Natoptik – Trends og muligheder

Det er næppe gået hverken vildsvine- eller mårhundejægeres næse forbi, at den teknologiske udvikling indenfor natoptik går rivende stærkt. Der findes stort set ikke fem år gamle modeller på butikshylderne, og der kommer nyt og bedre udstyr med få måneders mellemrum.

Ikke så overraskende går udviklingen groft sagt i to retninger, som det næsten altid er tilfældet med elektronik: Bedre og billigere!

Mindre analogt, mere digitalt og termisk

De analoge produkter indenfor natoptik er hastigt på vej ud af jagtmarkedet. Analoge natkikkerter omfatter den lysforstærkende teknologi, der blev udviklet i anden verdenskrig og siden er blevet forfinet. Analoge enheder må kun bruges i mørke, ellers brænder man den følsomme elektronik af, og de er typisk forbundet med et grønt billede i kikkerten. Teknologien er ikke særlig jægervenlig, og i takt med, at de digitale kikkerter bliver både betydeligt bedre og billigere, står det mere og mere klart, at de analoge lysforstærkende kikkerter, som mere eller mindre var den eneste mulighed for blot et årti siden, er et overstået kapitel.

Digitale løsninger, som i bund og grund er lysfølsomme videokameraer, bliver til stadighed bedre, og der er masser af sigtekikkerter til pænt under 10.000 kr. at vælge imellem. Digitale natkikkerter har de store fordele, at de uden problemer kan bruges døgnet rundt, og dertil kommer, at det er enkelt at tilføje praktiske funktionaliteter som videooptagelse i forbindelse med brugen.

De absolut billigste digitale enheder er okkular-monterede clip-on enheder. De fungerer i bund og grund udmærket, men de har den store ulempe, at de kommer meget tæt på øjet og derfor dels giver en akavet skydestilling og dels øger risikoen for et ubehageligt møde med enheden under rekylbevægelsen. Flere og flere jægere vælger da også komplette digitale sigtekikkerter frem for clip-ons, hvilket giver rigtig god mening, når man er overbevist om, at natjagt er en disciplin, man vil dyrke relativt ofte.

Termiske enheder

Termisk optik, der så at sige er digitale enheder, som ser temperaturforskelle, følger en lignende udvikling med hensyn til pris og kvalitet. De termiske enheder er betydeligt dyrere at producere end de almindelige digitale enheder, og det afspejles naturligvis på prislapperne i butikkerne.

Zeiss DTI 3/25
termisk spotter

Men blot fordi termisk er dyrere, er det ikke nødvendigvis bedre ude på jagten. Med en termisk enhed kan man ganske vist spotte vildtet igennem bevoksning, regn og tåge uden hjælp af en ekstern lampe. Til gengæld er det en stor udfordring at se forhindringer som grene og kviste foran målet, ligesom vildtets ydre konturer og pels forsvinder i transmissionen. Til arts- og kønsbestemmelse, samt til afstandsbedømmelse og vurdering af om der er frit skud, er termiske enheder ikke optimale. Til gengæld er de nærmest geniale til observation af området, og her er håndholdte monokulære spottere ret enerådende i øjeblikket.

Lige nu er der en del udvikling i den tunge ende af prisskalaen for termiske enheder, som giver betydeligt bedre billeder og dermed løser de ovenstående udfordringer. Det giver et fingerpeg om, at vi i fremtiden kan vente os økonomisk overkommelige termiske sigtekikkerter, som både giver et klart indtryk af målets udseende og tydeligt viser forhindringer i kuglebanen. Indtil da må man være forberedt på at betale mange penge for en jagt-effektiv termisk sigtekikkert eller simpelthen vælge en god digital sigtekikkert med IR-lampe suppleret af en håndholdt termisk spotter.

Lovgivning

Man skal være meget varsom med at udtale sig om den aktuelle lovgivning omkring brugen af natoptik i udlandet, da reglerne hurtigt ændrer sig. Det følgende øjebliksbillede videregives derfor med et stort forbehold. Det er altid jægerens pligt at sætte sig ind i de aktuelle regler i det land, hvor man vil anvende udstyret.

Som det ser ud lige nu, er håndholdte spottere, der ikke kan monteres som sigter på rifler, generelt lovlige at anvende overalt og til alle former for jagt både nat og dag – i hvert fald i Europa. Der er tegn i sol og måne på, at der kan komme fremtidige restriktioner, eftersom en del jægere er begyndt at bruge udstyret under almindelig pürschjagt i dagslys, hvilket af nogle opfattes som en unfair fordel.

Med hensyn til sigtekikkerter er der stor forskel på reglerne. I Sverige må elektroniske natkikkerter anvendes til jagt på vildsvin og under eftersøgning af skadet vildt. Udstyret kræver ingen former for tilladelser at erhverve, besidde eller anvende. I Tyskland – hvortil mange danske jægere jo også rejser – er clip-ons (front- eller bagmonterede) lovlige i de fleste delstater, mens komplette natsigtekikkerter er strengt forbudt. Ekstra IR-lamper er forbudt de fleste steder. Termiske enheder er OK, men de må kun bruges til vildsvin.

I de fleste østeuropæiske lande er elektroniske natsigtekikkerter nu også tilladte til vildsvinejagt. Det gælder blandt andet i Polen. Også i vildsvinejagtlandet Tyrkiet bruges natsigtekikkerter i stor udstrækning. Men skal man have en natsigtekikkert med på jagtrejse, bør man altid forhøre sig med lokale jægere om de aktuelle regler og spørge skarpt ind til, hvad reglerne faktisk siger, og hvordan de lokale jægere tolker dem i praksis. En anden detalje, der er værd at huske på, er at undersøge om udstyret er lovligt i de lande, man rejser igennem. Kører man for eksempel igennem Tyskland til Polen med en komplet natsigtekikkert (i modsætning til clip-on enheder), overtræder man tysk våbenlovgivning. Man skal i den forbindelse huske på, at man selv står med ansvaret, hvis man bruger eller transporterer udstyret ulovligt. •