Tema Ammunition: Rene og effektive skud
Det rigtige valg af ammunition øger dine chancer for at opnå et perfekt resultat
Når man står overfor Jaguargruppens udbud af ammunition, kan man næsten føle sig som et barn i en slikbutik: Udvalget af kugler, vægte og hastigheder er enormt.
Til at begynde med kan valget af ammunition virke nemt, men området har en næsten ubegrænset dybde og en enorm bredde med hensyn til valgmuligheder, kendskab til kalibre, kuglevægte, hastigheder, materialer, -klassificeringer, sammensætninger samt miljø- og sikkerhedsaspekter. Alt dette afgør, hvilket vildt man må jage med hvilken patron. Jo flere års erfaring man har som jæger og skytte, desto mere kommer man til at se mulighederne for at både udvikle, udvide og finpudse sine skydefærdigheder med det rigtige valg af ammunition. I Jaguargruppens butikker finder du et bredt udbud af riffelammunition, haglammunition og komponenter til genladning i et stort udvalg af kalibre – her finder du alt til din specifikke jagt- eller skydeaktivitet. Vi har et stort udvalg af de førende varemærker inden for ammunition, fx Norma, Barnes, Remington, Hornady, Lapua, Nordhunt, Sellier & Bellot, Winchester, Federal, Gamebore, Rio, Gyttorp, GGG, SAKO, CCI m.fl. Fremstil dine egne riffel- og haglpatroner af krudt, hylstre og fænghætter ved hjælp af genladningssæt fra RCBS eller Hornady. I Jaguargruppens sortiment med genladningsudstyr finder du komponenter fra kendte varemærker som bl.a. Norma, CCI, Federal, RCBS og Hornady.
I vores jagtbutikker guider vores dygtige medarbejdere dig gennem vores udvalg af ammunition og gen-ladningsudstyr til jagt og skydning – du er altid velkommen i vores butikker for at lære mere. Her har vi opstillet et par overordnede punkter med information, det kan være en fordel at have styr på, når du skal vælge ammunition.
I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Ved jagt og skydning er ammunitionen en af de nødvendige komponenter – uden ammunition, intet skud. Ammunitionen synliggør i affyringsøjeblikket al den viden, du som jæger/skytte besidder og er et bevis på dine skydefærdigheder. Din jagterfaring samt din viden om jagtetik, sikkerhed og ammunition, skal alt sammen sikre, at du affyrer et sikkert skud.
Når du vælger den rette ammunition til formålet, øger du dine chancer for at opnå et vellykket resultat, når du skyder. Riffel- eller haglpatronens adfærd afgøres af faktorer, som kan give store udslag selv ved små forskelle. Det kan dreje sig om ammunitionens konstruktion, form, vægt, materiale eller kaliber. En stor erfaring som skytte kombineret med den rigtige skydeteknik og udvalgt kvalitetsammunition giver dig gode muligheder for et præcist skud og en vellykket jagt.
Ammunition til forskellige formål: jagt, træning eller konkurrenceskydning
Den ammunition, man finder på markedet, er beregnet til forskellige formål – der er stor forskel på hagl- og riffelammunition. Den store forskel ligger i ammunitionens ydelse og ekspansionsevne, som også fremgår af klassificeringen af våben og ammunition i Danmark. Der stilles høje krav til jagtammunitions skudeffektivitet af hensyn til vildtet. gennemslag for at gøre det nemmere i forbindelse med fx opsporing samt ammunitionens indvirkning på miljø og helbred. Træningsammunitionens formål er, at man skal kunne træne sine skydefærdigheder. Den har ofte en lavere vægt, mindre rekyl og lavere pris. Konkurrenceammunitionen lægger stor vægt på ballistiske egenskaber som flad kuglebane, ensartethed og præcision. Som hjælpemiddel til at forbedre og analysere dine skydefærdigheder og din ammunition findes der også apps og forskellige ballistiske programmer. Jagtpatroner sælges som regel i æsker med 20 stk., og for træningsammunition indeholder æskerne ofte 50 stk. For økonomipakker med træningsammunition angives prisen som regel pr. styk. Udviklingen af ammunition går hurtigt med ny teknik og nye materialer og med sigtet indstillet på mere miljøvenlige og blyfri løsninger, større ydelse og ekspansion. Siden 1993 har brugen af bly i haglammunition været forbudt i forbindelse med jagt og skydning i Danmark og målet om blyfri ammunition nærmer sig. Fra den 1. april 2024 bliver Danmark det første land i verden til også at forbyde centralantændt riffelammunition af bly til jagt og regulering af vildtbestanden.
