Dit våben – din ven i mange år fremover
Du og dit våben skal forhåbentlig tilbringe meget tid sammen, så vælg våben med omhu. Hos Jaguargruppen tilbyder vi våben til alle typer jagt. Uanset om du er jæger, sportsskytte, konkurrenceskytte eller hundefører, så har vi det rigtige våben til dig. Vi fører flere af markedets mest kendte varemærker inden for kuglevåben, kuglegeværer, rifler, halvautomatvåben, repeterrifler, kombivåben, haglvåben og luftgeværer.
Vores evolution og udviklingen inden for jagt
I menneskets begyndelse fandtes der ikke nogen skydevåben, og man var nødt til at sætte sin lid til sin fysiske styrke og snedighed. De våben, man brugte dengang, var utroligt enkle. Det kunne være sten, fælder eller spidse pinde, og det krævede en stor portion samarbejde, hvis man skulle nedlægge et dyr. Det er en væsentlig forskel sammenlignet med i dag.
Siden tidernes morgen har mennesket jaget – primært for at overleve, forsørge sin familie og sin stamme. De dyr, der blev nedlagt, blev da primært brugt som mad, og huder blev brugt til tøj og andre praktiske ting. Dyrene gav næringsrig føde i form af protein og fedt. I dag ved vi, at lige netop fedtet fra dyrene har spillet en afgørende rolle i udviklingen af vores hjerner, som til stor del består af fedt. Man regner med, at op til halvfjerds procent af hjernen består af næringsstoffet fedt.
I Danmark har jagt længe været en defineret form for aktivitet. Der findes dokumentation med regler helt tilbage fra 1200-tallet, som dengang begrænsede bøndernes ret til at jage på kongens jord. I flere århundreder var jagten noget, der var forbeholdt de kongelige og adelen. Først i 1849, da Grundloven trådte i kraft, blev jagten igen knyttet til ejendomsretten, og bønderne fik ret til at jage på deres egen jord. I 1884 blev Dansk Jagtforening grundlagt for at begrænse jagten og beskytte landets vildt fra at blive udryddet. I det følgende århundrede var der stadig en del meningsforskelle mellem forskellige jægere, hvilket resulterede i de tre organisationer Dansk Strandjagtforening, Landsjagtforeningen og Dansk Jagtforening. I 1992 blev disse slået samme til det, der i dag er Danmarks Jægerforbund.
Guiden til dit første jagtvåben
Det er en fantastisk følelse at skulle vælge sit første våben eller sin første våbenpakke. Du er klar med dit jagttegn og skal endelig investere i din første våbenpakke. I Jaguargruppens butikker har vi stor erfaring med at hjælpe nybagte jægere og tilbagevendende kunder med tilpassede våben og våbenpakker.
Ud over valget af kaliber og den type jagt, som skal drives, spiller din egen krop en helt afgørende rolle. Ud fra din højde, anlægning, med eller uden kindpude, og en række andre parametre hjælper vi dig med at finde et enkelt våben eller komplette våbenpakker, der passer dig og din skydning. Det vigtige er, at du får et våben, der er optimeret til dig og dine behov. Følelsen er vigtig, og det er små detaljer, der kan være afgørende for, hvordan det føles. En følelse, som kun du kan afgøre.
I Jaguargruppen har vi et hav af forskellige våben og optikløsninger på lager til omgående levering. Vi har en bred kompetence inden for mange varemærker og modeller, hvilket bidrager til, at vi altid kan tilbyde flere våbenpakker, der passer til dig og din skydning.
Jagten på det perfekte våben
Når du har taget dit jagttegn og har bestået jagtprøvens teoretiske del og den praktiske jagtprøve, så har du grunduddannelsen og kan fortsætte til en af de tre skydeprøver. Inden du må gå på jagt med bue, kuglevåben eller haglgevær, skal du have tilladelse til at gå på jagt med det pågældende våben. Du kan vælge at tage prøverne separat, og når du har bestået en prøve, får du tilladelse til at gå på jagt med den pågældende våbentype. Da hjælper vi hos Jaguargruppen dig med at vælge rigtigt, når du skal finde dit første våben.
