Merkel – Håndværksmester med stolte traditioner fra en svunden tid

Merkel har bevaret det håndværk, som i vid udstrækning er forsvundet fra andre våbenproducenter – en unik kombination af højteknologisk design og gamle håndværkstraditioner. I dette sortiment finder vi jagtvåben, som udstråler erfaring og tradition, hvilket også kendetegner dem, der vælger et Merkel-gevær. Fra professionelle jægere til fritidsjægere, jagtjournalister, bloggere og jagtrejsearrangører – de deler alle den samme fascination for jagt og ønsket om at have det rigtige udstyr til formålet. 

Hvis man ser nærmere på Merkels historie og våbenproduktion, så forstår man, hvorfor de har eksisteret så længe, hvorfor de har holdt fast ved deres koncept – og hvorfor de går en lys fremtid i møde. Et rigtigt godt jagtvåben taler sit eget sprog, når du holder det i dine hænder, og hos Merkel giver man de enkelte våben deres helt eget unikke præg.

 

Merkel – konstrueret med udgangspunkt i en kulturarv fra Suhl. Dygtige og engagerede bøssemagere lagde grundlaget for varemærket, der har overlevet historiske milepæle og hændelser. Man har gennemlevet to verdenskrige, mellemkrigstid, efterkrigstid og hurtige tekniske udviklinger og kan i dag med stolthed fremvise produkter, der er helt unikke af sin slags.

Tysklands Damaskus

Der findes regioner og byer, som dyrker deres kulturarv: mekaniske ure i Glashütte, blonder i Bruxelles og rødvin i Bordeaux. Suhls arv er geværer med en historie, som strækker sig så langt tilbage som til 1490 ifølge de seneste fund. Ekspertisen inden for fremstilling af kvalitetsgeværer er dybt forankret i de mennesker, der bor i området.

Den gamle by Suhl er beliggende lige ved bjergområdet Thüringer Wald. Her er der nem adgang til jernmalm og træ til fremstilling af jern. Ifølge legenden var det dette, der fik bøssemagerne fra Nürnberg til at slå sig ned her i middelalderen og fremstille våben, som på det tidspunkt primært blev brugt til beskyttelse og forsvar. Lige siden dengang er Suhl blevet betragtet som den førende by i Europa, hvad smedefremstilling af våben angår.

Kunsten og håndværket har altid spillet en rolle for Suhl: Geværerne blev graveret hele vejen rundt og blev forsynet med en flot finish. Byen fik hurtigt tilnavnet ”Tysklands Damaskus” takket være våbnenes mange udsmykninger. Indbyggerne er stolte af navnet, eftersom det minder dem om de gamle, fantastiske traditioner blandt bøssemagerne i Damaskus, som løftede gravuren og fremstillingen til et højt kunstnerisk niveau i Mellemøsten.

I Suhl var der altid en tydelig grænse mellem fremstillingen af militære våben og jagtgeværer. De ”fine modeller” med deres rige udsmykning og elegante design blev altid reserveret til jagt.

Årene, der formede os

Den industrielle revolution gjorde Tyskland til det tredjestørste industriland i verden. Og i Suhl blev håndværkernes værksteder lavet om til fabrikker. Brødrene Merkel ville være en del af den hidtil usete økonomiske udvikling, som fandt sted omkring år 1900.

Albert Oskar, Gebhard og Karl Paul Merkel nedstammede fra en lang række gravører, skæfteproducenter og bøssemagere – og fra en familie med mange børn. Alle familiens elleve sønner fandt en vej ind i våbenbranchen. Albert Oskar og Gebhard Merkel var fortræffelige bøssemagere, og Karl Paul Merkel var utroligt dygtig til at fremstille geværskæfter. Sammen grundlagde de et interessentskab ”med henblik på i fællesskab at fremstille skydevåben og andre produkter”. Den 1. september 1898 startede produktionen, og dette var startskuddet for en udvikling, der er bemærkelsesværdig selv for våbenfremstillingsbyen Suhl.

 

I virksomhedens tidlige år blomstrede produktionen af geværer til jagt og sportsskydning samt luksusgeværerne i den gamle våbenfremstillingsby. Det mekaniske design på disse geværer var mere gennemarbejdet og teknisk varieret end på militære geværer. Merkel var altid sin devise ”fine geværer” tro – ikke engang i krigstid var de mere end en underleverandør af dele til den militære våbenproduktion. Mens 1900-tallets to verdenskrige gjorde mange andre våbenproducenter til store industrivirksomheder, voksede Merkel aldrig til flere end 350 ansatte. I stedet indebar krigen, at den eksportorienterede virksomhed mistede sit vigtige udenlandske marked to gange.

Allerede fra starten af satte Merkel sin lid til innovationskraften. Haglbøssen, med to løb, hvor det ene ligger oven på det andet, stammer fra Suhl, og Merkel registrerede ”Bock” som et varemærke. Disse geværer kom til at revolutionere både jagt og sportsskydning.