Enhedspatroner – -komponenter til -antændelse og affyring
Patroner er enhedsammunition, som består af sammensatte komponenter, der er fremstillet til at kunne affyres fra forskellige våbentyper. Moderne enhedspatroner består af et omsluttende hylster, projektiler (kugler/hagl) i fronten, drivladning (krudt) i midten af hylstret og en tændingsanordning i bunden af hylstret. Hylstrets bund er udstyret med en kant, rand eller indskåret rille (kantløs), så den kan føres ud af udtrækkeren.
Centraltænding – mest almindelig i moderne patroner
Centraltændte patroner er de mest almindelige, og de har en fænghætte med en tændsats i endestykket. Antændelsen sker ved, at slagstiften på våbnet mekanisk slår på midten af fænghætten og slipper tændgas igennem fra fænghætten til krudtet. Hylstrets konstruktion styrer, hvor hurtig antændelsen bliver. Berdan-hylstret, som har to fænghættehuller, antænder hurtigere end Boxer-hylstret, som bare har et fænghættehul. Forskellige typer krudt har også forskellige brandhastigheder. Den mest almindelige centraltændte geværkaliber i verden er .30-06 Springfield. I Danmark er 6,5×55 og .308 Winchester det mest almindelige. Almindelige haglkalibre er 12/76, 16/70 og 20/76.
Randtænding .22 LR Rimfire til træningsskydning
På markedet findes også patroner med randtænding, også kaldet rimfire, men de findes udelukkende til småvildtsrifler i mindre kalibre, hvor .22 LR er den mest populære. Antændelsen sker ved et slag mod en udstikkende kant på hylstret, hvori tændsatsen er placeret. Konstruktionen giver et lavere tryk og egner sig derfor til træningsskydning, baneskydning, feltskydning, ungdomsaktiviteter og sportsgrene som skiskydning, da den både har en mindre rekyl og koster mindre.
Kaliber – en måleenhed, som forbinder ammunitionen med våbnet
De forskellige betegnelser på ammunition kan ved første blik virke forvirrende på grund af gamle traditioner og forskellige måleenheder som lever videre. Historisk set er patroner blevet udviklet parallelt med våben, og det, der forbinder dem, er kaliberen – en måleenhed, som angiver den mindste indvendige diameter i et våbens pibe eller løb. Målet for kaliberen på kuglepatroner angives som regel i millimeter eller engelsk tomme og efterfølges af en betegnelse, som kan beskrive fx patronlængde eller producent. Nogle almindelige kalibre, man kan se på hylden med kugleammunition, er .300 Winchester Magnum, 9,3×62 og .222 Remington. For haglammunition gælder et andet og ældre system, hvor kaliber blev beregnet ud fra, hvor mange lige store hagl, der kunne støbes af et pund bly. For kaliber 12 kunne man fx få 12 kugler/hagl, som hver især havde en diameter på 18,5 mm. Målet for en haglpatron angives med kaliber efterfulgt af patronlængde i millimeter, hvor fx 12/70 eller 20/76 er almindeligt forekommende kalibre.
Klassificering i Danmark efter jagtammunitionens ydelse, som afgør, hvilket vildt man må jage – nye regler fra den 1. april 2024
I Danmark deles vildt ind i fem forskellige klasser. Det er jagtvåbnets og ammunitionens ydelsen som afgør, hvilken type af jagt, på hvilke vildtarter, våbnet må bruges til. Det er ammunitionen, som afgør, hvilken vildtklasse det enkelte jagtvåben er egnet til. I daglig tale tager vi udgangspunkt i vildtets klasse for at fastsætte licenskravene. Inddelingen tager i bund og grund udgangspunkt i riffelammunition, hvor de enkelte klasser indeholder flere kalibre. Med den nye lov om blyfri centraltændt riffelammunition til jagt og regulering af vildt, som træder i kraft den 1. april 2024, så ændres klassificeringen også. De store forskelle er, at kravet til kuglevægt ved jagt og regulering af vildt i klasse 1 og 2 skiftes ud med krav til kuglediameter.
