Remington – bygger de bedste våben i branchen
Med en historie, der går mere end 200 år tilbage i tiden, fremstiller Remington ikke bare skydevåben. De ser også på deres fortid, vurderer nutiden og foretager beregninger for fremtiden. Ingeniørerne i Remingtons teknikcenter bruger tusindvis af timer på omhyggeligt at designe, teste og bygge de bedste produkter i branchen.
Remington model 700 – verdens mest legendariske kuglevåben
Remington model 700 er på alle måder en legende, og den er ingen undtagelse i Remingtons filosofi, der går ud på, at man vil fremstille kugle- og haglvåben, der kan klare store belastninger. Kuglegeværet Model 700 fra Remington blev produceret for første gang i 1962, og det er siden da blevet solgt i flere millioner eksemplarer. Model 700 kan fås i tredive forskellige kalibre og i en halv snes varianter. Hvilken af alle Remingtons kuglevåbenmodeller, der passer dig bedst, finder du ud af, når du besøger en af vores Jaguarbutikker.
Remington model 870 – verdens mest solgte
Blandt alle Remingtons modeller er Model 870 den allerstørste succes. Remingtons pumpgun 870 var nummer fire i rækken af pump-action-haglgeværer fra Remington. Det første, Model 10, blev designet af John Pedersen, der blev kaldt ”verdens bedste våbendesigner” af ingen mindre end John Moses Browning, der for øvrigt designede Model 17, som igen stod model for Model 31. Denne model blev taget godt imod av køberne, men den kunne ikke konkurrere med Winchesters Model 12. Men i 1951 lancerede Remington så et strømlinet, robust, pålideligt og forholdsvis billigt pump-våben, Remington Model 870, der er blevet den mest solgte model i verden. I 2009 nåede salgstallene op på over ti millioner! Der findes flere hundrede varianter af Model 870 i kaliber 12, 16, 20, 28 og 36, der kan deles ind i følgende syv hovedkategorier: Express, Marine, Mark 1 (til det amerikanske søværn), MCS (Modular Combat Shotgun), Police, Super Mag og Wingmaster. Model 870 anvendes i dag af politi og militær i over 24 lande.
Remingtons imponerende udvalg af kugle- og haglgeværer
For dig, der er på jagt efter et våben fra Remington, er der et stort udbud af kugle- og haglvåben til jagt og sportsskydning i Jaguargruppens jagtbutikker. Blandt Remingtons imponerende udvalg af haglvåben finder man bl.a. Remington Versa Max, Tactical, V3, 11-87, 1100 870 og Youth/Compakt. Remingtons legendariske kuglevåben videreudvikles løbende, og udvalget af kuglevåben og våben til jagt, sports- og langdistanceskydning er enormt. Hvad siger du til Remingtons 700, Seven, 783, 7600, 597 eller 552/572? Eller hvorfor ikke et skræddersyet våben fra Remington?
Få gode råd i din Jaguarbutik, når du skal købe et Remington
Uanset hvilken model af alle Remingtons jagtrifler, haglgeværer eller halvautomatiske våben, du vælger, kan Jaguargruppens medarbejdere altid give dig de bedste råd og tips, når du skal købe våben. Er du allerede den lykkelige ejer af en Remington? Så lad vores dygtige våbensmede og våbenteknikere foretage en årlig gennemgang af dit Remington kuglevåben inden den kommende jagtsæson.
Historien bag Remington – The great Gunmaker
Det var i efteråret 1816, at verden for første gang så et Remington-gevær. Men bøssen var ikke et resultat af mange års udvikling; det var nærmere konsekvensen af, at den unge smed Eliphalet Remington ikke havde nogen penge ...
