Hvordan ser jagten i Danmark ud om ti år?

Jagt er en naturaktivitet, og den er derfor – præcis som naturen – altid i udvikling.

Det afspejles i tørre tal i de årlige vildtudbyttestatistikker, der ud over de naturlige variationer også påvirkes af så vidt forskellige faktorer som politik, økonomi, modestrømninger og meget mere. Kunne vi spole tiden 10 – 20 – 30 år tilbage, ville forskellen være meget tydelig.

Riflen går sin sejrsgang

Rundt om i verden er Danmark stadig kendt som et ”fuglejagtland”. For ikke så mange år siden var den danske liste over jagtbare fuglearter nærmest uendelig. Derimod var der ikke rigtig noget klovbærende vildt i landskabet, og i generationer ejede en meget stor andel af de danske jægere ikke en jagt­riffel. Det begyndte for alvor at ændre sig i 1970’erne og 1980’erne, da en kraftigt voksende råvildtstamme dannede grundlag for mere og mere jagt med riffel. Dengang forholdt jægerne sig lidt forsigtigt til de nye muligheder, og mange købte renoverede Carl-Gustaf militærrifler frem for dyre moderne jagtrifler, og de udstyrede deres våben med billig japansk optik.

Riffeljagten bed sig fast og voksede som passion i jægernes rækker. Danskerne begyndte for alvor at søge til udlandet for oplevelser med riflen, og det skabte grundlag for en dansk jagtrejsebranche, der set i forhold til antallet af jægere nok er verdens største af sin slags. Efterhånden som de danske jægere fik mere solid erfaring med riffeljagten, så steg standarden og udvalget i våbenskabene tilsvarende. I dag er der ikke mange, som føler trang til at eje en renoveret Carl-Gustaf riffel som det primære jagtvåben.

I de senere år er der sket en udvikling, som styrker riffelsegmentet i dansk jagt yderligere. Det store hjortevildt – kronvildt, dåvildt og sikavildt – er generelt i fremgang herhjemme. Desuden har vildsvin – på trods af, at arten officielt er uønsket – slået sig ned i Jylland. En større og større andel af rævene nedlægges med riffel, og der er invasive arter på vej ind i store mængder.

Samtidig er bestandene af især vildsvin i vores nærmeste nabolande nærmest eksploderet. Titusindvis af danske jægere har nye revirer i Sverige og Tyskland, og det er stort set udelukkende riflen, der kommer i anvendelse der.

Krystalkuglen er klar i mælet. De store arter er i fremgang herhjemme, og vildsvinet vil i en ikke så fjern fremtid med stor sandsynlighed blive langt mere almindeligt i Danmark. Landbruget – som jo er dem, der står i vejen for vildsvin i den vilde danske fauna – har offentligt erklæret, at de ser positivt på etablering af en vild dansk vildsvinebestand, når faren for sygdommen afrikansk svinepest er drevet over. Nyjægere ser ikke ud til at løbe tør for riffeljagt.

En anden udvikling, som berører netop denne jagt, er, at samfundet bevæger sig i retning af kraftige indskrænkninger i brugen af bly – herunder bly i riffelammunition. Dette kan du læse om i en anden artikel her i magasinet. Konsekvensen af dette for fremtidens danske riffeljægere er nok primært, at der fremadrettet ikke vil blive solgt mange nye 6,5×55 rifler, da disse er i den lette ende, når vi snakker blyfri ammunition. I andre lande, hvor vildsvinejagten fylder meget, sælges der store mængder våben i kalibre såsom 9,3×62. Jeg forventer en lignende udvikling i riffelsalget i de danske butikker. Lidt tungere kalibre som svar på lidt tungere arter og lidt lettere (blyfri) projektiler i patronerne.

Mere buejagt

Med de seneste lovændringer, der nu tillader buejagt på arter større end råvildt, er det forventeligt, at antallet af buejægere i Danmark vil stige betragteligt i de kommende år.
Buejægerne har formået at aflive al den skepsis – ikke mindst blandt andre jægere – der var omkring jagtformen fra den spæde start. Mange forventede, at buejagten ville medføre en masse anskydninger (og i øvrigt ikke være særlig effektiv), men flere år på ”prøvetid”, hvor råvildt var det største vildt på listen over arter, der kan jages med bue, har gjort alle fordomme til skamme.

Buejagt er ”in”, men fortsat en passion, som dyrkes af relativt få. Rigtig mange riffeljægere vil i de kommende år enten supplere riflerne med buer eller gå all-in og blive rendyrkede buejægere. Tendensen er i øvrigt den samme rundt om i verden. Buejagten er i fremgang også på jagtrejsesiden.