Nye regler fra den 1. april 2024 – krav om blyfri centraltændt -kugleammunition til jagt
I den nye bekendtgørelse tager forskellene i klasserne udgangspunkt i kuglens diameter, kugletype og hvor høj anslagsenergi en kugle har ved et anslag målt i Joule (J) ved en afstand på 100 meter fra skytten. Jo større vildt, desto højere ydelse kræves der i form af mere energi. Klasse 1 omfatter jagt og regulering på de største vildtarter (kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin) og kræver en kuglediameter på mindst 6 mm (.236’) og en anslagsenergi E100 på mindst 2.000 J. Klasse 2 omfatter jagt på råvildt og sæl og kræver en kuglediameter på mindst 5,5 mm (.217’) og en anslagsenergi E100 på mindst 800 J. Visse typer ammunition, der må anvendes til klasse 2, må også anvendes til klasse 1, hvis bare de lever op til kravene. Jagt på vildt i både klasse 1 og 2 kræver ekspanderende kugle. Klasse 3 kræver en anslagsenergi E100 på mindst 175 J og klasse 4 en anslagsenergi E0, dvs. fra mundingen, på mindst 150 J. Klasse 5 kræver en mundingshastighed V0 på mindst 200 m/sek. Hvis drivmidlet er luft, skal kuglediameteren være mindst 5,5 mm. Vildt i klasse 4 og 5 omfatter også jagt med luftgevær, hvor visse typer ammunition kræver tilladelse. Forbuddet mod blyholdig ammunition til jagt fra den 1 april 2024 omfatter ikke randtændte patroner, da udbuddet af blyfrie alternativer ikke anses for at være tilstrækkeligt stort endnu. Blyforbuddet gælder heller ikke riffelammunition til sportsskydning på skydebaner.
Overgangsperiode den 1. juli 2022 – 31. marts 2024 – to regelsæt for kugleammunition til jagt
Den 1. juli 2022 og frem til den 31. marts 2024 udgør en overgangsperiode med to forskellige regelsæt og retningslinjer, hvor blyammunitionen fases ud. Hvis man stadig bruger blyholdig ammunition, gælder de gamle krav frem til den 31. marts 2024, hvor kuglevægten har betydning. Hvis man er gået over til blyfri kugleammunition, så gælder det nye regelsæt, som beskrives ovenfor.
Det tidligere regelsæt har en inddeling af klasserne, der som det nye tager udgangspunkt i kugletype og anslagsenergi, men hvor kuglen i stedet er afgørende for jagt og regulering af vildt i klasse 1 og 2, målt i gram. Klasse 1 omfatter jagt på storvildt (I det gamle regelsæt er spættet sæl i klasse 1) og kræver en kuglevægt på 9-10g og en anslagsenergi på 2.000-2.700 J. Klasse 2 omfatter jagt på råvildt og kræver en kuglevægt på mindst 3,2g og en anslagsenergi på mindst 800 J. Visse typer ammunition, der må anvendes til klasse 2, må også anvendes til klasse 1, hvis bare de lever op til kravene for kuglevægt. Jagt på vildt i både klasse 1 og 2 kræver ekspanderende kugle. Klasse 3 kræver en kuglevægt på mindst 2,5 g og en anslagsenergi på mindst 200 J. Klasse 4 stiller ikke noget krav til kuglevægt, og den mindste energi på 150 J måles direkte ved mundingen.
Haglammunition
Blyforbud i haglammunition blev indført i Danmark i 1996. Blyfri haglammunition med en kuglediameter på maks. 4 mm må anvendes til jagt og regulering af vildt, som omfattes af klasse 3, 4 og 5 samt råvildt i klasse 2.
Affyret patron – projektil med vægt, hastighed og anslagsenergi
Kugler og hagl, også kaldet projektiler, er de komponenter, som skydes ud fra skydevåbnet ved affyring. Riffelammunition har et spidst projektil pr. patron og haglammunition indeholder flere sfæriske projektiler/hagl pr. patron. En undtagelse for haglammunition er slugs og Brennekepatroner, som kun indeholder ét projektil, men disse er ulovlige i Danmark.
For at man skal kunne sammenligne ammunition og projektiler, anvender man begrebet anslagsenergi, som angiver den lineære bevægelsesenergi, et projektil har, når det rammer sit mål. Anslagsenergi måles i enheden Joule, hvor kuglevægt og hastighed er de faktorer, der påvirker resultatet og som kan balanceres i forhold til hinanden. Udgangshastigheden er kuglens hastighed, når den forlader mundingen og den bevæger sig typisk mellem 600 og 1.200 m/sek. afhængigt af kuglekaliber. Den tilsvarende hastighed for haglammunition er omkring 400 m/sek. Hvis man skal sammenligne to projektiler med samme anslagsenergi, så har en tung og langsom kugle ofte større gennemtrængningsevne end en let og hurtig. Det større antal projektiler i haglammunition øger skudbilledet ved affyring, da de spredes, men samtidig har de en lavere anslagsenergi og kommer heller ikke lige så langt som en kugle, da vægten pr. projektil er langt lavere. Anslagsenergien kan beregnes ud fra følgende formel: E = (masse (m) * hastighed (v)^2)/2. For jagtammunition er det mest almindeligt at angive anslagsenergien ved 100 meter fra skytten, som angives med betegnelsen E100. Bevægelsesenergien ved mundingen har i stedet betegnelsen E0.