Hvilket våben skal jeg vælge – kugle, hagl eller begge dele?
Våben kan deles op i flere underkategorier. Haglgeværer, halvautomatiske rifler, kombinationsvåben, luftgeværer, rifler, salonrifler osv. De enkelte våbentyper har hver deres fordele og er tilpassede til jagt på forskellige typer vildt. Tænk på, at et våben er en stor investering, så pas godt på dit våben – det kan betale sig, hvis du på et tidspunkt vil skifte det ud og opdatere din våbengarderobe. Våben fås i mange prisklasser og materialevalg. Traditionelt fremstillede geværer og kuglevåben har ofte et skæfte af valnøddetræ. Træets åremønster og bearbejdning kombineret med gravure og detaljerigdom er en faktor, som kan påvirke prisbilledet. Skæftet kategoriseres i henhold til en skala, der kaldes ”grade”, hvor en høj grade er lig med et udtryksfuldt og flot skæfte. Der findes også en lang række fine og højtpræsterende våben med skæfter fremstillet af kunststof. Kuglevåben og haglgeværer med skæfter af kunststof er praktiske og kræver ikke helt samme vedligeholdelse som et våben med valnøddeskæfte. Der er meget, man bør tænke på, og her kan vores dygtige medarbejdere i Jaguargruppens butikker hjælpe dig med at træffe et valg.
Haglvåben:
Haglgeværer bruges primært ved jagt på vildt som rådyr, fugle og småvildt. Et haglgevær kan være enkelt- eller dobbeltløbet. Der findes også haglgeværer med magasin – da kaldes de for pumprifler, hvor man omlader ved at trække forskæftet bagud. Den halvautomatiske riffel er også et haglgevær, som automatisk omlader efter hvert skud.
Hvis geværet har dobbelte løb, kan de være placeret side ved side eller over hinanden, som på en såkaldt bock. De fleste haglgeværer er såkaldte knæklåsvåben. For at kunne lade et traditionelt knæklåsvåben fører man topleveren til siden for at åbne våbnet. En del haglvåben er også udstyret med ejektorer, der sørger for, at patronerne automatisk kastes ud af løbet, når man knækker og åbner geværet. De fleste geværer på markedet i dag er udstyret med automatsikring for at gøre dem sikre at betjene.
Princippet for et haglgevær er, at når man har affyret et skud, så sendes der en sværm af hagl mod målet. Man plejer at sige, at 30 meter er den øvre grænse for afstanden ved jagt med hagl. Til forskel fra et kuglegevær, hvor løbet har indvendige riller, som stabiliserer kuglens bane og øger præcisionen, så har haglgeværets løb som regel en glat indvendig overflade. Her bruger mad i stedet en choker for at øge præcisionen. Når man køber et nyt haglgevær i Jaguargruppens butikker, indgår der som regel et sæt med choketubes. En choker er et hylster, som skrues ind i mundingen på geværløbet. Choketubens opgave er at samle haglsværmen for at få et bedre målbillede. Der findes flere modeller og varianter af choketubes til både jagt og sportsskydning. Der findes også løb, der er trangborede eller har fast boring for at øge skudets præcision uden choketubes.
Jagt med haglgevær indebærer som regel hurtige skud, hvor du hurtigt løfter våbnet og retter løbet i én bevægelse mod målet. Listen, som løber oven på løbet, bruges som regel som et forlænget sigte. Yderst på løbet sidder sigtekornet. Optiske sigter og rødpunktssigter er blevet stadigt mere populære til haglgeværer. Prøv gerne – du kommer til at opdage en helt ny side, som kommer til at berige din jagt og din lerdueskydning.
