Tema ammunition: Riffelammunition - tilpasset til jagt, trænings- skydning eller sportsskydning
Billeder på æsker og betegnelser på ammunition henviser og markerer ofte, hvilken type skydesituation den er tilpasset til – om det er jagtammunition, træningsammunition, sportsskydningsammunition eller konkurrenceskydningsammunition. Det er vigtigt at have styr på, hvilken kugleammunition du skal bruge til hvad – både med hensyn til hvad der er tilladt rent sikkerhedsmæssigt og for at maksimere din træfsikkerhed. Den mest karakteristiske forskel inden for kuglers anvendelsesområde er ekspansionsevnen. I store træk kan man sige, at tungere ekspanderende kugler bruges til jagt og lettere ikke-ekspanderende kugler bruges til trænings- eller konkurrenceskydning.
Kaliber og betegnelse på riffelpatroner – logisk men inkonsekvent system
Betegnelser på riffelpatroner har gamle traditioner, som hænger ved og de kan variere alt efter, hvilket land de stammer fra og om de bruges til jagt eller militære formål. Ud over kaliber, angivet ud fra forskellige måleskalaer, indeholder de anden information så som patronlængde, årstal og producent i et mere eller mindre konsekvent system. Afrundinger på mål, skelnen mellem lignende kalibre og stavefejl har også sat sit aftryk i diverse betegnelser. På riffelpatroner, som stammer fra Tyskland, angives dels kuglediameter/løbsdiameter, dels længden på patronhylstret, fx 9,3×62. En bogstavsbetegnelse efter tallene kan betegne anvendelsesformål og kugleform, fx 8×57 JS (J = ”infanteri”, S = ”spidskugle”), eller .22 LR efter våbentypen (LR = ”Long Rifle”). Kugleammunition fra England og USA betegnes med kaliberen målt i engelske tommer efterfulgt af årstal, vægt eller producent. Kaliberbetegnelsen i engelske tommer kan ofte ses med et ”punktum” foran kalibermålet og måles med et mere omhyggeligt mål, nogle gange ned til tusindedele med tre tal. Et eksempel på kaliber og producent er .270 Win (Winchester), eller .30-06 Springfield for kaliber, årstal og producent (.30 – kal. .308/06 – år 1906/Springfield – producent). En anden almindelig betegnelse inden for ammunition er Magnum, hvilket er en patron med stor krudtvolumen i forhold til kaliberen, ofte med et længere hylster. For den dygtige og erfarne jæger og skytte kan systemet for betegnelserne for ammunition virke logiske, men hvis man lige er begyndt at tage jagttegn, kan det tage et stykke tid, inden man har styr på, hvad tallene betyder samt hvilke forskelle der er mellem de forskellige typer ammunition. 
Kugletyper og forskellige egenskaber
Kuglens konstruktion og materiale er ofte afgørende for, hvordan den kommer til at opføre sig, fx hvordan eller om den ekspanderer. De jagtkugle, man bruger i dag, består ofte af en kerne med en kappe omkring og med en lukket eller blottet top. Kernen består af metal eller en metalblanding af bly, kobber eller tin og kappen består af tombak eller kobber. Kuglen kan have en spids eller stump top og toppen kan være blød – betegnes som Soft Nose (SN)/Soft Point (SP) – eller fx have en polymerspids, betegnes som Tipped. En fuldkappet kugle har en helt indkapslet kerne og går under betegnelsen Full Metal Jacket (FMJ). Denne kugletype er ikke-ekspanderende og anvendes oftest til militære formål samt til trænings- og konkurrenceskydning. FMJ-kugler bruges til jagt, hvor man vil have mindre skader på kødet, fx skovfuglejagt og må ikke anvendes til vildt i klasse 1 og 2. Ekspanderende kugler findes som flere forskellige kugletyper med forskellige varianter på ekspansionen. Varmint er en hurtigt ekspanderende kugletype med høj kødødelæggelse. Den bruges normalt ikke til madvildt, men i stedet i situationer, hvor pelsen er det, man vil tage vare på, fx rævejagt. Kugletypen med hulspids har betegnelser som Jacketed Hollow Point (JHP) og Hollow Point (HP). Halvkappede kugler har en blottet top i forskellige modeller for at styre ekspansionen. På en ikke -bonded (Bonded = en kemisk sammensmeltning af kobber/tombak-kappen og blykernen) kugletype hænger blykernen og kappen ikke sammen. De deles derimod ofte ved anslag og kan medføre fragmentering. En bonded kugle hænger bedre sammen. Ekspansionen er kontrolleret og fragmentering er minimal. En bonded kugle har ofte en høj restvægt på op mod 90 %, hvilket giver en god penetration og høj energioverførsel.
