Historien bag Browning
John Moses Browning blev født i USA i 1800-tallet og voksede op i en familie, hvor våbenfremstilling kom helt naturligt. Hans far var våbensmed, og allerede inden den unge John Moses kunne læse, kunne han navnene på alle våbendele. I en alder af 23 år havde John Moses sit første patent på ”J.M. Browning Single Shot Rifle” og grundlagde straks derefter et lille pistolfremstillingsværksted sammen med sin bror. Der var ikke så meget gang i forretningen, og pengemangel bremsede virksomheden, indtil en anden kendt repræsentant i våbenhistorien fik øjnene op for Browning-brødrenes pistoler. En repræsentant fra Winchester indgik en aftale med de unge brødre, og nu kom der virkelig gang i forretningen. Kreativiteten og perfektionsniveauet for hans opfindelser var så unik, at de fleste af hans tekniske innovationer ikke kunne forbedres eller erstattes i flere år.
Browning nåede toppen af sit håndværk med det halvautomatiske våben Auto-5 – et haglgevær, der opnåede stor kommerciel fremgang, og som også var årsagen til, at John Moses for første gang fik mulighed for at besøge Herstal. Dette resulterede i flere fremgangsrige opfindelser og innovationer, hvor den bedst kendte uden tvivl var den 9 mm Hi-Power halvautomatiske pistol, der blev brugt af politi og bevæbnede styrker over hele verden, og som blev solgt i over 10 millioner eksemplarer.
John Moses’ sidste innovation for Browning, i 1925, var prototypen til det første over-and-under-gevær, der skulle forandre haglgeværets historie. Han kaldte den ganske enkelt B25 for ”Browning 1925”. Man kan uden tvivl sige, at Browning har sat sine spor i jagtvåbnenes historie.
Kvalitetsstempel fra Browning
Inden et Browning-våben kommer på markedet, undergår Brownings jagtvåben flere strenge tester, der er specifikke for Browning, såkaldte B.A.C.O. (Browning Arms COmpany) tester. Våbnet affyres med tusindvis af skud for at teste dets pålidelighed, det udsættes for ekstreme temperaturer, slag og og belastninger for at kontrollere ydelse, præcision og robusthed. Produkter, der ikke klarer disse tester, kommer ganske enkelt ikke ud på markedet. Hvis en eller flere dele af testen ikke opfyldes, tages våbnet tilbage til forsknings- og udviklingsafdelingen. Dette er et kvalitetsstempel fra Browning, der indebærer, at alle Browning haglgeværer, halvautomatiske våben, håndvåben og kuglegeværer opfylder Brownings kriterier for kvalitet, ydelse og pålidelighed.