Heanel Jeager NXT

Allerede i efteråret 2020 blev der i al hemmelighed talt om en ny repetérriffel med rettræk fra Merkel, som senere viste sig at være Heanel ‒ et mærke, som jeg dengang var ret ukendt med. Heanel har flagret forbi i informationsstrømmen, men da kun som ekstreme snigskyttevåben beregnet til den professionelle fløj og ikke som jagtvåben. De fleste langdistanceskytter har sikkert på et eller andet tidspunkt hørt om Heanel RS9 og RS10’s fremragende præcision. Uanset hvad, så var det nu, Heanel ville lancere en repetérriffel med rettræk, som var tænkt som et supplement til Merkel Helix og Blaser, men som lå i en helt anden prisklasse end disse. Et demovåben blev hastigt vist frem under en lancering, men desværre blev der aldrig mulighed for prøveskydning, da vi ikke var på en skydebane. Vi fik at vide, at 20 styks Jeager NXT var i felttest i Tyskland, og at de blev brugt af professionelle jægere og hundeførere. Vi blev lovet at vi ville få lejlighed til at teste våbnet senere under en praktisk jagt, men lige den dag måtte vi nøjes med en almindelig ”klem og føl”-oplevelse.

Miljøvenligt design og gode sikkerhedsfunktioner

Når man samler våbnet op, bliver man straks slået af, hvor godt udstyret det er. Kindstøtten er perfekt, og håndpolstringen på skæftet er perfekt, i hvert fald til mine hænder. Et forholdsvis lige pistolgreb medvirker til, at pegefingeren rammer aftrækkeren på en dejlig og afslappet måde. Våbnet har en perfekt balance, og selv om laminatskæftet vejer en del, kan man sagtens holde det oppe i et godt stykke tid.

Laminatskæftet er lavet af FSC-certificeret træ, og alle plast/syntetiske detaljer på pistolen er 100% biologisk nedbrydelige og cellulose-baserede. Selv det koldhamrede løb er bæredygtigt lavet med en vis omtanke for miljøet. Det er optimeret til at skyde med blyfri ammunition, sådan som det skal være i dag.

Våbnet har en integreret Picatinny-skinne, der giver slutbrugeren mulighed for at vælge mellem et væld af kikkertbeslag, og man har dermed temmelig frit valg på markedet. Det betyder også, at man kan undvære dyre specialmonteringer, der ligger på prisniveau med et fornuftigt kikkertsigte til dagjagt.

Bundstykket er solidt, og våbnet repeterer lynhurtigt. Et interessant træk var den løsning, der var valgt til denne Jeager NXT. Bundstykket og våbnet arbejder med et spændesystem, eller som leverandøren kalder det ”kickdown”, som giver dig mulighed for at bruge bundstykkehåndtaget til at spænde affyringsmekanismen, når du fører bundstykket frem. Systemet sikrer således, at man aldrig kan have et repetersystem, som ikke er låst helt i patronposition. Hvis du ikke ønsker, at bundstykket skal være spændt, når du skyder, er der en position lige før, hvor du har bundstykket lukket, men fjederen er slækket. Meget smart for hundeførere, der går meget og tumler rundt i uvejsomt terræn.

Men ikke nok med det, bag på bundstykket sidder en lille lås, der har tre positioner. Den første position betyder, at våbnet er helt låst og ikke kan manøvreres til at skyde eller plyndre. Den anden position betyder, at du har låst våbnet op, og at det er klar til affyring (rød markeret position). Den tredje position yderst til venstre betyder, at våbnet ikke kan affyres, men kun kan plyndres i den sikrede position

Det kan selvfølgelig også affyres i position to, men så er våbnet usikret og det er nok ikke anbefalelsesværdigt.

Efter et par timers klemmen og diskussion måtte vi aflevere våbnet tilbage og i stedet vente på den praktiske jagt, vi var blevet lovet. Den ville finde sted i det kommende efterår.