Mindre ­småvildtjagt

Blot fordi jagten på det større vildt er i fremgang, betyder det jo ikke nødvendigvis, at småvildtjagten går tilbage. Desværre er tendensen imidlertid, at danske jægere får mindre og mindre spillerum i forhold til småvildtjagten, og det ses tydeligt i vildtudbyttestatistikerne.

Problemet er til dels udviklingen i anvendelsen af det danske landskab. Den mere ekstensive, landbrugsmæssige udnyttelse af jorden, som var almindelig for et halvt århundrede siden, er gradvist blevet afløst af betydeligt mere effektive dyrkningsmetoder, som desværre ikke giver gode levevilkår for det traditionelle danske markvildt – harer og agerhøns – som rasler ned i udbytte. Begge arter er nu i øvrigt rødlistede, og deres fremtidige rolle som jagtobjekter i Danmark afhænger helt og aldeles af et effektivt bevaringsarbejde anført af jægere og lodsejere. Desværre er der masser af ikke-jagtbare arter, som lider under den samme udvikling. Danmarks engang så rige kulturlandskabs-natur er kraftigt forarmet. Problemet bliver ikke mindre kompliceret af, at mange af markvildtets prædatorer – ræve, kragefugle og egentlige rovfugle – trives betydeligt bedre i det befolkningstætte landskab og er blevet hjulpet yderligere på vej på grund af omfattende fredningstiltag og manglende jægerengagement i reguleringsindsatsen (der nedlægges betydeligt færre kragefugle nu end for 20-30 år siden). Desværre holder ingen af disse prædatorer op med at jage det trængte markvildt, blot fordi der er andre fødekilder tilgængelige, så markvildtet er under massivt pres på alle fronter. I de kommende år kan man lægge voksende bestande af effektive invasive arter såsom mårhund og vaskebjørn til problemerne.

Desværre stopper småvildtjægernes problemer ikke med markvildtet. Også den traditionelle danske strand- og havjagt er sat under massivt pres. Senest med fredningen af tre arter af dykænder. Desværre trues den svindende jagtform af yderligere indskrænkninger bl.a. på edderfuglejagten, og der er ikke noget at sige til, at antallet af jægere på fiskeriterritoriet er faldende. En del af de jagtmæssigt interessante arter på havet er i tilbagegang, men den danske havjagt har ikke bidraget til disse arters problemer, og jagten har i årtier været bæredygtig. At der alligevel sker indskrænkninger, skyldes først og fremmest et politisk pres fra andre interesseorganisationer anført af Dansk Ornitologisk Forening. Som udviklingen i de senere år og det politiske klima ser ud nu, er det desværre svært at forestille sig motorbådsjagt om 20 år, medmindre der sker en dramatisk politisk udvikling.
Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at den danske jagt på udsatte fugle, fasaner, gråænder og agerhøns, der antalsmæssigt udgør en meget stor del af det danske vildtudbytte, er under hårdt politisk pres. Dette har dog – indtil videre – ikke ført til væsentlige mindskninger i jagtformen, som fortsat samler masser af jægere hver eneste sæson.

Som et lyspunkt for småvildtjægerne skal det nævnes, at stærkt stigende gåsebestande har medført en voksende interesse for målrettet gåsejagt. P.t. er det primært grågæs og sekundært canadagæs, der jages, men der er også kraftig fremgang i mange af de andre gåsearter, så det er et åbent spørgsmål om, hvor meget disse kommer til at betyde for gåsejagten i fremtiden. Der er ingen tegn på, at dette er en udvikling, der vender i nær fremtid, og vi kommer helt sikkert til at se flere dedikerede gåsejægere i Danmark.

Mere specialiserede jægere

Skal man sige noget overordnet om jagtens udvikling i Danmark i disse år, så kunne det sammenfattende være, at der er voksende interesse for riffel og buejagt og svindende interesse for småvildtjagt.

Jægere har alle dage specialiseret sig i bestemte jagtformer, og selvom der bliver længere og længere imellem f.eks. strand- og havjægere, så bliver mulighederne for at specialisere sig ikke mindre. Mange af de lidt nyere jagtformer – f.eks. riffeljagten på de forskellige store vildtarter, buejagten, gåsejagten, reguleringsjagterne på invasive arter og så videre – er ekstremt tekniske og udstyrstunge jagtformer, der giver ”grej-freaks” og ”udstyrs-nørder” alle muligheder for at dyrke de specielle jagtformer helt ud i ekstremerne, hvis de brænder for det.

Jagten er under konstant udvikling. Gamle muligheder sygner hen, nye muligheder opstår. Én ting er helt sikker. Med de store planteæderes fremgang er en fremtid uden jagt ikke et attraktivt scenarie for resten af samfundet.

TEKST & FOTO:
Preben Henrichsen