagten.

I nyere undersøgelser af jagttegnsaspiranternes motivation for at erhverve jagttegn, fylder ønsket om intense naturoplevelser mest efterfulgt af ønsker om at blive en del af jægernes sociale netværk og at nedlægge sin egen mad. Nu, hvor COVID-19-pandemien i den grad har fået folks øjne op for værdien af lokale naturoplevelser, kommer der med garanti endnu større tryk på jagtuddannelserne … Og ud fra det, der skrives omkring jagt i både jagtpressen og massemedierne, er der en klar tendens til, at der bliver mere og mere fokus på den gode naturlige råvare, som jagten kan bidrage med i køkkenet.

Den voksende interesse for miljørigtige og dyreetiske fødevarer vil afspejle sig endnu mere markant i jægernes fremtidige motiver for at gå på jagt.

Svært at komme ind i fællesskabet

Jagttegnseleverne er typisk introduceret til jagt gennem venner, kollegaer eller familie. En stor del af dem har dog – modsat tidligere – ikke nogen ”jagtmæssige privilegier” i form af f.eks. jord med jagtret eller adgang til gæstepladser i jagtkonsortier via familie eller nære venner. De nye jægere er altså på mange måder meget anderledes, end de var før i tiden – men det er jagtmulighederne også…

Eftersom de nyuddannede danske jægere i gennemsnit har flere penge mellem hænderne i dag end for 10-20 år siden, er de langt hurtigere udstyret med nye våben og mere jagtudstyr end dengang. Til gengæld mangler de ofte et bredt netværk i jægerkredse og kommer let til at stå på bar bund, når de skal introduceres til praktisk jagt. En del køber sig givetvis til konsortiepladser eller investerer i nogle jagtrejser og får hurtigt praktisk erfaring på den måde. Men en del falder givetvis også igennem og bliver mindre og mindre aktive, når de ikke bliver aktivt introduceret til jagtens glæder af de jægere, de har i deres omgangskreds. Undersøgelser har vist, at især de nye jægere, som ikke har familiemæssige jagttraditioner og muligheder for at deltage i en masse på jagter fra starten, oplever, at deres forventninger til jagten ikke indfries (med deraf følgende risiko for, at de lidt efter lidt dropper jagten fuldstændigt).

Masser af jagtmuligheder

I bund og grund er det lidt synd, eftersom jagtmulighederne også er blevet mere alsidige gennem årene og i virkeligheden tillader langt flere at dyrke jagten.  Dette gælder især de mange nye jagtformer, der reelt er blevet populære i de senere år, og som vinder større og større udbredelse. Dette gælder f.eks. buejagt, lokkejagt på gæs og lokkejagt på ræv.

Reguleringsjagten på især mårhund i Jylland er også blevet en disciplin, som flere og flere dyrker passioneret, og som er til gavn for naturen. I vores nabolande er der rige muligheder for jagt på især vildsvin (Sverige og Tyskland) og råvildt (Tyskland) til meget små penge sammenlignet med, hvad tilsvarende jagt kostede for få år siden. Klovvildtet her i Danmark er også blevet mere tilgængeligt, og det har – i nutidskroner – aldrig været billigere at tage på jagtrejser over hele verden.

Der er altså uanede muligheder for nye jægere til at gøre brug af deres jagttegn. Især hvis etablerede jægere bliver lidt bedre til at tage de nye jægere med ind i fællesskaberne. Det er i alles interesse, at så mange nye jægere som muligt bliver hængende i passionen. Jagten har konstant brug for fornyelse i jægernes rækker og med den langt bredere folkelige fundering som jagten er på vej imod i kraft af de vidt forskellige mennesker, der kommer til, er der al mulig grund til at være optimistisk med hensyn til jagtens fremtid.

 

TEKST & FOTO: Preben Henrichsen