Moderne, blyfri kugler er typisk monolitiske, altså består de af ét stykke metal. Dette er ofte en kobberlegering. Denne type kugle har hulspids af variabel diameter for at sikre ekspansion. I nogle tilfælde har de ligeledes en polymerspids og riller for at undgå overtryk i piben. I jagtsammenhæng opfører de sig meget som de bondede projektiler, altså med kontrolleret ekspansion, stor dybdevirkning og høj restvægt. Der findes dog få blyfri riffelprojektiler med intentionel fragmenterende egenskaber. I forhold til blyprojektiler kan det være en fordel at gå en smule ned i kuglevægt.
Hvordan kuglens bagende er formet kan have en stor indflydelse på dens adfærd ved affyring og i luften. En kugle med flad bagende, også kaldet Flat Base (FB), skydes nemt ud fra åbnet, da krudtgasserne har fuld effekt uden at trænge forbi på siderne. Boat Tail (BT) har en tilspidset bagende. Når kuglen er strømlineformet som en båd, har den en mindre sugekraft bag sig, den bliver mindre følsom for vindafdrift, og den får en høj ballistisk koefficient med en stabil kuglebane.
Begreber riffelammunition
Kaliber: Måleenhed for den mindste indvendige diameter i et våbens pibe eller løb, som regel angivet i millimeter eller engelske tommer. Kalibre i engelske tommer måles mere omhyggeligt, ofte ned til tusindedele og angives nogle gange med et punktum foran, fx .308 Win eller .222. Målet på patronen er dog ikke altid nøjagtigt det, der står, pga. fx afrundinger eller behov for at skelne mellem to lignende patroner, når de skal markedsføres.
Betegnelse (sammen med kaliber): Angives sammen med kalibermålet, nogle gange med forkortelse. Den beskriver som regel producent, patronlængde, våbentype eller årstal.
Kuglevægt: Vægt for projektil, som angives i gram (g) eller grains (gr).
Kugletype: Angiver kuglens konstruktion, form og materiale. Den overordnede inddeling er fuldkappede eller halvkappede kugler, som angiver, om kugler har en lukket eller åben top.
Anslagsenergi: Mål på den lineære bevægelsesenergi kuglen har, når den rammer sit mål, målt i enheden Joule. Påvirkende faktorer er kuglevægt og hastighed og den beregnes ud fra formlen E = (masse (m) * hastighed (v)^2)/2. Målet bruges til sammenligning af kugler og angiver som regel anslag ved 100 meter fra skytten med betegnelsen E100.
Ballistisk koefficient (BC): Angiver kuglens flyveegenskaber og vindfølsomhed. Jo højere BC, desto mindre påvirkes kuglen af luftmodstand og sidevind. En kugle med høj BC er ofte strømlineformet med Boat Tail, som mindsker sugekraften bag kuglen og gør den mindre følsom for vind.
Restvægt: Angiver kuglens vægt efter et anslag og arbejde i dyret. Lav restvægt, fx 55-70% er et resultat af eksplosiv ekspansion og en fragmenterende kugle. Høj restvægt er et resultat af kontrolleret ekspansion og lidt eller ingen fragmentering. Kugler som bibeholder høj restvægt medfører ofte gennemskud.
Udgangshastighed: Kaldes også mundingshastighed og angiver den hastighed, som projektilet har, når det forlader våbnet ved affyringen. Udgangshastigheden ligger typisk på 600-1.200 m/sek.
KUGLETYPER
Kugle med kappe, som omslutter kernen helt og ikke ekspanderer. Ofte er kernen af bly og kappen af en messinglegering med et højt kobberindhold. Kuglen har begrænset kødødelæggelse og passer til skovfuglejagt. Kugler med en stump næse afgiver en vis mængde energi, men ekspanderer ikke og ødelægger ikke kødet.
Halvkappet kugle med en hul spids, som ekspanderer med vinger og drejes ud og ind. Bruges primært til topfuglejagt, hvor den afgiver sin energi og nedlægger fuglen selv uden et direkte anslag. Ballistisk koefficient er vigtig, så kuglerne har ofte en tilspidset bagende af Boat Tail-typen.
Halvkappet kugle, hvor blyet og kappen ikke hænger sammen, og den kan ved anslag dele sig inde i dyret. Større kødødelæggelse, hvis afstanden er kort, dvs. spreder bly i kødet. Lavere restvægt, dvs. at ekspansionen sker hurtigere. Kan bruges til fx bjørnejagt.
Halvkappet kugle med høj hastighed og hurtig ekspansion ved anslag. Høj kødødelæggelse, så den bruges normalt ikke til madvildt, men derimod når man vil tage vare på pelsen, fx rævejagt.
