Jaguargruppen - jagttøj og jagtsko
Er du klædt rigtigt på til jagten? Moderne jagttøj med højteknologiske egenskaber, der hjælper dig med at holde varmen inde samt vind og fugt ude kan gøre en stor forskel under jagten. Hvis du ved lige nøjagtig, hvilke prøvelser dit jagttøj og dine jagtsko vil blive udsat for, gør det naturligvis tingene nemmere, men det er vores erfaring, at det desværre ikke er så ligetil. I vores skandinaviske natur kan vejrforholdene hurtigt ændre sig, og i forbindelse med konkurrencer, sportsskydning eller jagt kan alting ske. Så handler det om at være forberedt! Med fleksibelt jagttøj, der passer til formålet, og de rigtige jagtstøvler får du de bedste forudsætninger for at kunne præstere optimalt, når du skal skyde.
Vælg jagttøj med de rigtige egenskaber
En enkel regel er lag på lag. Ved lavere temperaturer indebærer det, at du inderst har et fugtabsorberende lag, der kan transportere fugt væk fra huden. Oven på dette har du et isolerende lag, hvor fx fleece og uld er materialer med gode varmende egenskaber. Det yderste lag skal beskytte mod vand, vind og kulde samt have en meget god åndbarhed og evnen til at transportere fugt væk. Det yderste lag på kroppen er uden tvivl det vigtigste, og de egenskaber, der kræves her, fås i flere forskellige varianter og med flere forskellige teknikker og materialer fra vores verdenskendte leverandører. Vindtæt, åndbar, slidstærk, vandafvisende, vandtæt, figursyet, stretch, fugttransporterende osv. Der er mange egenskaber, og det kan føles som en jungle af tekniske termer, når man skal vælge det rigtige jagttøj og de rigtige jagtsko.
Jagttøj til forskellige jagtsituationer
Jaguargruppen har jagttøj og jagtbukser – alt fra lydsvag camouflage til småvildt-, pürsch- og bukkejagt til kraftige og slidstærke allround-jagtbukser, fritidsbukser og vildsvinebukser til krævende klapjagt. Vildsvinebukserne beskytter hundeføreren eller eftersøgningsjægeren mod nærgående vildsvins skarpe tænder, og de har et materiale yderst, der er ekstremt slidstærkt. Hvilke behov har du i forbindelse med din jagt? Hvilket materiale og hvilket jagttøj passer til din form for jagt? Kan det ikke bare være så enkelt, at man skal kunne bruge det samme jagttøj og de samme sko i alle situationer? Måske ikke rigtigt, men med den hastighed produktudviklingen sker, hvem ved så, hvor vi befinder os om nogle år? Jaguargruppen søger, tester og udvikler hele tiden nyt jagtudstyr, ny teknik og højteknologiske materialer, så du kan få de bedste forudsætninger for din jagt.