Øvelse gør mester:
For at blive en rigtigt god skytte kræver det, at du øver dig i at skyde på genstande i bevægelse. Da er flugtskydning eller lerdueskydning en en rigtig sjov aktivitet. Eftersom haglprøven er obligatorisk, inden man må begynde at jage med hagl, så er det få personer, der klarer sig uden grundig træning. Ikke nok med, at du bliver bedre til at ramme genstande i bevægelse, så er lige netop lerdueskydning en fantastisk social aktivitet. Inden for lerdueskydning er der flere konkurrencegrene for den, der vil gå et skridt videre. Skeet, Nordisk Trap, Sporting og Olympisk trap/Dobbelt Trap er eksempler på skydediscipliner. Har du lyst til at prøve konkurrenceskydning? Så spørg os i din lokale Jaguarbutik, så hjælper vi dig og forsyner dig med alt det skytteudstyr, man kan forestille sig, du får brug for.
Kuglevåben:
Kuglegeværet er et våben, som affyrer et projektil eller en kugle, hver gang man trykker på aftrækkeren. I daglig tale kaldes kuglegeværet også for en riffel, der er et ord, som stammer fra tysk. Kuglegeværet er et alsidigt våben, som dækker de fleste jagtsituationer. Nogle af de mest almindelige kalibre i Danmark er .308 Winchester, 30-06 og 6,5×55. En stor fordel med disse kalibre er, at der findes et stort udbud af både jagt- og træningsammunition til disse.
Repeterrifler:
Med en repeterriffel laver skytten en manuel tilbagetrækkende ladebevægelse med bundstykkets håndtag eller bøjlen, som ved hjælp af bundstykket trækker den affyrede patron tilbage og kaster den ud, og på vejen fremad via magasinet fører den automatisk en ny patron ind i løbet. Repetergeværet findes i forskellige modeller: bøjlerepeter, cylinderrepeter og pump-model. Bøjlerepeter er en klassiker, som du sikkert har set i westernfilm, hvor bøjlen er placeret på undersiden af våbnet. Cylinderrepeteren er efterhånden det mest brugte repetergevær, hvor bundstykkets håndtag er placeret på højre eller venstre side alt efter, om du er højre- eller venstrehåndet.
Halvautomatiske rifler
Med en halvautomatisk riffel får våbnet hjælp af gastrykket i patronen, som udfører samme moment med bundstykket som repeterriflen, til at kaste den affyrede patron ud, når man har affyret et skud, og derefter fører den en ny patron ind i kammeret. Man er med andre ord ikke nødt til at repetere – ”lade om” – manuelt hver gang. Halvautomatiske jagtvåben er populære ved jagt på fx vildsvin, hvor man nogle gange er nødt til at kunne affyre flere hurtige skud efter hinanden.
Dobbeltriffel
En dobbeltriffel er et knæklåsvåben med to løb. Ladeprincippet minder ladeprincippet hos et haglvåben. Dobbeltriflen åbnes, og patronerne lades manuelt i begge kamre. Den har som regel dobbelte aftrækkere, hvilket indebærer, at man hurtigt kan affyre et andet skud, da man ikke er nødt til at lave nogen ladebevægelse.
Kombivåben – jagt med både hagl og kugle
Hvis man har jaget et par år og har prøvet at jage flere slags vildt på en og samme jagt, så er kombivåbnet et populært valg. Med et kombivåben får man nemlig adgang til både hagl og kugle i samme våben. Et kombivåben er som regel lidt tungere, eftersom det har flere løb, men på den anden side set kan man koncentrere sig om ét våben og være godt forberedt, når man skal skyde, da man har både kugle og hagl i samme jagtvåben. Der findes flere typer kombinationsvåben i flere forskellige kaliberkombinationer, og navnene på våbnene kan være en smule forvirrende, men det gennemgår vi her.
Drilling
En drilling er et kombinationsvåben med både hagl og kugle. Drillinger deles op i hagldrillinger og dobbeltriffeldrillinger. En hagldrilling har to løb til hagl og et til kugle, og dobbeltriffeldrillingen har to løb til kugler og et til hagl.