Halvkappet kugle, hvor spidsen og kappen er sammensvejset, så de ikke skilles ad ved anslag. Giver en fin og kontrolleret svampeform. Ofte er kernen af bly og kappen af en messinglegering med et højt kobberindhold. En populær kugle med et voksende sortiment på markedet. Fremstillingsprocessen er vigtig med elektroprocesser og elektrokemiske processer. Kugletype med høj restvægt på 90 %.
Monolitisk kugle, typisk af en kobberlegering med hulspids som i nogle tilfælde har polymerspids og riller i siden af for at undgå overtryk i riffelpiben. Opnår typisk form som en svamp ved ekspansion.
Jagttype og vildt i klasse 1 og 2 – essentielt med kugletype og kalibervalg
Det vigtigste, man bør tænke på ved jagt på vildt i klasse 1 og 2 er, at kugletypen skal være ekspanderende, så den effektivt kan nedlægge vildtet. Ud over dette krav er der mange kalibre og kuglevægte, man kan vælge imellem. Vildtets kropsvægt, opbygning og forskellige afstande gør det svært at finde en perfekt allround-ammunition, som fungerer til alle former for jagt. Noget man bør have i tankerne er, at tungere kugler og en høj udgangshastighed ofte indebærer en større rekyl. I Danmark er de mest almindelige kalibre .30-06 Springfield, .308 Win og 6,5×55. Alle tre er velegnede til de fleste danske former for riffeljagt. Alle tre kalibre kan bruges til jagt på vildt i klasse 1, dvs. samtlige vildtarter, og omfatter almindeligt storvildt i Danmark så som dåvildt og kronvildt. Til drivjagt eller foderpladsjagt i udlandet på vildsvin er .308 Win, .30-06 Springfield eller større kalibre et godt valg. Råvildt er omfatte af klasse 2 og derfor er mindre kalibre som .223 Remington tilladte. Meget råvildt nedlægges dog med større kalibre med fine resultater.
Småvildt og topfuglejagt klasse 3 og 4 – lave kalibre
Man må og kan altid bruge ammunition til klasse 1 og 2 til mindre vildt, men ofte vælger man mindre kalibre, som giver en begrænset kødødelæggelse, når det drejer sig om madvildt. Småvildtsjagt, hvor man i stedet vil tage vare på pelsen, fx jagt på ræv, bæver eller mink, er høj hastighed, hurtig ekspansion og ingen gennemskud derimod at foretrække. Til fugle som skarv eller gås kræves der mindst klasse 3, fx .22 WMR, men også den større 6,5×55 er populær til denne jagttype. Afstandene er ofte store og kræver stor præcision og omhyggeligt udvalgt ammunition af dig som skytte. Til vildt i klasse 3 og ned må anvendes fuldkappet ammunition.
Træningsammunition – efterlign jagten med lavere rekyl og pris
Træningsammunition giver dig gode forudsætninger for at træne dine skydefærdigheder på skydebanen eller i skydebiografen. Det har ofte lettere kugler og lavere rekyl end jagtammunition og der er derfor mindre ubehag forbundet med kontinuerlig skydning. Træningsammunition fås som regel også til en betydeligt lavere pris end jagtammunition – med op til 3-4 skud til samme pris. Gode træningskalibre til klasse 1 er 6,5×55 eller .308 Win, hvor man kan finde mange produkter til en god pris. Ellers er det generelt populært at træne sine skydefærdigheder med en salonriffel eller småvildtriffel og mindre kalibre som fx 22 LR, 17 HMR eller lignende. Mange vælger også at købe våben med vekselpibe, hvor man nemt kan skifte løb, magasin og bundstykke. Man kan således vælge at træne med en anden kaliber hvor ammunitionen er billigere, men med samme riffel. I nogle skydebiografer kan det kræves, at man har blyfri ammunition. Det er essentielt at holde sig for øje, at man altid bør testskyde sin riffel når man skifter mellem ammunition – især inden man skal på jagt.
Sportsskydningsammunition til konkurrence, lang-distance og feltskydning
Indenfor sportsskydning i Danmark findes mange discipliner. I den klassiske og ældste gren indenfor baneskydning skyder man på 200-300 meters afstand, ofte med kaliber 6,5×55. Til feltskydning med afstande på 150-600 meter og langdistanceskydning er det typisk også denne kaliber eller lignende, der anvendes. Præcisionen er høj, kuglebanen er flad og de lange kugler er modstandsdygtige overfor sidevind. Ved sportsskydning på kortere afstande som 10, 25 og 50manvendes ofte salonrifler i kaliber 22LR.
TEKST: Jaguargruppen
FOTO: Jaguargruppen, Norma