Den første oplevelse

Den 28. oktober 2021 fik jeg endelig lov til at deltage i et event arrangeret af Heanel og Merkel, hvor jeg fik lov til at bruge Jeager NXT-våbnet. Da vi ankom til Frankfurt, blev vi anvist pladser i busser af Merkels ekstremt velorganiserede personale, og turen gik til et sted ved navn Schloss Wolfsbrunnen, hvor vi skulle bo, og til et tiltænkt jagtterræn ved navn Gut Marienhof. Første stop var en skydebiograf i Steinbach, hvor vi skulle gøre os fortrolige med våbnet og bestå en skydeprøve.

Våbnet var pænt indpakket i sin våbenkuffert med rem, lyddæmper og 2 magasiner. Våbnet var også udstyret med en monteret Zeiss V6 1-6×24. Jean og Angela fra Merkel gav os skytter en introduktion i, hvordan vi skulle håndtere våbnet. Efter en halv times øvelse havde vi opnået sikker våbenhåndtering og en forståelse af, hvordan våbnet fungerede.

Vi begyndte at skyde på bænken og på 80 meters afstand i skydetunnelen. Jeg ladede mine magasiner med den ammunition, vi havde fået tildelt, i dette tilfælde var det GECO Zero-ammunition, der skulle bruges. Jeg satte mig på bænken og affyrede det første skud. Det ramte ca. 2 cm højt. Okay, tænkte jeg. Så lod jeg de sidste tre gå samme vej, og spredningen var rigtig god. Cirka 15 mm for fire skud. Jeg genladede og affyrede yderligere 4 skud, de var på 18 mm, men det må tilskrives mig. Flere af de andre skytter på stedet skød flere meget gode træffere, og jeg vil sige, at meget er takket være et rent og markant aftryk. Det hjælper selvfølgelig at have et løb og en ammunition, der er tilpasset hinanden. Da våbnet var på plads, var det næste skridt at skyde i biografen. Der skød vi tests, men også sekvenser, der var mere jagtlignende og resulterede i dobbeltskud.

Da jeg stod på målstregen, var den overraskende hurtig at få i position, og skæftet er helt sikkert lavet med ergonomi for øje. Det lander korrekt og er robust og nemt at bruge. Når det er tid, trykker du bare på udløserhåndtaget, stiller dig op, svinger med fokus på målet, lader prikken gå ind i målområdet og bum. Skuddet er affyret, og så snart rekylen har ramt skulderen, har du startet gentagelsen, som lige så hurtigt, som den starter, slutter med en ny patron i position og endnu et brag.

To gode træffere, og du kan skubbe patronen ud. Da vores geværer var udstyret med lyddæmpere fra B&T, var der ikke meget rekyl fra løbet, og det betød, at det andet skud sad i vildsvinet på biograflærredet meget hurtigt, uden at man skulle lede efter vildtet igen. Efter at have skudt 60-100 patroner, blev våbnet renset og pakket ned i den tilhørende kuffert igen. Pænt og ryddeligt selvfølgelig.

Da jeg var tilbage på hotellet og sad med en god øl i hånden, reflekterede jeg over dagens oplevelser med Jeager NXT og sammenlignede den med de repetérvåben med rettræk, jeg havde brugt tidligere. Det første, der slog mig, og det, jeg oplevede, var, at mange skytter i løbet af dagen sammenlignede våbnet direkte med en Blaser. Men det her er absolut ikke en Blaser. Det er et helt andet system, som fungerer på en helt anden måde, og det ville være lige så forkert at sammenligne det med en Mauser M/98, som det ville være at sammenligne det med en Blaser. Man kan ikke sammenligne agurker med gulerødder. Det skal man bare have ind i hovedet, så bliver det hele meget nemmere.

