Lokkejagt – en verden af nye muligheder

Alle jægere kender til ande-, gåse- og kragekald, men de færreste er gode til at bruge dem. Andre former for lokkekald og deres brug er mindre kendte i Danmark, men mange er begyndt at få øjnene op for mulighederne for særdeles spændende jagt.

Jægere leder i stadig højere grad efter personlige udfordringer. Jagt må gerne være svær! Det er formodentligt derfor, at buejagt nyder voksende udbredelse. Men også specialiserede jagtformer har fået en kraftig renæssance. Det gælder ikke mindst lokkejagt i alle afskygninger.

Man skal da også lede længe efter mere spændende individuelle jagtformer end lige præcis lokkejagten, hvor jægeren kun lykkes, hvis vedkommende er dygtig nok til at overbevise vildtet om, at det skal komme ind på sikkert skudhold ved at lokke med mad, sex eller slåskamp …

Ænder, gæs og krager

Vi starter i den klassiske ende. Stort set alle jægere ejer ét eller flere lokkekald til krager, ænder eller gæs. Ikke desto mindre bliver de fleste af disse kald næppe slidt op, for der er langt imellem virtuose og flittige brugere. Det er synd, for effektive lokketeknikker på disse trækkende fugle er både imponerende og spændende at inddrage i sin jagt.

Amerikanske jægere har gjort lidt af en kunstform ud af at lokke ænder og gæs. De er nok langt hen ad vejen motiverede af, at de kun jager vilde fugle og er kraftigt begrænset af daglige kvoter – bag limits – som udstikker regler for, hvor mange fugle de må nedlægge. I det lys er det nærliggende at gøre jagtsituationen så spændende som muligt frem for blot at få så mange fugle på tasken som muligt.

I U.S.A. er lokkekald til andefugle en industri, som til og med har inspireret populære reality-shows som ”Duck Dynasty”, der følger en spøjs jægerfamilie med flere generationer, der lever og ånder for andefuglejagt og levede af at fremstille lokkekald, indtil TV-millionerne væltede ind på kontoen …

Præcis som inden for f.eks. bue­jagten og alt muligt andet er der flere veje at gå, hvis man vil udstyrsnørde i ande- og gåsekald. Man kan vælge high-tech ruten, hvor avancerede materialer og ingeniørkunst på et højt plan konstant bliver brugt til at forbedre kaldene i retning af det mest effektive og naturtro lokkekald på planeten. Eller man kan sværge til en mere fundamentalistisk og traditionel stil, hvor naturmaterialer og godt håndværk er i fokus. Techno eller morfar. I sidste ende handler det dog altid om godt jægerhåndværk, hvis kaldene skal gøre en positiv forskel på jagtudbyttet.

Krager er en ret unik udfordring. De har ikke bare synet med sig, som ænder og gæs, de er også exceptionelt intelligente. At opleve kragerne vende til lyden af dit eget lokkekald er en enestående jagtoplevelse. Regn med, at du skal øve dig en hel del. Kragerne er fuldstændigt ligeglade med ”næsten godt nok”.

Rovvildt

Det er først i de senere år, at lokkejagt på rovvildt såsom ræv er blevet vidt udbredt blandt jægere. At lokke Mikkel ind fra lang afstand er super spændende jagt. I ”gamle dage” var arsenalet af lokkekald til ræve stort set udelukkende såkaldte musepiber, der imiterer den pibende lyd fra små gnavere. Mange har lokket nysgerrige ræve lidt tættere på ved at frembringe tilsvarende lyde med læberne. Den højfrekvente lyd har imidlertid begrænset rækkevidde – der er åbenbart grænser for, hvor langt væk selv en ræv kan høre en mus.

Lokkejagten på de røde hønsetyve blev betydeligt mere interessant, da egentlige rovvildtkald med meget længere rækkevidde blev mere udbredte herhjemme. Oftest imiterer disse rovdyrkald hjerteskærende dødsskrig fra f.eks. harer, og kan man som jæger lære sig kunsten, er det muligt at lokke rævene ind fra meget lange hold.

