Kold indkogt fjeldørred med agurkesalat og rabarber- og jordbærlimonade
Portioner:
6 personer
Tilberedning:
ca 1,5 time
Ingredienser:
- 6 fjeldørredfileter
- 1,2 kg nye kartofler
- 2 rødløg
- 2 gulerødder
- 1½ dl rødvinseddike
- 10 hvide peberkorn
- 3 laurbærblade
- 2 knipper dild
- 3 dl mayonnaise
- 2 citroner
- Smør
- Vand
- Salt og peber
Indkogt fjeldørred
Sådan gør du:
- Puds fileterne, så de er fri for hinder og eventuelle ben, og renskær kanterne for at få en pænere servering. Læg derefter fileterne i en ovnfast form sammen med et lille knippe dild med stilke.
- Lad 1 l vand, 1½ dl rødvinseddike og 3 tsk. salt koge op sammen med de hvide peberkorn og laurbærbladene. Pil løgene, og skræl gulerødderne. Skær løgene i tykke skiver og gulerødderne i tynde. Hæld grøntsagerne i lagen, og lad det hele koge et par minutter.
- Hæld lagen med grøntsagerne over fiskene i formen, og sørg for, at fisken er helt dækket. Læg plastfolie over formen, og lad den stå på køkkenbordet, indtil retten er blev kold, ca. 1½ time.
- Hak ½ knippe dild fint, og hæld det i en skål. Bland det med 3 dl mayonnaise, saften fra ½ citron samt salt og peber. Smag det til, og lad det stå koldt, indtil det skal serveres.
- Vask de nye kartofler grundigt, og kog dem forsigtigt i velsaltet vand i ca. 15-20 min. Sørg for, at de ikke koger ud.
- Løft forsigtigt fisken fra lagen, træk skindet af, læg den på et fad, og garnér med dild og citronskiver.
Portioner:
6 personer
Tilberedning:
ca 15 minuter
Ingredienser:
- 1 agurk
- 1 dl eddike
- 2 dl sukker
- 3 dl vand
- 1 potte kruspersille
- Salt
Agurkesalat
Sådan gør du:
- Skær agurken i tynde skiver, gerne på mandolin.
- Læg skiverne i et dørslag, og tilsæt lidt salt i flere lag for at trække vandet ud af agurken.
- Læg gerne noget, der presser agurkeskiverne ned i dørslaget, så har de lettere ved at afgive væske. Lad agurken ligge i pres i mindst et par timer.
- Lad eddike, sukker og vand koge op i en gryde, og lad det derefter køle af.
- Læg agurkeskiverne i en skål, og hæld derefter den lage, du har lavet, over.
- Hak kruspersillen, og rør den ned i agurkesalaten.
Mængde:
1,5 liter
Tilberedning:
ca 15 min.
Ingredienser:
- 600 g rabarber
- 300 g jordbær
- 1 l vand
- 2½ dl sukker
- 4-5 limefrugter (saften)
- Mineralvand
Limonade af rabarber og jordbær
Sådan gør du:
- Rens og skær rabarber og jordbær i mindre stykker. Læg dem i en gryde med vandet og sukkeret. Lad det koge op og småkoge i ca. 10 min.
- Lad det køle af, og hæld det derefter gennem en fin si.
- Bland den drænede saft med limesaften.
- Opbevares i køleskabet og blandes med isterninger og mineralvand ved servering. Bland den i forholdet ca. to dele saft til en del vand.