En dristig afvigelse

Det første, du skal have ind i hovedet, er, at du spænder mekanismen ved at føre bundstykket helt frem på våbnet. Først da er det spændt. En Blaser spændes med en lille nøgle på bag på bundstykket. Og det er meget nemmere at spænde mekanismen med et bundstykkegreb end med en lille nøgle. Samtidig kan dine jagtkammerater tydeligt se, om Jeager NXT er spændt eller ej, hvilket er en god sikkerhedsforanstaltning. Jeg var også imponeret over skæftets design, da det var ekstremt fleksibelt og behageligt at skyde med og holde om. Et ønske lige der og da ville være en skæfterygsforhøjer og selvfølgelig også en syntetisk version med gode grebsflader, svarende til Merkel Helix syntetiske skæfter. Magasinet på Jeager NXT var meget lig et andet mærke, som jeg brugte meget, og tankerne gik lidt på, om det kunne være den samme underleverandør af magasinerne. Uanset hvad, så fungerede de fejlfrit, og det var nemt at lade og håndtere våbnet. Aftrykket på våbnet var meget markant, hvilket helt sikkert bidrog til våbnets gode skydeegenskaber.

Det mest usædvanlige ved denne repeterriffel med rettræk var, at Heanel har afveget fra det, som alle andre producenter gerne fremhæver som et salgsargument, nemlig systemet til udskiftning af løbet. Heanel-riflen har et løb, som ikke kan skiftes, og det har selvfølgelig et par positive sider. For det første betyder det sandsynligvis en lavere pris, og selvfølgelig også, at der er færre faktorer, der kan forårsage problemer, når man skyder. En ret dristig beslutning fra leverandørens side, men jeg tænkte over sagen. Nogle af mine våben derhjemme har løbsskiftesystemer, men hvor ofte skifter jeg løb? Stort set aldrig. Ved pyrschjagten i august fjerner jeg 8x57JS-løbet og erstatter det med 22-250 Remington-løbet for at kunne nå de mest sky bukke. I september skal 8x57JS-løbet dog på igen, og jeg ved med mig selv, at jeg hellere ville have haft to separate våben, da jeg nogle gange skal ud på en eftersøgning. Og så er jeg nødt til at skifte løbet igen og skyde et par kontrolskud for at sikre, at alt er i orden igen. Så funktionen med et hurtigt løbsskift halter lidt, hvis man er krakilsk med sine gadgets. Med det i tankerne mener jeg nok, at Heanel har truffet et rigtigt valg ved at holde sig til et løbssystem.

De havde monteret Dentlers skinnebeslag på våbnet, som passer til Zeiss drive-jagtsigter. Efter min mening er disse beslag lidt for høje, hvilket betyder, at kindkontakten ikke er optimal. Jeg må dog indrømme, at ideen med Dentlers base er, at man køber en base og sætter den på våbnet. Derefter kan man købe forskellige monteringer til f.eks. rødpunkt, drivjagtsigte, tusmørkesigte eller natoptik. Den er tilgængelig i alle mulige højder og er pærenem at skifte. 100% skudsikkert selvfølgelig. Men som jeg skrev tidligere, har Heanel Jeager NXT Picatinny-skinner, så man kan vælge mellem mange forskellige monteringer.

Picatinny er som sådan også skudsikkert, så jeg bruger selv i disse tilfælde stålbeslag til min 1-6×24, som også kan udstyres med natoptik, og den røde prik sættes direkte på Picatinny-skinnen. Det betyder, at min pris for de to monteringer er omkring 2.000 kr., hvilket er billigere end så mange andre monteringer.

Der blev selvfølgelig luftet mange tanker og ideer mellem skytterne i løbet af dagen, hvor våbnet blev testet på skydebanen. De vigtigste kommentarer gik på skæfterygsforhøjeren, det syntetiske skæfte og adgangen til et større magasin med 7-8 skud.

Som skabt til hurtig skydning

Om morgenen blev vi kørt ud til site 1, og med klare instrukser fra de tyske udstillere fulgte vi de orange linjer til et tårn. Terrænet var en frodig bøgeskov, og mulighederne for at få vildsvin i passet var overhængende. Der var store, fine lysninger med en smule underskov, så vildtet kunne føle sig sikkert, men også store nok til, at man kunne få en velplaceret kugle ind mellem lysningerne. Det var bare at lade de to magasiner med 5 patroner i hver og gøre sig klar.