Flere og flere dyrker denne billige jagtform intensivt, og metoden er uhyre effektiv, når det bliver gjort rigtigt. I landene omkring os er der hver vinter jægere, som runder 100 nedlagte ræve. Oftest er våbnet en småkalibret riffel affyret fra en stabil skyde­stok. Det er slet ikke usædvanligt, at en enkelt jagt giver 2-3 ræve på tasken.

Nordik Mouse RævekaldRovdyrkaldene lokker i princippet alt rovvildt. I Jylland vil det ikke være usandsynligt, at der engang imellem kommer mårhund på kaldet. Katte og mårdyr dukker også af og til op. I lande med tættere bestande af de store rovdyr bruges jagtmetoden også til arter som coyote (prærieulv) og ulv.

I områder med intensiv rævejagt ser man oftest ret hurtigt en kraftig øgning af råvildtbestanden. I visse områder tager rævene beviseligt mere end 50 % af rålammene hen over sommeren, så lokkejagten har mere videregående effekter på reviret en blot jagtoplevelsen!

Hjortevildt og svin

Mange danske jægere har i udlandet stiftet bekendtskab med lokkejagt på råbukke under brunsten i slutningen af juli og starten af august. Da det er en spændende og udfordrende jagt, er der mange, som har anskaffet sig bukkekald i håbet om, at de også virker herhjemme. Det gør de som hovedregel ikke. Den danske bukkesæson er i langt de fleste tilfælde overstået inden brunsten, og bukkekaldene har derfor sjældent nogen effekt. I den svenske sæson – der starter den 16. august – kan man være heldig, at kaldene virker i de allerførste dage – alt afhængig af brunstens forløb det år. Oftest er det dog også dér overstået, når sæsonen er åben. I landende syd for os har man derimod decideret brunstjagt, og i højbrunsten er det muligt at kalde bukkene ind fra stor afstand. De kommer vitterligt blæsende imod jægeren (som de er sikre på, er en parringsvillig rå) med tungen ude af halsen og kan ofte nedlægges på 10-20 meters afstand. Dygtige bukke-lokkere supplerer ofte brunstlydene fra kaldet med lidt skramlen med en tør gren imod en busk. Det lyder, som en buk, der fejer, og gør de andre bukke i området stiktossede.

De større hjortearter kan også lokkes i brunsten. Her imiterer jægeren brunstbrølet fra hjortene, og rivalerne kommer for at slås. I gamle dage var store konkylier eftertragtede brunstkald til kronhjorte. De forstærkede åbenbart de brunstige brøl på den mest overbevisende måde. Nutidens kronhjortekald minder mere om støvsugerslanger. Det er en ekstremt intens oplevelse at brøle en kronhjort ind, men præcis som med råvildtet virker det kun i brunsten.

Vildsvin er ikke nemme at lokke. Lyden af andre svin, der æder, har dog af og til effekt i nærheden af en foderplads. Den skal dog lyde temmelig overbevisende – ellers lugter grisene ugler i mosen og forsvinder som dug for solen. Derfor er det oftest en bedre strategi at være musestille, når man venter på gris.

 

Træning, træning, træning

Lokkejagt er klart mest interessant, når det begynder at fungere. Det er derfor af største vigtighed, at man sætter sig ganske grundigt ind i tingene, skaffer udstyr, der virker, og træner. Fælles for al lokkejagt er nemlig, at gør man det bare en lille smule forkert, så sidder man i realiteten og skræmmer vildtet væk. Effekten er værre end ingenting.

Der er masser af træningsinspiration at hente online. Det er bare at gå i gang. Det er billigt og sjovt, og bliver man rigtig god til det, afholdes der til og med mesterskaber for rigtige nørder.

Børn elsker det og bliver ofte hurtigt bedre til det end deres forældre – altså en glimrende måde at involvere næste generation i jagten på.

 

TEKST & FOTO: Preben Henrichsen