DDR-tiden – og genforeningen

De socialistiske arbejdere og bøndernes land værnede om deres eksportsucces. I 1970’erne udviklede man en række eksklusive geværer, der blev solgt over hele verden. I kundearkiverne finder man navne på berømte personligheder som Gamal Abdel Nasser, Josip Brosz Tito og Mao Tse Tung. Også Franz Josef Strauß, Bayerns ministerpræsident og en entusiastisk jæger, bestilte sine geværer fra Suhl. Mellem 1947 og 1987 fremstillede Merkel 150.000 haglbøsser. DDR fejrede Merkel-geværernes succes med en serie specialdesignede frimærker.

Produktionen af jagt- og sportsvåben blomstrede efter krigen, og Suhl blev et vigtigt centrum for sportsskydning. Omkring 100.000 besøgende kom til Thüringen til verdensmesterskaberne i 1986. I et par dage var byen med den lange tradition for geværfremstilling i blikfanget, da hele verdens sportsskydningselite var samlet. Olegario Vázquez Raña, den mexicanske præsident for International Shooting Sports Federation, var yderst imponeret af Merkels produktsortiment og udtalte entusiastisk:

– Jeg synes, at dette er de mest perfekte geværer til sportsskydning i verden.

Han syntes, at Merkels haglbøsse var ”jagtgeværernes konge”. Og han burde jo vide det – han har ikke kun flest VM-titler inden for sportsskydning, han har også flest rekorder i forskellige skyttediscipliner og er en verdensberømt skarpskytte. Mellem 1945 og 1989 vandt sportsskytter, som brugte Merkel-geværer, 45 titler i forbindelse med såvel VM og EM.

1989 markerede afslutningen for DDR med en revolution, som kom nedefra. Aldrig tidligere havde verden været vidne til et lige så modigt som ikke-blodigt oprør. Med mottoet ”We are the nation” frigjorde befolkningen i DDR sig fra den styrende magt.

Genforening blev efterfulgt af stor bekymring, og mange job forsvandt fra Suhl. Alligevel forblev Suhl-kombinatet den største producent af jagtvåben i Europa. Det var her de eftertragtede Merkel-geværer blev fremstillet – men dengang lå de dog stadig på 1950’ernes tekniske niveau.

Det tekniske gennembrud

Tiden frem til årtusindskiftet var for Merkels vedkommende præget af en usikker ejerstatus, men derefter fandt det traditionelle varemærke tilbage igen. Ved hjælp af investorer kunne man udvikle nye produkter og videreføre våbenfremstillingstraditionen i Suhl.

Ved tidspunktet for Tysklands genforening stod det klart, at der ikke fandtes nogen fremtid for virksomheden, hvis man ikke også bevarede forgangne tiders værdier. Industriel præcision kan ikke eksistere uden håndværksekspertise. Merkel har altid været og er stadig den dag i dag en stor fortaler for våbenfremstillingens forskellige faggrupper – eftersom virksomheden kender til, har brug for og fremmer sine rødder og færdigheder. Merkel er utroligt bevidst om Suhls unikke arv.

Denne sidste store våbenproducent i den gamle by driver virksomheden videre i brødrene Merkels ånd. Man kan sige, at brødrene Merkel var børn af deres tid, af den industrielle revolution − og de forstod, hvordan en virksomhed skulle tilpasse sig til disse enorme tekniske fremskridt. Til trods for maskinerne, som efter den tids standard befandt sig på et højteknologisk niveau, stod Merkel vagt om at bevare sine geværers individuelle og håndlavede egenskaber. Allerede i midten af 1990’erne foretog man en omhyggelig gennemgang af hele Merkels sortiment af jagtvåben. Hvis nye tekniske løsninger kunne forbedre geværets sikkerhed, så valgte man dem, og hvis den sidste nye teknik kunne forbedre præcisionen og forlænge levetiden for et gevær, så anvendte man den.

Udseendemæssigt er det kun små detaljer, der adskiller en Merkel 303 fremstillet i 1924 fra et moderne 303 haglgevær. Og i 1924, ligesom i 2008, var disse jagtvåben allerforrest i våbenteknikkens udvikling.

Allerede fra starten gjorde Merkels varemærke sig positivt bemærket takket være det enestående stykke arbejde, som specialuddannede håndværkere gjorde. Dagens medarbejdere ved, hvordan man fremstiller en pistollås i hånden ved hjælp af enkelt værktøj, selvom de også ved, hvordan man bruger computerstyrede maskiner og de seneste overfladebehandlingssystemer. Teknik og tradition går hånd i hånd.

Mellemkrigstiden

Set ud fra et forretningsmæssigt synspunkt var første verdenskrig en enorm modgang for Merkel. Der var ingen efterspørgsel efter deres æstetik på slagmarkerne. Virksomheden – der er velkendt for sine luksuriøse og perfekt balancerede jagtgeværer – mistede mange udenlandske markeder. Lige efter krigen begyndte man at eksportere Merkels geværer til 28 lande rundt omkring i verden, men det var først i 1924, at virksomheden var kommet helt ovenpå i gen efter konsekvenserne af krigen. I 1931 registrerede Merkel et varemærke: fra da af måtte betegnelsen ”Bock” (over and under) kun bruges om geværer til jagt og sportsskydning fra Merkel.