Almindeligt forekommende ammunition: Til jagt og sportsskydning
Kal. 30-06 Springfield
Jagtammunition kugle klasse 1
Ekspanderende, halvkappet.
Kal. .222 Remington
Jagtammunition kugle klasse 2
Ekspanderende, halvkappet.
Kal. .22 Hornet
Jagtammunition kugle klasse 3
Kal .17 HMR (Hornady Magnum Rimfire)
Jagtammunition kugle klasse 4
Kal.12/70
Jagtammunition hagl
Kal. .22 LR
Træningsammunition
Kal. 6,5×55 og .22 LR
Konkurrence ammunition kugle
Kal. 12/70 US 9
Konkurrenceammunition hagl
9×19 Parabellum .357 Magnum
Pistol
Diabolohagl 4,5 mm
Luftgeværsammunition
Affyret projektil – kuglebane som påvirkes af tyngdekraft, luftmodstand og sidevind
Et affyret projektil påvirkes direkte af jordens tyngdekraft, hvilket giver det en buet kuglebane. Luftmodstand gør også, at kuglens hastighed, og dermed bevægelsesenergi, hele tiden mindskes under deres rejse mod målet. En hurtigere kugle har en mere lige bane i luften end en, der er langsommere og jo tungere en kugle er, desto mindre påvirkes den af luftmodstand. Sidevind kan forårsage afdrift og luftfugtighed kan også have en indvirkning på kuglens bane. Kuglens flyve- og vindfølsomhed angives med måleenheden ballistisk koefficient (BC) – jo højere BC, desto mindre påvirkes den af luftmodstand og sidevind. Det våben, du bruger, har også indflydelse på kuglebanen; Et riflet løb tvinger kuglen til at rotere, hvilket muliggør præcise skud. Et længere riffelprojektil fordrer en hurtigere rotation for at skyde præcist og derfor er nogle rifler bygget til at sætte projektilet i hurtigere rotation end andre.
Jagtammunition og effektive skud – ekspansion, gennemtrængningsevne og restvægt
Jagtammunitionens opgave er at opnå et effektivt skud, hvilket indebærer, at vildtet dræbes hurtigt og at det efterlader et blodspor, der er nemt at følge. Et effektivt skud indebærer en begrænset ødelæggelse af kødet, at kuglen rammer vitale organer med en så stor energi som muligt. Det, man ofte stræber efter, er en kugle som ekspanderer på det rigtige tidspunkt, uden at den fragmenteres og spredes i kødet. Hurtigt ekspanderende kugler, som eventuelt fragmenteres ved anslag, frigiver sin energi hurtigt og vælges hvis man prioriterer at vildtet falder i skudøjeblikket. Med tilpasset kvalitetsammunition øger du dine chancer for et effektivt skud på det vildt, du har tænkt dig at jage.
Gennemtrængningsevnen angiver, hvor stor en del af kuglens bevægelsesenergi som bevares ved gennemskud – med en lav gennemtrængningsevne er der større sandsynlighed for, at kuglen bliver siddende i dyret. Restvægten angiver kuglens vægt efter et anslag og arbejde i dyrekroppen. En lav restvægt, fx 70 %, betyder, at kuglen efterlader mere energi tidligere i dyret, en høj restvægt, fx 90 %, øger dermed sandsynligheden for gennemskud. Ekspanderende kugler er konstrueret til at afgive meget energi ved anslag og det er den eneste ammunition, der er tilladt til jagt på vildt i klasse 1 og 2. De fleste moderne, blyfri typer riffelammunition er ladet med kugler i kobber-legeringer, som er hurtigt ekspanderende og som holder en høj restvægt. Disse vil ofte give gennemskud.
