Lange skudhold – hvilken kikkert?

Der er en stigende interesse blandt danske jægere for skydning med riffel på lange afstande. Det er en udfordrende sport, der virkelig hjælper med til at fintune skyttens evner, eftersom små skyttefejl bliver store, når afstanden stiger til 400-500-600 meter eller længere.

Rent jagtmæssigt er den største relevans ved langdistanceskydning den værdifulde skydetræning og den erfaringsopbygning, der følger med. Man kan i teorien komme ud for at skulle aflive et stykke anskudt vildt på meget lange afstande, men det ændrer ikke på, at denne skydedisciplin først og fremmest er en udfordrende sport, der skærper skyttens evner på alle afstande.

Riffelskydningens Formel 1

Langdistanceskydning stiller betydeligt større krav til både udstyret = riflen, optikken, ammunitionen og skytten end nogen andre riffelskydediscipliner. Derfor er det ikke så underligt, at det er en udstyrstung disciplin, der i den grad lægger op til fordybelse i udstyrsdetaljerne. Det er rent grejnørderi. På mange måder er langdistanceskydning for riffelskydningen, hvad Formel 1 er for bilverdenen. De lange distancer skiller fårene fra bukkene på alle parametre.

Det giver næsten sig selv, at riffelkikkerterne til de lange afstande er ret afgørende for resultaterne. Det, der adskiller disse kikkerter fra mere jagtorienterede modeller, er detaljer som parallaksejustering, stort interval for justering (mange klik), udvendige kliktårne og specialdesignede trådkors. Ofte har disse kikkerter også en stor forstørrelse, men det er ikke helt så væsentligt, som man umiddelbart skulle tro. Mange militære snigskytterifler verden over er således udstyret med kikkerter, som ikke forstørrer målet mere end 10X. Ræsonnementet bag så ”lav” en forstørrelsesgrad er, at man ønsker at bevare et rimeligt synsfelt samtidigt med, at en høj forstørrelsesgrad ikke har nogen stabiliserende effekt på skydningen. Når skytten ser sine egne rystelser – og bevidst eller ubevidst forsøger at kompensere – kan en unødvendig stor forstørrelse faktisk føre til ringere præcision.

Forskellige anvendelsesområder

Der er flere forskellige tilgange til langdistance-skydning. Den mest jagtrelevante er, at man ønsker, at kunne placere et omhyggeligt sigtet første skud præcist på målet. Ofte vil man i den forbindelse anvende en laserafstandsmåler til præcis bedømmelse af afstanden og justere kikkerten i overensstemmelse med sine beregninger. Udvendige kliktårne er en stor hjælp, paralaksejustering ligeså, mens der ikke er behov for specielle trådkors.

Hvis man omvendt ønsker at kunne sætte flere hurtige skud i målet i samarbejde med en ”spotter”, skal man kompensere hurtigt og enkelt, og det gøres lettest med et militært trådkors i første billedplan. Man kompenserer helt enkelt for vind og kuglefald ved at ændre sit sigtepunkt. Det er en skydedisciplin med primært militær relevans. På jagt vil det næsten altid være det første skud, der tæller, og man har sjældent en dygtig spotter ved sin side. En kikkert, som er konfigureret på denne måde, er ikke særlig velegnet til jagt. Zoomer man ud til laveste forstørrelse, bliver trådkorset meget tyndt og kan nemt blive svært at se i dårligt lys.

På jagtfeltskydninger har man ikke hjælp af en spotter. Her er gode udvendige kliktårne i kombination med et godt jagtsigtemiddel ofte det bedste valg.

Pris og kvalitet

Der er vundet rally-løb med Skodaer – også den gang en Skoda var en virkelig billig bil.

I en udstyrstung skydedisciplin som langdistance-skydning vil der altid være en overvægt af dyrt grej. Deltagerne nørder og vil gerne lege med det dyreste legetøj, helt enkelt fordi man ikke vil gå ned på udstyr. Det betyder imidlertid ikke, at man er chanceløs, hvis kikkerten på riflen ikke er fra den øverste hylde.

Det er klart, at jo mere ekstrem langdistance-skydning man ønsker at dyrke, desto større behov har man også for mere ekstremt udstyr. I langt de fleste tilfælde kommer man dog hele vejen frem med udstyr i mellemprisklassen. Skydning i dagslys er ikke super-udfordrende for optikproducenternes udviklings-afdelinger, og hverken udvendige kliktårne, specielle trådkors eller parallaksejustering er raketvidenskab. Det er først, når skydningen indbefatter dårligt lys og ugelangt misbrug af udstyret i dybt pløre, at man virkelig når ud på de marginaler, hvor det dyreste udstyr for alvor lægger afstand til det lidt billigere. Vil man blot dyrke langdistanceskydningens udfordringer under mindre krævende omstændigheder, kan man med andre ord vælge betydeligt mere frit. •