Jeg fjernede remmen fra våbnet og placerede det ekstra magasin på kanten af tårnet, hvis jeg nu skulle være heldig. Jeg fandt lysningerne og foretog nogle prøveskydninger. Det ville være løgn at sige andet, end at våbnet ligger godt. Det er som skabt til hurtig skydning. Solen og vejret viste sig fra sin bedste side og gjorde tiden i tårnet meget behageligt. I det fjerne kunne man høre hunde og drivere. En kronhjort susede forbi i det fjerne, og jeg overvejede ikke engang at prøve. Den befandt sig også ret hurtigt inden for det forbudte skydeområde, så jeg måtte nøjes med at betragte dyret, mens det gled længere væk langs skydekæden.

Mens jeg sidder og nyder et dejligt øjeblik med solen i ansigtet, hører jeg, hvordan en driver nærmer sig, måske 100 meter fra mig, og så drejer væk. Jeg sænker paraderne en smule, og så sker det selvfølgelig. En flok vildsvin bryder ud af et buskads cirka 50 meter fra mig. De har fart på diagonalt fra mig, men de løber hele tiden, så jeg ikke kan få en kugle i nogen af årssvinene. Afstanden mellem vildsvinene er aldrig så stor, at jeg tør skyde uden risiko for måske at såre et andet vildsvin, der kan komme farende op bagved og ved siden af det, jeg sigter på. Enten var de meget bevidste om, hvad de gjorde, eller også havde de bare heldet på deres side.

Uanset hvad, så gik det voldsomt hurtigt med at få våbnet op i skydemode, og var vildsvinene kommet på en stribe ligesom man ser det på film, så havde der nok ligget både 2 og 3 dyr, da jeg var færdig. Men det ville have været i den bedste af verdener, og denne gang vandt vildsvinene.

Efter en fantastisk frokost i skoven, tog vi af sted til dagens anden session. Seed 2 var langt mere begivenhedsrig, og mange skytter fik brugt deres Heanel Jeager NXT efter hensigten. Der blev leveret en del vildsvin, hjorte og krondyr, og da vi var samlet igen, kunne man tydeligt se glæden hos dem, der havde været heldige. Desværre kom en hund til skade og måtte køres til dyrlægen efter en mindre konflikt med et vildsvin. Heldigvis var det dog ikke mere alvorligt end at hunden kunne komme til hægterne igen efter et hvil, da såret kun var overfladisk.

Et våben, der ikke kan sammenlignes med andre

Tilbage i gården på Gut Marienhof sluttede jagtdagen med en traditionel hornblæsning og tak til både hundeførere og arrangører. Ved aftensamlingen kunne vi deltagere ret hurtigt opsummere vores indtryk af Heanel Jeager NXT, og det må siges, at dette er et våben, der ikke kan sammenlignes med noget andet i samme prisklasse. For det første føles den som et rigtigt våben, når man griber om det. Ingen ”lego”-fornemmelse og modularitet med udskiftning af bundstykket til venstre eller højre. Ingen underlige eller komplicerede løsninger til montering af kikkertsigte, men ganske enkelt et ”normalt” jagtvåben med en enkel mekanisme og en genial sikkerhedsløsning. Dette er så tæt på en jagtriffel med et rakrepeter-system, som man kan komme i denne prisklasse.

Det næste skridt op er Merkel Helix, hvor du selvfølgelig også kan skifte skæfte, løb osv. uden begrænsninger, men du er nødt til at mærke efter først og finde ud af, hvad dine reelle behov er.

Hvis du køber en Jeager NXT, får du helt sikkert et optimalt våben med en af de mere moderne løsninger på markedet. Og samtidig får du et våben med ægte skydeglæde, da løbet præsterer fantastisk fine træfbilleder.

Heanel Jeager NXT kan købes i alle Jaguargruppens butikker.

Tekst og foto: Patrik Sandqvist