Bockbüchsflint
En bockbüchsflint er et våben, hvor man får adgang til en kugle og et haglskud. På en bockbüchsflint sidder haglløbet som regel øverst og kugleløbet nederst. Afhængig af producent og mærke er det forskelligt, om man affyrer haglskuddene på den forreste eller bagerste aftrækker.
For at lade et kombivåben, en dobbeltriffel, en drilling eller en bockbüchsflint skal man knække våbnet på samme måde som et traditionelt haglvåben. Der findes ikke nogen magasiner til kombivåben, så derfor er det vigtigt, at man har godt styr på, hvordan man opbevarer sin ammunition, når man har brug for at fylde på.
Kaliber – det er tykkelsen, som afgør
Kaliber er et mål, som betegner den mindste indvendige diameter på dit skydevåbens løb. I Europa bruger man millimeter, mens USA og England angiver den i brøkdele af tommer. Eksempel: Hvis der står 6,5×55 på din jagtammunition, så er kaliberen 6,5 mm i diameter og patronlængden er 55 mm. Hvis der derimod står 0.22 eller 0.300 på din patron, så er kaliberen henholdsvis 0,22 og 0,300 tommer. Kaliberen og valget af ammunition afgør, hvilken type vildt du må jage.
Øvelse gør mester:
På samme måde som med haglskydning kræver skydning med kugle øvelse for, at man skal kunne bevare og udvikle sine skydefærdigheder. Når man skyder med kuglevåben, så skyder man som regel på længere afstande, og da kan skydestokke i mindre format, fx en bipod eller en 1-4-bensstøtte være en god hjælp. Hvis man ikke har et våben, hvor man kan skifte løbssystem til fx kaliber .22, der er en betydeligt billigere ammunition at øve med, kan det være en god idé at købe et kuglegevær i kaliber .22 eller .17 HMR. Tal med din lokale Jaguarbutik, så viser de dig, hvilke muligheder du har for at kunne øve og træne til en rimelig pris. For at øve og træne skydning er både sjov og lærerigt!
Luftgevær
At skyde med luftgevær for at øve sig i at skyde er en sjov aktivitet, der passer hele familien. De mest almindelige typer luftgevær er PCB og fjederdrevne. Det er eksempler på den mekanisme, der driver luftgeværet. Hvad du vælger handler mere om smag og behag og hvilken hastighed, som kuglen har, når den forlader mundingen. Generelt er PCB den løsning, der giver højst udgangshastighed. Den ammunition, der bruges, er spidshagl, allroundhagl og hagl med rundhovedet spids.
Rekyl – Newtons tredje lov
Hvis du allerede er jæger eller skytte, er du sikkert allerede bekendt med, hvad rekyl er, men hvis du er ny og har planer om at tage jagttegn, så vil vi lige forklare, hvad begrebet indebærer. Rekyl er ganske enkelt den bagudrettede kraft, som et våben skaber, når man affyrer et skud. Den kraft, som kuglen har, når den forlader løbets munding, er den kraft, der også studser tilbage mod skyttens skulder. Eller som Isaac Newton ville have udtrykt det: ”To legemer påvirker altid hinanden med lige store, men modsatrettede, kræfter”. Uanset hvilket våben man skyder med, så kommer man til at opleve større eller mindre rekyl. Grove ammunitionsladninger, der er nødvendige ved jagt på større vildt, resulterer også i en større rekyl. For at mindske rekylen findes der rekyldæmpende plader, og de fleste våben har også indbyggede rekyldæmpede systemer for at mindske rekylen. Dette gælder både for haglgeværer og kuglevåben.
Lær at vedligeholde dit våben
Dine våben skal plejes og vedligeholdes, hvis du skal kunne udøve din jagt og skydning på en sikker måde. Et løb der ikke er blevet renset på den rigtige måde, kan resultere i ubehagelige overraskelser. Våbnets indre og vitale dele skal også smøres og vedligeholdes på samme måde som din bil eller cykel, hvis de skal fungere optimalt. Derfor kan vi allerede nu fortælle, at både rensestokken og rensesnoren bliver dine bedste venner, når du har anskaffet dit første våben. I vores Jaguarbutikker finder du gode hjælpemidler og stor ekspertise. Vi deler gerne denne viden med dig og fortæller, hvordan du bedst muligt rengør dit kuglevåben og haglgevær. Et godt råd kan også være, at du sender dit våben ind på en årlig service, hvor vi gennemgår hele dit våben, så du kan føle dig tryg som jæger og skytte.
