Tema ammunition: Ammunition & sikkerhed
Sikkerhed i forbindelse med ammunition – besiddelse, opbevaring og håndtering
I Danmark skal man være i besiddelse af et gyldigt jagttegn eller medlemsbevis til skytteforening for at købe ammunition. Ammunition må købes af jagttegnsholdere fra 16 år. For at købe riffelammunition skal man ydermere kunne fremvise våbentilladelse til det våben med den kaliber, man ønsker at købe ammunition til. Privatpersoner må maksimalt købe og opbevare 500 riffelpatroner.
Til genladning skal man være i besiddelse af en gyldig genladningstilladelse for at købe, transportere og opbevare komponenterne hertil. Privatpersoner må maksimalt være i besiddelse af 2 kg røgsvagt krudt ad gangen.
Våben og ammunitionen hertil skal opbevares i et godkendt våbenskab, det samme gælder for komponenter til genladning. Værktøj til genladning er ikke indbefattet i våbenloven og må købes og besiddes af alle.
Kontakt os i din Jaguarbutik, hvis du har spørgsmål eller overvejelser i forbindelse med ammunition og sikkerhed.
Jagtsikkerhed er stærkt knyttet til din ammunition
Jagtetik går ud over, hvad den danske lovgivning kræver. For en ansvarsfuld jæger omfatter en stor del af det at gå på jagt en omfattende omtanke for mennesker, dyr og natur. Håndtering af et våben indebærer også et stort ansvar, hvor jagtsikkerheden er ekstremt vigtig. Med hensyn til ammunition, så kræves der en sikker afstand til målet og at man har styr på de omgivelser, man befinder sig i. Sikkerhedsafstanden afgøres af ammunitionstypen, hvor man er nødt til at have kendskab til ammunitionens ydelsei. Et sikkert riffelskud skal have et tilfredsstillende kuglefang. Man er altid nødt til at kunne se, hvor kuglen kommer til at stoppe. Lavt beliggende terræn eller kraftige jordvolde er ofte egnet – stenet og frosset jord er derimod et mere kompromitteret kuglefang. Derfor har årstid og temperatur en indflydelse på sikkerhedsafstanden, da risikoen for rikochettering stiger, når jorden er frossen. Risikoen er som størst, når du skyder mod en hård overflade på kort afstand. Kugler af hårdere materialer øger også risikoen for rikochettering.
Et andet vigtigt sikkerhedsaspekt i forbindelse med ammunition gælder vådeskud. Dette er skud som affyres uforsætligt og som kan medføre skader og i værste fald dødsfald. Den mest almindelige årsag er sjusk i forbindelse med ladning eller afladning af våbnet.
Et par sidste gode råd til et vellykket jægerliv
Du bør bruge din ammunition inden for 10 år for at garantere ydelsen – ammunition, der er ældre end 15 år bør ikke anvendes. Med kvalitetsammunition har du en større garanti for holdbarhed og den lovede funktion.
Ammunition er én ting, men jagtsituationen er noget helt andet. Jagtsituationer kan påvirkes af dyrets adrenalinniveau, vægt eller vejrtrækningsrytme og dermed have en indvirkning på udfaldet. Lær at sammenligne præcision og hastighed i den kaliber, du vælger. Et godt udgangspunkt er som regel at vælge den ammunition, du føler dig tryg ved. Og her vil vi så afslutte med en sidste påmindelse: Husk at aflade dit våben, inden du forlader stedet, når du har været på jagt! Og hermed siger vi hos Jaguargruppen ”knæk og bræk”!
TEKST: Jaguargruppen
FOTO: Norma, Nordhunt, Jaguargruppen