Bly – historisk set et foretrukket materiale i projektiler på grund af dets positive ballistiske egenskaber
Projektiler kan være fremstillet af forskellige materialer, men det, der har været mest almindeligt rent historisk, er kugler og hagl af bly – og det er ikke nogen tilfældighed. Blyet har fordelagtige ballistiske egenskaber, da det både har høj densitet (høj vægt per volumen), og dermed kan det opnå en høj anslagsenergi og samtidig være blødt, så det nemt former sig efter løbet. Resultatet bliver et lavt arbejdstryk i våbnet til at skyde projektilet gennem løbet, da en større mængde krudtgasser, som driver kuglen eller haglet fremad, vil kunne trænge forbi ved affyringen. En anden positiv egenskab ved bløde projektiler er, at de afgiver en stor del af deres bevægelsesenergi ved anslag, de deformeres nemmere i stedet for at trænge igennem målet. At bly længe har været et hyppigt forekommende materiale har også medført, at blyammunition ofte er en billig løsning.
Innovativ teknologi driver udviklingen inden for ammunition
Bly er et giftigt tungmetal for mennesker, dyr og natur. En successiv indførelse af forbud mod bly i ammunition har i 2000-tallet fremmet en stadig hurtigere udvikling af blyfri ammunition. Blyets positive ballistiske egenskaber bliver her stillet over for dets negative indvirkning på miljøet og sundheden i form af affald og rester i natur og vildtkød. I dag tilbyder markedet mange blyfrie alternativer, ikke mindst inden for haglammunition med stålhagl. Hvad riffelammunition angår, er kugler af kobber, tin og tombak (en messinglegering) blevet et mere almindeligt alternativ. Andre blyfrie varianter er ammunition af nontox-blandinger, bismuht og wolfram, som har vist sig at have gode egenskaber, som både matcher og endda overgår bly. I Jaguargruppens butikker finder du den seneste blyfri ammunition på markedet.
Moderne teknik og nye materialer har også drevet udviklingen inden for ammunition i retning af en større ydelse og muligheden for at opnå samme effekt med en lavere kuglevægt. Udviklingen åbner mulighederne for jagt på vildt med standardkalibre, hvor det tidligere har været nødvendigt med større kalibre. Når man går over til blyfri ammunition, bør man dog tænke på, at mange våben er tilpasset til blyammunition. Kontakt Jaguargruppens dygtige medarbejdere, så hjælper vi dig med at vælge ammunition og våben efter lige netop dine behov.
AMMUNITION: MATERIALEEGENSKABER
Tungmetal, som historisk set har været det mest almindelige metal i ammunition på grund af dets gode ballistiske egenskaber. Metallet er både tungt og blødt, hvilket sikrer en høj anslagsenergi og ekspansion. Bly er dog giftigt og er løbende blevet udfaset på grund af blyforbud, ikke mindst hvad haglammunition angår. Ved brug af blyammunition er det vigtigt at rense rigtigt langs sårkanalen for at undgå for høje blykoncentrationer i kødet.
Vejer ca. en tredjedel mindre end bly og er hårdere og medfører oftere gennemskud. I dag er stål et almindeligt alternativ i haglammunition til en overkommelig pris. For at opnå tyngde og en god effekt, er du ofte nødt til at vælge en større størrelsen for hagl. Anvendes kun yderst sjælden i riffelammunition. Stål er ugiftigt og forgår i naturen,
Let og hårdt materiale, der er almindeligt i hylstre til riffelpatroner. Tombak er en messinglegering med en høj andel kobber (mindst 70 %) og med 12-18 % zink, som giver materialet en guldgul farve. Materialet er lettere end bly og giver længere projektiler end tilsvarende af bly. Tombak er hårdere end bly og kræver ofte større anslagsenergi for at ekspandere. For at øge hastigheden, er kuglevægten nødt til at sænkes.
Relativt tungt og sejt metal, som øger risikoen for gennemskud. Det kræver en høj anslagsenergi for at ekspandere og for at øge hastigheden, er kuglevægten ofte nødt til at sænkes. Giftigt i meget store mængder, men anses som ugiftigt i de mængder som anvendes i ammunition. Meget brugt i blyfri riffelammunition.
Fællesbetegnelse for forskellige blyfri blandinger, som bruges i ammunition.
Et metallisk tungt grundstof med høj massefylde. Det er et hårdt materiale, som ofte blandes med andre metaller. Et hårdere materiale end bly og kobber. Ganske velegnet til brug i ammunition, men desværre også meget kostbart.
Et forholdsvis tungt og skinnende metal, som er usædvanligt ugiftigt i forhold til andre tungmetaller.
TEKST: Jaguargruppen
FOTO: Nordhunt