Våbenpakker – til nye og erfarne jægere
Uanset om du er en nybagt jæger eller har flere års erfaring med jagt, er en våbenpakke et godt alternativ. Hos Jaguargruppen har vi sammensat våben og pakker med både kikkertsigte og lyddæmpere til en god pris. Vi har samlet det hele i vores våbenkatalog, som du finder på vores hjemmeside jaguargruppen.dk. Det grundlæggende i en våbenpakke er naturligvis våbnet, der er den vigtigste del af jagten. Derefter har vi udvidet med kikkertsigte og lyddæmper, som nemt kan justeres, hvis du vil opgradere.
Kikkertsigte
I alle vores våbenpakker indgår der et kikkertsigte eller et rødpunktssigte. Kikkertsigter er beregnet til kuglegeværer, og rødpunktssigter kan bruges til både kuglevåben og haglgeværer. Sigtets primære opgave er at hjælpe dig med at se, nøjagtig hvor du rammer. Du kan også supplere dit kikkertsigte med et såkaldt natsigte, som forstærker lyset, så du kan jage, når der er mørkt. Der findes også natkikkerter og natsigter med funktioner, der giver dig mulighed for at optage hele dine jagtsekvens med mere. Alle kikkertsigter fås med forskellige grader af forstørrelse, der er tilpasset efter, hvilken type jagt du skal bruge det til. Fortæl os, hvordan du skal jage, så viser vi nogle gode løsninger i din Jaguarbutik!
Lyddæmper
Lyddæmperen er blevet den tredje mest populære del, der indgår i vores våbenpakker. Lyddæmperens primære opgave er at mindske lyden, men den bidrager også til en mindre rekyl og bidrager dermed til, at du skyder mere stabilt. Som med våben og sigtekikkerter findes lyddæmpere også i flere størrelser og tilpasses efter dit våben.
Justerbar skæfteryg, ADJ
Som vi har nævnt tidligere, så spiller vores kroppe en afgørende rolle for, hvilket våben, skæfte og løbslængde, man skal bruge. Med en justerbar skæfteryg eller ADJ, som den også plejer at kaldes, får man mulighed for nemt at justere højden på skæftet, så skyttens øje havner på samme linje som kikkertsigtet. Mange rifler og kuglevåben leveres komplet med justerbar skæfteryg. Hvis dit våben ikke har det fra starten af, så kan det i de fleste tilfælde suppleres med en, så det bliver ergonomisk for lige netop dig, og forudsætningerne for din jagt eller skydning bliver optimale.
Indskydning af dit våben – lær dit udstyr at kende
Alle våben skal indskydes for at gøre målbilledet korrekt. Alt handler om, at du skal kunne føle dig 100 % sikker, hver gang du affyrer et skud. Det er vigtigt at nævne, at du også skal skyde dit våben ind med de forskellige ammunitionstyper, du skal bruge. Hvis du har købt et modulært våben med udskiftelige løb, skal disse også skydes ind for at sikre, at målbilledet bliver optimalt. Vores våbenteknikere foretager altid en grov indskydning af din våbenpakke, dvs. våben med et komplet monteret kikkertsigte, på 100 meters afstand. Indskydning og finkalibrering afhængig af ammunition og afstand er et fantastisk øjeblik, som du skal tage vare på for at lære dit nye våbenudstyr at kende. Dette skal du først og fremmest gøre for at skyde dit våben ind, men også for at blive en bedre skytte. Selv dem, der har jaget i mange år, er nødt til at øve sig for at være på top.
På gensyn hos Jaguargruppen – vi hjælper dig med dit jagtudstyr!