Til trods for manglen på penge, ville han så gerne have et gevær, så han kunne deltage i en skydekonkurrence. Hvad gør man så? Den unge Remington smedede et geværløb af overskudsjern, som han havde liggende, og fik en bøssemager til at lave rillerne. At Remingtons hjemmestrikkede konstruktion ikke var så tosset endda, kan bedst illustreres ved, at han blev nummer to i konkurrencen og gik derfra med flere bestillinger på geværløb fra andre deltagere. Derefter gik det strygende for virksomheden, og i 1828 flyttede fabrikken til Morgan’s Landing. Flytningen faldt sammen med Eliphalet Remingtons død, og virksomheden blev overtaget af Eliphalet Remington II. Det var et rigtigt familieforetagende. I 1939 gik den ældste søn, Philo, ind i virksomheden, som da skiftede navn til E. Remington & Son, og da den næstældste søn, Samuel, kom ind i virksomheden i 1845, blev navnet dermed ændret til E. Remington & Sons. Også den yngste søn, Eliphalet III, blev hvervet til familieforetagendet. I løbet af denne periode fremstillede man næsten udelukkende geværløb. De var til gengæld af så god kvalitet og til en så god pris, at de fleste våbensmede i området indgik i kundekredsen. Remingtonfamiliens våbenproduktion kom for alvor i gang i 1848, da de købte maskiner til våbenproduktion og samtidig fik en bestilling fra det amerikanske forsvar på 5.000 kuglegeværer. Remingtonfamilien havde et øje for gode forretningsmuligheder, og i 1856 begyndte de også at fremstille landbrugsmaskiner.
Remington – en legendarisk skrivemaskineproducent
Eliphalet II døde, og Philo overtog forretningerne, der nu også blev udvidet med symaskiner og, ikke mindst, verdens første kommercielt producerede skrivemaskine, der var blevet opfundet af bl.a. Christopher Sholes. ”Jaja, en skrivemaskine”, tænker vi måske i dag, men når man tilføjer det faktum, at Remington købte patentet for 12.000 dollar, en enorm sum på det tidspunkt, og at Christopher Sholes både lå bag QWERTY-tastaturet og introducerede muligheden for at skifte mellem store og små bogstaver ved hjælp af shift-tasten – og når man har kastet et blik på computerens tastatur – så indser man, at Sholes’ opfindelse uden tvivl havde potentiale. Remington fremstillede sine første skrivemaskiner i 1874, og de blev en succes lige fra starten. Men virksomheden blev ramt af økonomiske problemer i 1880’erne, og skrivemaskineproduktionen samt rettighederne til varemærket Remington blev solgt til Standard Typewriter Manufacturing Company i 1886. I 1902 skiftede virksomheden navn til Remington Typewriter Company, og denne gren har jo intet med den gamle Eliphalet og hans sønner at gøre, men den lever videre den dag i dag under navnet Remington Products Company og tilbyder i dag produkter inden for personlig hygiejne, fx krøllejern og barbermaskiner. Virksomhedens våbendel er heller ikke længere i familien Remingtons eje. I 1888 blev virksomheden solgt til Hartley and Graham og Winchester Repeating Arms, der gav virksomheden det navn, den har i dag: Remington Arms Company.
Remington Outdoor Group
Siden 2007 har virksomheden indgået i Remington Outdoors Group, der ejes af Cerberus Capital Management. Siden 1816 har Remington fremstillet en lang række forskellige typer våben. Og man ved jo, at man har med en af de rigtigt store at gøre, når der også er flere kalibre, der bærer virksomheders navn: .223 Rem., .300 Rem., .338 Rem. ultra Mag., 7 MM Rem. Mag. og så videre. En af Remingtons største succeser, i hvert fald markedsføringsmæssigt, har været deres forholdsvis billige, men pålidelige, salonrifler.
Remington – begyndte med en salonriffel .22lr
Før i tiden blev hver, hver anden dreng – der havde blot en smule naturkontakt – udstyret med en salonriffel, og det var som regel inden, han overhovedet havde nået konfirmationsalderen. En salonriffel blev ikke betragtet som noget specielt farligt våben, det blev nærmere betragtet som legetøj. Eventyrlystne drenge kunne øve sig, inden de var gamle nok til at håndtere de større kalibre og komme med på ”rigtig” jagt. I kombination med, at de besøgende mere eller mindre fik kastet ammunitionen til .22’erne i nakken, når de besøgte den lokale butik, så var der et enormt marked for disse våben, og rigtig mange amerikaneres første møde med et våben blev: en Remington.