Den geniale våbendesigner Gebhard Merkel døde i 1933.  Han fik ikke mulighed for at opleve en af virksomhedens største succeser: i 1937 modtog Merkel ”Grand Prix” på verdensudstillingen i Paris for sine jagtgeværer. Verdensudstillingen, med temaet ”Kunst og teknik i det moderne samfund”, hyldede æstetikken i Merkels produktsortiment.

I 1938 var tiden inde til, at den næste generation skulle overtage roret: Ernst Merkel overtog sammen med den erfarne forretningsmand Adolf Schade, Karl Paul Merkels svigersøn, ledelsen af virksomheden. Grand Prix-udmærkelsen gjorde udslaget for eksporten. Virksomhedens ordrebøger vidner om dette og indeholder bl.a. navne på kronede statsoverhoveder, diplomater, maharajaer og industrimagnater. Kendte storvildtjægere og opdagelsesrejsende bestilte også deres geværer hos Merkel i Suhl. Til og med verdensmesteren i boksning, Max Schmeling, foretrak jagtgeværer fremstillet af Merkel.

 

Anden verdenskrig og efterkrigstiden

Inden anden verdenskrig brød ud, havde virksomheden egne salgskontorer i mange lande rundt omkring i verden. Merkels salgsnetværk strakte sig fra Argentina og Bessarabien til Frankrig, Grækenland, Norge, Rumænien, Spanien og USA. Dette netværk blev endnu en gang ødelagt, da anden verdenskrig brød ud.

Fra 1939 fik jagtvåben en sekundær rolle i våbenproduktionen på grund af krigen. Merkel blev en underleverandør af dele til karburatormotorer, karabiner og afstandsmålere − og antallet af ansatte steg til 350 i perioder, hvor man havde meget at lave. Til trods for den rådende uddannelsesfjendtlighed i Tyskland i krigsårene, tog Merkel initiativet til at ændre arbejdsspecifikationerne for bøssemagere og sikre, at våben også fremover skulle fremstilles i hånden.

I Suhl endte krigen først den 3. april 1945 kl. 8.30 om morgenen – og af alle fabrikker i byen var det kun Merkel, som slap for at blive lukket og nedmonteret. Det var de dyrebare jagtvåbens høje anseelse, som skånede Merkel for denne skæbne – de maskinelle værksteder, som efter den tids standard var højteknologiske, fortsatte deres aktiviteter i Suhl. I slutningen af 1945 begyndte fremstillingen af jagtvåben igen, og i 1947 havde man sendt næsten 700 geværer til Østeuropa som krigsskadeserstatning. Merkel blev efterhånden, i det daværende DDR, et af de mest succesrige virksomheder.

I 1948 fik familien, der havde grundlagt det hele, frataget alt det, som brødrene havde bygget op, og som den anden generation havde udviklet. Under katastrofale forhold konfiskerede det socialistiske styre virksomheden fra Merkels efterkommere. I 1952 havde den dengang statsejede virksomhed endnu engang 200 ansatte, som fremstillede jagtvåben. Virksomheden blev integreret i et såkaldt statsligt kombinat under Sovjettiden, men varemærket og produkterne forblev tro mod deres oprindelse.

I 1953 overrakte DDR-regeringen jagtgeværer fra Merkel til de på det tidspunkt to mægtigste mænd i verden: Dwight D. Eisenhower og Nikita S. Chrusjtjov. Og i 1963 blev det første menneske i rummet, kosmonauten Juri Gagarin, belønnet med en Merkel Drilling.

Merkel i dag

Merkels eneste fabrik ligger i Suhl – et sted, der er blevet synonymt med kvalitet og udgør et kvalitetsstempel verden over. Fabrikken i Suhl kombinerer fremstilling af jagtvåben med højteknologisk smedearbejde. Her anvender man traditionelle fremstillingsmetoder til håndlavede jagtgeværer, samtidig med at man sikrer den højeste kvalitet og sikkerhed. Alt gøres i deres egne, samlede produktion, som i dag anses for at være usædvanlig bred – fra koldsmedede løb til håndgravure. Man vurderer omhyggeligt de enkelte våbendele set fra kundens synsvinkel for at afgøre, om de skal være håndlavede eller maskinfremstillede.

I dag eksporterer Merkel til mere end 40 lande verden over og har næsten 200 ansatte − og de er alle sammen specialister. De kommer ofte fra familier, der har arbejdet med våbenproduktion i flere generationer, og de giver os produktionsviden og ekspertise, som bidrager til usædvanlige løsninger. Merkels ansatte definerer sig selv og deres arbejde ud fra den lange tradition for smedefremstilling af våben, der findes i Suhl. Merkel er en af de få fabrikker, som kan fremstille både moderne skydevåben og håndlavede jagtvåben. Uanset hvilken kategori kunden vælger, så fører Merkel Suhls traditioner videre for at hædre den tyske Damaskus-arv. En arv, som har sine egne grundprincipper.

 

TEXT & FOTO:
Merkel